»Vi har alle noget racist i os. Ingen af os er farveblinde«
Jesper Binzer er bedst kendt som frontmand i rockbandet D-A-D. På en singleforløber for et nyt soloalbum giver han den som protestsanger med indspark i indvandrerdebatten.
Jesper Binzer, nu er du fyldt 55 år, skal du så ikke snart klippes og have et ordentligt arbejde?
»Det spørger min mor også om. Hvert år. Altså, det med et ordentligt arbejdet, ikke det med håret.«
Du synger stadig ”I won’t cut my hair”?
»Ja, det føles, som om jeg er født langhåret.«
Du er forsanger i sejlivede DA-D, hvis seneste album ”A Prayer for the Loud” (2019) – som titlen antyder – fungerer som knytnaeve gennem højttaleren. Nu har du slået dig ned som protestsanger. Hvorfor?
»Man skulle gerne blive et større og større menneske, som er i stand til at se større og større sammenhaenge. Når jeg maerker en sten i skoen, så må jeg undersøge, hvad det handler om.«
Inspireret af terrorstatistik
Du har lige udgivet nummeret ”Don’t Make Them Make You Choose Sides” – singleforløberen for dit andet soloalbum, ”Save Your Soul”. Lad os dvaele lidt ved teksten i det nummer: »Mo is shedding his past / He got told how to win / Yeah, he studied so hard in school / He more than fitted in / But in the end with his name and his skin / They wouldn’t let him in«. Du skriger dig ind indvandrerdebatten her?
»Ja, det kan man godt sige. Jeg er en relativistisk halalhippie, og jeg er en stolt én af slagsen. Alle er lige, og vi skal hjaelp dem, der er i nød. Idéen til den pågaeldende sang udsprang af en artikel, jeg laeste. Europaeisk terrorisme bliver i vid udstraekning begået af andengenerationsindvandrere, stod der. Vi har altså at gøre med unge maend, som har gået i europaeiske børnehaver og skoler, som så går ud og begår terror. Det er mennesker, som er spaendt ud mellem noget gammelt og noget nyt. De befinder sig i et tomrum og bliver marginaliserede. De bliver bedt om at tilpasse sig, og det har sin pris. Man giver køb på noget