Kønnet tildeles ikke ved fødslen

I 1897 lykkedes det naesten en amerikansk matematiker at få gjort det til lov i staten Indiana, at pi alt efter omstaendighederne skulle vaere enten 3,2 eller 3,23 eller 4. Det ville nemlig vaere bekvemt i forhold til et saerligt problem, han gerne ville løse. Loven blev enstemmigt vedtaget i den ene af de to lovgivende forsamlinger, og det var kun, fordi matematikprofessoren C. A. Waldo tilfaeldigt hørte om sagen og havde held til at få det ellers positivt indstillede senat til at henlaegge forslaget, at det ikke rent faktisk blev lov i Indiana.

Det kan forekomme vanvittigt, at en lovgivende forsamling kan gøre noget så tåbeligt. Hvad enten det nu skyldes ligegyldighed over for sagen, som lovgiverne i Indiana ingen forstand havde på, eller om det skyldes et så ekstremt hovmod, at man faktisk mener, at man kan aendre virkeligheden ved at vedtage en lov, der modsiger den, så er det slet og ret vanvittigt.

Desvaerre er det ikke en enestående historie. Den danske regering vil nu udvide mulighederne for juridisk kønsskifte. Om det skyldes en total mangel på viden om, at et menneskes køn ikke er noget, der tildeles ved fødslen, men noget, der er videnskabeligt konstaterbart fra fødslen, eller om det skyldes et sådant hovmod, at man tror, virkeligheden faktisk aendres af loven, må stå hen i det uvisse. For de transkønnede, der i fremtiden risikerer at få forkert behandling i sundhedsvaesnet, men som til gengaeld kan undgå ubehaget ved, at der står et ubekvemt cpr-nummer i passet og på sundhedskortet, må man håbe, at vi kan få en dansk C. A. Waldo, som kan få lovgiverne til at indse, at de er på dybt vand.