Forsvarsministeriet mørklaegger møde om kritik af spiontjeneste

I 2019 meddelte forsvarsminister Trine Bramsen, at hun ville mødes med Tilsynet med Efterretningstjenesterne for at drøfte tilsynets kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste. Ifølge Jyllands-Postens oplysninger handlede sagen om FE’s samarbejde med den

handler også om dig og det samfund, du er en del af.

Snowden-dokumenterne omhandlede verdensomspaendende masseovervågning sat i system af NSA, bl.a. i et tophemmeligt projekt med kodenavnet ”Rampart – A”. Historier om aflytning af Tysklands kansler, Angela Merkel, og klimakonferencen Cop15 i København skabte furore. Og herhjemme kunne dagbladet Information, som fik adgang til Snowdens dokumenter, afdaekke, at Danmark tilsyneladende spillede en central rolle i projektet, der havde til formål at sikre NSA adgang til fiberoptiske kabler i datamaessige knudepunkter rundt om i verden.

Og faktisk går FE’s parløb med NSA og det politiske kendskab til selvsamme endnu laengere tilbage.

Fredag kunne Weekendavisen afdaekke, hvordan skiftende forsvarsministre af FE er blevet orienteret om en aftale om dataindsamling, som FE indgik med NSA helt tilbage i Nyrup-regeringens tid. JyllandsPosten har fået bekraeftet disse oplysninger af flere kilder med kendskab til sagen.

Weekendavisen beskrev også, at Poul Nyrup Rasmussen som statsminister sidst i 1990’erne underskrev en aftale med et privat teleselskab, som gav FE adgang til at tappe og bearbejde informationer fra internationale datakabler, der krydsede hinanden i København. Og at NSA blev inviteret med i projektet, fordi FE ikke selv havde udstyr eller ressourcer til i praksis at håndtere de store maengder data. Prisen var, at også NSA fik adgang til informationer fra de danske kabler. En kilde med kendskab til sagen bekraefter disse oplysninger over for Jyllands-Posten.

Indholdet i de fiberoptiske kabler bliver omtalt som en efterretningsmaessig guldgrube. Der flyder al vores digitale kommunikation – også dine sms-beskeder, e-mails, Messenger-korrespondancer og telefonsamtaler. Og sådanne kabler fik NSA ifølge afdaekningerne adgang til i Danmark.

Dermed er vi tilbage ved det indhentningsprogram og de rådata, som TET adresserede i sin kritik af FE i 2018.

»En aeldre, enkeltstående sag«

Trine Bramsen noterede sig i sommeren 2019, at FE generelt ifølge tilsynet havde overholdt loven, men så gik hun pludselig videre end tilsynet ved at naevne, at tilsynet på nogle punkter rettede en kritik mod FE, bl.a. »i en aeldre, enkeltstående sag, hvor FE ifølge TET ikke har iagttaget pligten til løbende at orientere TET om alle vaesentlige spørgsmål vedrørende tjenestens behandling af oplysninger om danskere«.

En sådan oplysning om en aeldre sag finder man ikke i TET’s årsberetning. Men om den sagde ministeren:

»FE er en efterretningstjeneste, og mange af FE’s opgaver må derfor løses i dyb fortrolighed. Men dermed har FE også et helt saerligt ansvar. Derfor er det ikke tilfredsstillende, når TET finder anledning til at rette kritik mod FE.«

Forsvarsministeren kommenterede også, at tilsynets stikprøvekontrol viste, at FE’s søgninger i rådata i 13 pct. af tilfaeldene skete uberettiget. Hun kaldte det »en høj fejlrate«, men var tilfreds med, at tjenesten arbejdede på at nedbringe fejlene.

Sagen er, at FE ikke må søge i indhentet data overvejende om danskere uden en dommerkendelse. I praksis er det imidlertid »praktisk umuligt« at undgå, hvis FE og NSA samarbejder om tapning af rådata som beskrevet i Snowden-afsløringerne og senest i Weekendavisen, forklarer it-sikkerhedsekspert Peter Kruse fra virksomheden CSIS.

»Man kan ikke lave en sortering i de data og sige: Hov, denne trafik skal vi ikke indsamle, for den ser ud til at vedrøre en amerikansk eller en dansk statsborger. Det er umuligt at sortere, og det er hele komplekset her,« siger han.

»FE har formentlig fået noget tilbage fra NSA som tak for hjaelpen – herunder nogle af de systemer, som TET nu har mistanke til, at den danske efterretningstjeneste har anvendt. FE kan altså vaere blevet fodret med data, som også har indeholdt en masse oplysninger om danskere.«

På den baggrund kalder Peter Kruse FE’s rate for uberettigede søgninger i rådata »alt for høj«. I sin årsberetning for 2017 konkluderede TET eksempelvis, at FE i 20 pct. af stikprøverne uberettiget foretog søgning i datasaet, som i overvejende grad indeholdt oplysninger om personer bosat i Danmark, uden at FE som kraevet havde indhentet en retskendelse.

»Det er saftsusemig meget, når man taenker på, hvor meget data de kigger ned i,« siger Peter Kruse.

Den aktuelle FE-sag og TET’s beskyldninger om ulovlige metoder i FE baserer sig på en stor maengde oplysninger, som en eller flere whistleblowere overdrog til tilsynet i november 2019. Men hvad der konkret har fået Trine Bramsen til at sende chefer hjem og igangsaette en undersøgelse af forhold omkring et samarbejde, som øjensynligt har vaeret politisk kendt i årevis, er uvist.

EL: Lukkethed er »dybt bekymrende«

Eva Flyvholm, Enhedslistens forsvarsordfører, kritiserer Forsvarsministeriet for at mørklaegge selv banale oplysninger om et møde, som ministeren selv har oplyst, at hun ville holde med tilsynet.

»Den lukkethedskultur, der er i Forsvaret og efterretningstjenesten, er blevet et saerdeles stort problem. Den eksisterer desvaerre også i meget høj grad i Forsvarsministeriet. Selvfølgelig er der nogle ting, som er nødt til at vaere hemmelige, men jeg har svaert ved at forestille mig, at det skulle vaere et spørgsmål om rigets sikkerhed, som gør, at man ikke vil oplyse, om et møde med tilsynet har fundet sted eller ej,« siger hun.

Eva Flyvholm retter en skarp kritik af regeringen for ikke at ville fortaelle noget som helst om kritikken fra tilsynet mandag i sidste uge. Modsat de fleste andre partier i Folketinget var Enhedslisten ikke inviteret til en orientering hos statsminister Mette Frederiksen forrige weekend, før tilsynet sendte sin pressemeddelelse ud om mandagen.

»Det er dybt bekymrende, at man ikke vil fortaelle, hvad der foregår i denne sag. Det er helt afgørende for, om borgerne kan have tillid til staten, at man får nogle forklaringer på, hvad der foregår,« siger Eva Flyvholm.