Danske Bank vil betale skatteregningen for kunder ramt af fejlinddrivelse
Banken lover at kompensere kunder, som risikerer et skattesmaek, fordi de har betalt for meget til banken pga. fejl i gaeldsinddrivelsen.
Op mod 15.000 kunder risikerer et skattesmaek, fordi Danske Bank ikke har haft styr på kundernes tilbagebetaling af gaeld. Kunderne har simpelthen over en årraekke betalt for meget tilbage til banken – med den afledte effekt, at de formentlig også har fået for stort skattefradrag.
I Danske Bank lover risikochef og koncerndirektør Carsten Egeriis nu, at ingen af de berørte kunder selv skal betale den skatteregning, som kan blive konsekvensen af sagen.
»Vi sørger for at fikse det,« siger Carsten Egeriis.
Berlingske og TV 2 kunne tidligere i denne uge afdaekke endnu en problemsag i Danske Bank. Denne gang handlede det om problemer i selve kerneforretningen – nemlig inddrivelse af gaeld. Danske Bank har i årevis opkraevet for meget i gaeld i bankens inkassoafdeling, selv om der har vaeret viden om problemerne i banken.
Advarsel fra whistleblower
Da den nuvaerende ledelse i sommeren 2019 fik interne whistlebloweradvarsler om gaeldsinddrivelsesproblemerne, blev konsulenthuset EY og advokatfirmaet Plesner hurtigt sat til at undersøge sagen naermere. Og få uger efter advarslerne gik Danske Bank ifølge risikochef Carsten Egeriis til myndighederne.
»Siden juni sidste år har vi diskuteret sagen med myndighederne. Vores tilgang til denne sag er, at det er vores ansvar at rydde op. Det vigtigste er, at kunderne ikke kommer til at skulle betale for vores fejl,« siger Carsten Egeriis.
Så hvis de skal betale mere?
»Så vil vi aftale med skattemyndighederne, at det er os, der betaler regningen. Vi vil altså kompensere kunderne. Vi er i dialog med skattemyndighederne om de skattemaessige aspekter af sagen og vil informere vores kunder, når der er en afklaring,« siger Carsten Egeriis.
Danske Bank er netop nu i gang med at undersøge 100.000 kunder, som potentielt har betalt for meget. Banken forventer, at op mod 15.000 kunder vil skulle have nedskrevet deres gaeld eller have penge retur. Langt de fleste vil have betalt 1.000-2.000 kr. for meget, men der er også sager, hvor kunderne skal have langt større beløb tilbage.
»Det drejer sig hovedsageligt om privatkunder, men der er også en mindre gruppe erhvervskunder, som primaert er mindre erhvervsdrivende,« siger Carsten Egeriis.
Ved I, hvilke konsekvenser jeres fejl har haft for disse kunder?
»For nogle gør vi, ja. Men vi mangler stadig en masse arbejde på området for at rette op på det. Vi forventer, at det arbejde vil vaere afsluttet inden for et år,« siger Carsten Egeriis.