Bliver Hjulmands revolution mon revolutionerende?

Fodboldfolkets øjne er rettet mod Danmarks udtryk i Parken mod Belgien lørdag aften, når Kasper Hjulmand debuterer som cheftraener for landsholdet.

Forleden slaebte Kasper Hjulmand et lille bord og en – så det ud til – improviseret taktiktavle med ud på vaerkstedet, fodboldbanen, da landsholdet traenede i Helsingør.

Fire dages regulaert arbejde med støvler på har Kasper Hjulmand, ny landstraener, haft til at finjustere et dansk landshold, som lørdag møder Belgien og tirsdag England i Nations League.

I månederne inden har Kasper Hjulmand haft samtaler med spillerne, men han har ikke skullet laere dem at spille fodbold. Det kan de såmaend sagtens.

Kasper Hjulmand skal derimod forsøge at saette sit eget praeg på landsholdet. Den slags kan aflaeses, hvis han pludselig hiver helt nye spillere ind i varmen, eller hvis han grundlaeggende laver om på formationen.

Da han udtog sin første trup af spillere, var der fem deciderede midterforsvarere med i truppen på i alt 23 spillere, altså en fjerdedel af markspillerne.

Navnene var de kendte, selvfølgelig anfører Simon Kjaer fra Milan, Andreas Christensen fra Chelsea, Mathias ”Zanka” Jørgensen fra Fenerbahce, men også Joachim Andersen fra Lyon samt Jannik Vestergaard fra Southampton, sidstnaevnte fandt sig ikke rigtigt til rette under den tidligere landstraener Åge Hareide.

Tre i forsvaret

Tidligere i sin karriere som traener i FC Nordsjaelland har Kasper Hjulmand anvendt et forsvar bestående af tre spillere, ofte var en af disse en backtype med fart, nogle gange var det en central forsvarer og to backs, andre gange tre mere regulaere midterstoppere. Men alle med en vis teknik i fødderne.

Åge Hareides foretrukne formation var som regel en 4-3-3 med to midterstoppere og to backs, men det kan sagtens taenkes, at Kasper Hjulmand vil implementere et system a la det, han anvendte i FC Nordsjaelland.

Dermed kan han sikre, at det danske landshold får en bred midtbane med to wingbacks, en af dem er givetvis Robert Skov i venstre side, en tidligere kantangriber, som er uhyre dygtig i offensiven, og som kan give landsholdet en helt anden dimension på den kant, hvor Jens Stryger Larsen som højrebenet har haft mere end svaert ved at bidrage fremadrettet.

Tal er ikke alt

Et er tal på en taktiktavle, 3-4-3 for eksempel, noget andet er det, der skal udføres i praksis. Fodbold spilles mellem to hold, og hvordan det danske spil kommer til at folde sig ud, afhaenger i den grad af modstandernes beskaffenhed og styrke, om det er et hold funderet i primaert fysik, teknik eller et miks, om modstanderne traekker sig og spiller på omstillinger, eller om modstanderen presser højt.

En del af Kasper Hjulmands filosofi er bundet op på fire faser af spillet; først skal bolden spilles gennem modstandernes første pres, dernaest skal man have kontrol, så kommer en fase, hvor man med bolden skal lede efter gennembrud, hvorefter det handler om afslutninger.

Fase et drejer sig om ikke

at miste bolden for tidligt, og når ens hold er i balance og retvendt, drejer det sig om at cirkulere bolden med så meget fart, at modstandernes ofte ret velorganiserede kaeder får svaert ved at nå sammen. For så bliver der plads til direkte løb med og uden bold mod mål, enten på siden eller i kanaler midt på banen.

Der skal doseres rigtigt

Personalemaessigt er det ikke voldsomme aendringer, der er lavet i truppen på 23 spillere, også fordi Danmark trods alt ikke råder over uanede maengder af klassespillere.

I løbet af få dage skal Kasper Hjulmand tage hensyn til, at spillerne er i vidt forskellige faser, når det gaelder indløb til nye turneringer, og med kun tre udskiftninger skal der i den grad doseres. Derfor vil de to formationer i de to kampe naeppe vaere identiske. Nations League har en vis betydning, men ikke i samme grad som den VM-kvalifikation, der indledes naeste år, og derfor er Kasper Hjulmand nødt til at anvende efterårets kampe til at tjekke sine ideer af, både spillemaessigt og når det handler om de enkelte spillere.

For fire dage på graes i Helsingør er blot begyndelsen på en udvikling.