Giv fredsprisen til Joshua Wong

Joshua Wong forventer at blive arresteret når som helst og forsvinde til et hemmeligt faengsel et sted i Kina.

Forventningen er absolut ikke ubegrundet. Som én af frontfigurerne for demokratiforkaemperne i Hongkong står han bogstaveligt talt i forreste raekke, og med den nye sikkerhedslov, som Kina har trukket ned over Hongkong, er det et yderst farligt sted at befinde sig, da isaer når man kaemper for frihed og demokrati. Snesevis af andre demokratiforkaempere er blevet arresteret og sigtet for alt fra løsrivelse og terrorisme til undergravende arbejde med fremmede magter.

Med fuld ret er Joshua Wong blandt kandidaterne til Nobels fredspris i år, da han står som eksponenten for at have afklaedt Kinas løfte om ét land, to systemer, der skulle have vaeret gaeldende i mindst et halvt århundrede.

Hongkong mistede sin frihed den 1. juli 1997, da det kinesiske flag blev hejst foran regeringsbygningen, og som årene er gået, har Kina med diktaturets systematik strammet grebet om den tidligere britiske kronkoloni. I takt hermed er demokratibevaegelsen vokset i omfang, uagtet at det står klart for enhver, at Kina aldrig vil komme med indrømmelser endsige følge en anden vej end at gøre Hongkong til endnu en provins underlagt diktatorerne i Beijing.

Måtte Den Norske Nobelkomité driste sig til at give prisen til Joshua Wong, venter der en voldsom reaktion. Dette er ikke en forudsigelse, men en utilsløret trussel, der i den forgangne uge blev fremsat af Kinas udenrigsminister, Wang

Yi, på en pressekonference, da han besøgte Norge.

»Vi ønsker ikke at se nogen politisering af Nobels fredspris. Såvel tidligere, i dag som i al fremtid vil Kina afvise ethvert forsøg på at bruge Nobels fredspris til at blande sig i Kinas indre anliggender,« understregede Wang Yi, der er fuldt vidende om, at fredsprisen er den mest politiske af alle Nobelpriser, og at Kina nu intimiderer såvel den norske regering som Den Norske Nobelkomité, understreger, hvor nødvendigt det er at tildele Hongkongs demokratiforkaempere dette års fredspris.

Kinas udenrigsminister har vaeret på rundrejse i Europa, og det vil vaere i strid med sandheden at kalde det en succes. I hvert eneste land har han udslynget trusler i en sådan grad, at Tysklands udenrigsminister Heiko Maas til sidst måtte fortaelle sin kinesiske kollega, at hans trusler »ingen steder hører hjemme«, og at de europaeiske lande »står skulder ved skulder«. Tilrettevisning var påkraevet, fordi praesidenten for det tjekkiske senat, Milos Vystrcil, i spidsen for en erhvervsdelegation har vaeret i Taiwan, dels for at drøfte handel, dels for at høre om Taiwans erfaringer med at bekaempe coronapandemien, som har vaeret blandt de mest succesfulde i verden. Rejsen fik Wang Yi til at meddele, at Milos Vystrcil »kommer til at betale en meget høj pris«.

Wang Yis Europa-rundrejse har vaeret optakt til topmødet den 14. september i Leipzig mellem EU og Kina, der forventes afviklet virtuelt. Hvis Wang Yis fremfaerd bliver gentaget på topmødet, er der forhåbentligt lagt op til en nedkøling af EU’s forhold til Kina.

I 2012 modtog Den Europaeiske Union Nobels fredspris for »i seks årtier at have bidraget til at fremme fred, forsoning, demokrati og menneskerettigheder«. Med det in mente er det på høje tid, at EU parkerer kraemmermentaliteten og stiller sig på USA’s side i opgøret med Xi Jinpings destruktive, megalomane fremfaerd.