Beboere i Heibergsgade er ramt af en usynlig mur
Heibergsgade har i 111 år vaeret delt i en privat og en offentlig del, og beboerne i den private ende protesterer nu kraftigt over en kommunal regning på 1,6 mio. kr. for renovering af gaden. Rådmand vil se på sagen.
28 år nåede Berlinmuren at dele byen, inden muren faldt i 1989.
I Heibergsgade i Aarhus har en usynlig ”mur” delt gaden i foreløbig 111 år, og det giver nu igen ballade.
»Det er en helt absurd situation. Jeg håber virkelig, at den sunde fornuft indfinder sig.«
Sådan lyder det fra Henrik Schmidt, beboer i Heibergsgade og en af flere meget utilfredse beboere i den delte gade.
Som det fremgår af tegningen til artiklen, er gaden delt i to, hvor den ene del (den røde) af kommunen betragtes som såkaldt privat faellesvej, mens den anden del (den blå) er offentlig vej.
Kommunen vurderer nu, at vejen er så hullet og slidt, at den udgør en risiko for uheld, og på den del af vejen, der er privat faellesvej, påbydes beboerne at betale for renovering, hvilket vil koste op mod 1,6 mio. kr.
Håb om fornuft
Den regning skal fordeles mellem ca. 170 boliger svarende til en gennemsnitlig regning på ca. 9-10.000 kr. pr. lejlighed, og det er beboerne utilfredse med.
»Vi er helt uforstående overfor, at vi skal betale, når beboerne på den offentlige del af vejen ikke skal betale. Vi håber virkelig, at kommunen indrømmer og ser den ufornuft, den har udvist i den her sag, og siger okay, vi renoverer og laver vejen om til offentlig vej, som den burde have gjort for laenge siden,« siger Henrik Schmidt og fortsaetter:
»Der er ingen tvivl om, at gaden traenger til en grundig renovering, men vi har ikke et vejlav, og ikke alle beboere er klar over, at de bor på en privat faellesvej. Det er kun kommunen, der agerer efter det, men den har jo alligevel lappet de vaerste huller,« siger Henrik Schmidt.
Den historiske forklaring på opdelingen er formentlig, at den private del af vejen blev lavet som en blind stikvej fra Marselisborg Allé i 1880. I 1909, da Skansepalaeet blev bygget i forbindelse med Landsudstillingen, blev den blå del af vejen tilføjet som en offentlig vej, så Heibergsgade derefter kunne bruges til gennemkørende trafik.
»Og 111 år senere giver sammenføjningen af den offentlige og private vej stadig skaermydsler. Jeg forstår ikke, at kommunen ikke for laengst har gjort Heibergsgade til en helt offentlig vej,« siger Henrik Schmidt.
En stor rundkørsel
Han og de øvrige beboere vil ikke acceptere kommunens vurdering af, at de bor på en privat faellesvej.
»Vi har aldrig betalt noget til vejen, og den er som en offentlig vej, fordi der kører trafik igennem, og derfor skal den også administreres sådan. Man kan ikke have en vej, der både er privat og offentlig, og derfor accepterer vi ikke, at vi bor på en privat faellesvej. Det er ikke kun os, der slider på vejen, og efter Bruuns Galleri er kommet, er vores gade naermest blevet Danmarks største rundkørsel, når folk leder efter en parkeringsplads. Derfor kan det simpelthen ikke passe, at vi skal betale regningen for det,« siger Henrik Schmidt.
Det synspunkt skrev beboerne også til Aarhus Kommune, da sagen var fremme for fem år siden. Dengang ønskede kommunen, at beboerne skulle gå i gang med at renovere deres del af vejen, hvorefter Teknik og Miljø så ville overveje at gøre vejen offentlig.
»De bad os saette vejen i stand, ellers kunne vi risikere et påbud, men med al den gennemkørende trafik vil vi ikke anerkende, at der er tale om en privat faellesvej. Det skrev vi i en raekke indsigelser til kommunen i 2015, men vi fik aldrig et svar, og det er jo en maerkelig måde at opføre sig på over for borgerne. Fem år efter får vi så det her påbud, og så starter sagen forfra,« siger Henrik Schmidt.
Oven i diskussionen om renovering giver reglerne om beboerparkering også stor forvirring, da beboerne på den offentlige del ikke må