Nej til underskud og dyrere offentlig sektor

Nu forvandler regeringen et planlagt overskud til et underskud med naeste års finanslov. Endda det største tilladte underskud. Men man kan sige, at regeringen holder, hvad den lover. Og der er opbakning til synspunktet. For både regeringen og Venstre har fortalt, at den offentlige sektor skal vaere markant dyrere. Det er et problem, at man bruger skatteydernes penge på den måde. I stedet er der brug for at lette skatten, skabe flere private arbejdspladser, vaekst og en konkurrencedygtig økonomi.

Hvis man havde en af verdens største udgiftsposter i programmet Luksusfaelden, ville de to økonomiske rådgivere nok få koldsved på panden. I Danmark har vi en af verdens største offentlige sektorer. Det er en økonomisk udfordring. Vi kan ganske enkelt ikke leve af, at staten bruger penge.

Vi burde i stedet skabe flere arbejdspladser til de 56.000 mennesker, der mistede jobbet på grund af coronakrisen. Det kan vi, hvis vi giver virksomhederne og danskerne flere penge mellem haenderne. Men det kraever, at man ikke er imod skattelettelser af ideologiske årsager.

Enhver kunne se, hvad der skete med vores økonomi, da coronavirus ramte. Vi er dybt afhaengige af det frie marked. Når de private arbejdspladser rammes, rammes de ansatte, og så rammes dansk økonomi. Heldigvis ser det lige nu ud til, at det frie marked er på vej tilbage.

Imens må vi danskere spørge regeringen, hvad den vil gøre for at skabe job og indtjening til Danmark. Og vel at maerke ikke nye offentlige job i DR. Vi har brug for private job, så dansk økonomi igen kommer på fode. I Det Konservative Folkeparti vil vi lette skatterne, så danskerne har flere penge at forbruge i butikkerne, og vi vil lette skatter og afgifter for erhvervslivet. Desvaerre har regeringen lanceret 23 skatter, der vil koste en almindelig familie 4.000 kr. Og den har gjort det mere attraktivt at vaere arbejdsløs udlaending.