Investorerne blander sig mere og mere i virksomheders opførsel
Flere store kapitalforvaltere og pensionskasser stemmer oftere imod ledelsen i selskaber, der rykker sig for langsomt i en baeredygtig retning eller ikke udviser nok samfundssind.
De store kapitalforvaltere og pensionskasser presser mere og mere på, for at selskaber skal opføre sig ordentligt og bevaege sig i en mere baeredygtig retning.
Udover at sortere ”sorte selskaber”, der handler med eksempelvis kul og våben, fra, tager investorerne også mere action over for ledelsens beslutninger eller mangel på samme.
Eksempelvis har verdens største kapitalforvalter, Blackrock, alene i 2. kvartal i år vaeret i dialog med 812 selskaber, hvilket er en stigning på 22 pct. i forhold til seneste år. I de 812 selskaber har de stemt imod bestyrelsen i 53 tilfaelde og sat 191 virksomheder på en watch-liste.
»Vi vil gerne se en udvikling i en positiv retning, dvs. i den retning, som vi mener, er den rigtige. Vi identificerer de virksomheder, hvor vi mener, at der er nogle problemer, eller hvor der er nogle ting i forretningen, der skal omstilles, og så forsøger vi i højere grad end tidligere at påvirke selskabet,« siger Christian Hyldahl, chef for aktiviteterne i kontinentaleuropa i Blackrock.
Coronakrisen har skabt ekstra opmaerksomhed om, at virksomheder skal opføre sig ordentligt – både inden for klima, men også i forhold til diversitet og at beskytte medarbejderne, og derfor har graensen også rykket sig for, hvad investorerne vil vaere med til.
»Hvis selskabet ikke kan forklare sig, så er taersklen lavere nu. Folk vil i højere grad have, at virksomhederne er transparente og opfører sig ordentligt, ellers vil forbrugerne måske ikke købe produktet, og så bliver det en investeringsrisiko for os,« siger Christian Hyldahl.
Frasortering sker hurtigere
Også i Nordea Asset Management er aktivitetsniveauet steget, og forvalteren er rykket taettere og taettere på selskabernes ESG-strategi (miljø, sociale forhold og god ledelse, red.).
»Graensen flytter sig hele tiden for, hvad der er acceptabelt, og aftraekkeren er blevet hurtigere. Tidligere kunne vi godt bruge nogle år på dialog med f.eks. et kulmineselskab om, at de skulle lave noget andet. I dag sorterer vi dem hurtigere fra,« siger Eric Pedersen. Han er chef for ansvarlige investeringer i Nordea.
Når investorerne presser mere på, skyldes det også, at deres penge i højere grad er på spil i dag.
Det kan nemlig vaere dyrt at snyde eller svine med miljøet. Bl.a. har Volkswagen fået bøder på over 30 mia. euro for at svindle med gasudledningen på dieselbiler.
»Vi er blevet mere klar over, hvor stor risikoen er, og hvor hurtigt det kan materialisere sig. Det kan hurtigt koste på aktiekursen,« siger Eric Pedersen.
Ønske om mindre risiko
Anders Rasche, der er professor ved CBS og ekspert i CSR og baeredygtighed, pointerer, at når investorerne er blevet mere aktive, så skyldes det netop, at risiciene for virksomhedernes omdømme relateret til emner som klimapåvirkning og arbejdsforhold er steget.
»Flere kapitalforvaltere har indset, at det er en anden måde at håndtere deres risiko på. Det er ikke, fordi de er enormt gode mennesker. De gør det for at reducere risikoen forbundet med deres investering,« siger han.
I sidste ende er det også et spørgsmål om, hvor langt investorerne vil gå, og om det virker, pointerer han.
»Vi har endnu ikke empiriske beviser på, at det aktive engagement virker. Kun anekdotiske beviser. Men det er i kapitalforvalternes aegte interesse. Det er for dyrt og tager for meget tid blot at vaere symbolsk,« mener Anders Rasche.
Også flere danske pensionsselskaber er blevet mere aktive og er gået sammen i større grupper såsom Climate Action 100+, hvor investorer i faellesskab kraever handling.
»Man skal huske på, at det i sidste ende er mindst lige så meget i selskabernes egen interesse at deltage proaktivt i processen. Men i de vaerste tilfaelde kan vi jo blive nødt til at saelge vores aktier, hvis vi ikke tror på strategien laengere,« siger Jan Kaeraa Rasmussen, chef for ansvarlige investeringer i PensionDanmark.