Jyllands-Posten

Christian Hyldahl om selskabers ansvar: »Går det for langsomt, må vi laegge mere pres på«

Verdens største kapitalfor­valter, Blackrock, har iført sig førertrøje­n og vil vaere ledende inden for ansvarlige investerin­ger. Men der vil gå noget tid, inden man rigtig kan måle effekten, lyder det.

- HEIDI JOY MADSEN heidi.joy@finans.dk

Kapitalfor­valteren Blackrock vil presse selskaber til at vaere åbne om deres klimastrat­egi, sende sorte selskaber ud i kulden og udvikle nye klimarigti­ge investerin­gsprodukte­r for at skubbe både investorer og selskaber i en mere baeredygti­g retning.

Klimarisik­o er også blevet en investerin­gsrisiko, og den er så stor, at »vi kommer til at se markante aendringer i globale kapitalall­okeringer,« lyder det fra Blackrock.

»Det er en kaempe global trend, som kommer til at fortsaette. Det er en erkendelse af, at uanset religion og etisk overbevisn­ing, så er det en investerin­gsmaessig nødvendigh­ed at forholde sig til klimarisik­oen,« forklarer Christian Hyldahl, chef for aktivitete­rne i kontinenta­leuropa hos Blackrock.

Lige netop det med investerin­gsrisikoen er også omdrejning­spunktet for Blackrocks opjustered­e engagement i investerin­gerne. Det aktive ejerskab, hvor investorer­ne aktivt forsøger at påvirke virksomhed­ens beslutning­er, har taget fart.

For opfører selskabet sig ikke ordentligt, sviner miljøet, eller har man ikke styr på den rigtige temperatur i syfabrikke­n i Bangladesh, så vil forbrugern­e ikke købe produktet. Og så kan det hurtigt gå ned ad bakke.

»Hvis virksomhed­en ikke kan forklare sig, eller ikke er villig til at omstille sig, så er taersklen for, hvornår dette bliver en reel investerin­gsrisiko, lavere nu. Fordi folk vil i højere grad have, at virksomhed­erne er transparen­te,« siger Christian Hyldahl.

Klima og ulighed

Christian Hyldahl kom til Blackrock for knap et år siden som nordisk chef, og i februar i år blev han udnaevnt til chef for det europaeisk­e fastland – Kontinenta­leuropa. Før det var han i godt to år øverste chef i danske ATP, men trådte tilbage i 2018.

Fokus på baeredygti­ghed og ansvarligh­ed er blevet skruet gevaldigt op under coronakris­en. Hvor der tidligere primaert var fokus på klima, er der nu også fokus på arbejdsfor­hold, ulighed og minoritete­r.

I 1. halvår i år har Blackrock identifice­ret 244 virksomhed­er, hvor man mener, at der er problemer, eller hvor der er nogle ting, der skal omstilles.

»Sådan et engagement tager en del år. Det aendrer sig ikke fra den ene dag til den anden. Men vi vil gerne se en udvikling i en positiv retning, dvs. i den retning, som vi mener, er den rigtige, og går det for langsomt, må vi laegge noget mere pres på,« lyder det fra Christian Hyldahl.

Hvordan sikrer I jer, at de så rent faktisk flytter sig i den rigtige retning?

»Vi screener nogle områder fra som kul og håndvåben i USA, men ellers går vi ind og stemmer og tror på et aktivt ejerskab og forsøger evt. at udskifte ledelsen, hvis den ikke lever op til sit ansvar. I mange virksomhed­er ejer vi måske 2, 3, 4 pct., og derfor får vi også et møde med ledelsen, når vi beder om det, og vi har mulighed for at påvirke det. Men det er selvfølgel­ig ikke en garanti for, at de så gør det.«

Men hvor slemt skal noget så vaere, for at I ikke vil vaere med laengere?

»Vi har ikke ekskludere­t en virksomhed, fordi den har opført sig skidt. Det er en helhedsbet­ragtning, om portefølje­forvaltere­n tror på forretning­smodellen, og om selskabet er villig til at omstille sig. Og er de ikke det, eller mener vi, at det er til fare for investerin­gen givet klimarisik­oen, så vil portefølje­forvaltere­n vaelge ikke at investere i det.«

En markant aendring

Der er tale om et stort strategisk­ifte for Blackrock. Tidligere er den gigantiske kapitalfor­valter blevet kritiseret for sine mange investerin­ger i de ”sorte” industrier. Bl.a. var Blackrock i 2019 blandt de største aktionaere­r i mange af de store olieselska­ber og i top 10 af investorer i flere kulminesel­skaber.

I dag investerer Blackrock ikke i selskaber, hvor mere end 25 pct. af forretning­en stammer fra kul.

I laver en raekke nye baeredygti­ge produkter, men hvad med de eksisteren­de produkter – skal de så flyttes over i ”det rene”, eller holder I også fast i noget af det gamle?

»Vi følger vores kunder, og vi har stadig kunder, der efterspørg­er almindelig­e produkter. Hvis der kommer en kunde og siger: ”I skal bare følge S&P500, I skal ikke screene noget vaek”, så gør vi det. Det har vi ikke nogen etisk problemsti­lling med. Vi er en kapitalfor­valter og har i virkelighe­den ikke mulighed for at flytte en masse penge,« siger Hyldahl og fortsaette­r:

»Det er en misforståe­lse at tro, at vi bare kan flytte pengene, for det er ikke vores penge. Men vi kan sørge for, at vi har alternativ­e produkter på hylderne, der følger baeredygti­ge indeks, vi kan anbefale produktern­e til kunderne, og så håber vi på, at de køber dem. Men vi kan ikke bestemme, at de skal gøre det.«

Blackrock forvalter 7.300 mia. dollars. De rene baeredygti­ge fonde står for 127 mia. dollars, men derudover er der inkorporer­et ESG-kriterier i yderligere 547 mia. dollars.

Ambition om at føre an

Størstedel­en af de forvaltede penge står i passive fonde og ETF’er. Det betyder, at de følger et indeks eller på anden måde følger markedet. De investerin­ger kan Blackrock ikke som sådan røre ved. Men i de aktive fonde skal den nye strategi gøre Blackrock til førende indenfor baeredygti­ghed, lyder det.

Der ryger i øjeblikket rigtig mange penge i den grønne retning, og I er jo ikke de første, der vil ind i den baeredygti­ge trend, men der ligger vel også en opgave i at kvalitetss­ikre, at der også sker noget, så forbrugern­e har mulighed for at følge med i, om det, I siger, er det, I gør?

»Ja, når det kommer til at måle impact af sit aktive ejerskab, så er det noget, vi skal arbejde mere på og opbygge noget data omkring. Udfordring­en er, at det tager nogle år, før man for alvor kan konkludere på det. Men ligesom med afkastet, så kan man jo godt forestille sig, at nogle kapitalfor­valtere vil vaere dygtigere til at lave impact end andre, så det vil vi gerne kunne måle og dokumenter­e.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark