Sjusk i Danske Bank varsler ilde: Nu falder hammeren over de svage kunder

Finanstilsynet undersøger, om Danske Bank bevidst har opkraevet for mange penge fra kunder, der er i gaeldsknibe.

Det er forhåbentlig ikke snyd, under alle omstaendigheder sjusk og helt sikkert et sygdomstegn.

Danske Bank har som minimum sjusket sig til dårlig omtale igen. Det er kommet frem, at banken i årevis har opkraevet for mange penge fra gaeldsplagede kunder.

Hvor meget der skal betales tilbage, vides endnu ikke. Ifølge banken selv skal de ramte typisk have 1.0002.000 kr. tilbage. Mange af dem har små engagementer og en skrøbelig økonomi. De har ikke kunnet betale deres gaeld og er derfor blevet rykket.

Og nu kommer vi til sygdomstegnet.

Jeg naegter at tro, at det samme ville ske for storkunder, private banking-kunder og kunder med parcelhus, pensionsordning og penge på bogen.

Bemaerk, at Danske Bank selv opdagede, at der var udfordringer med et produkt målrettet til de velhavende kunder. De får kompensation omgående.

Dem tør man ikke sjuske med, fordi de er alt for indbringende. Hvis banken begår en fejl, bliver den rettet omgående.

Vi får aldrig en bankdirektør til at indrømme det, men bankerne vil hellere se ryggen af de svage kunder end deres spørgende ansigter foran skrankerne. Den udvikling tager fart nu.

De er det, Bikuben i 1990’erne kom til at kalde »tidsrøvere«.

Bankerne har problemer med indtjeningen. Tidligere høvlede de penge ind via den såkaldte rentemarginal, der er forskellen mellem ind- og udlånsrenten.

Det hele er vendt på hovedet. Vi skal betale for at have store indlån og vil ikke optage banklån. Specielt boligejerne har for laengst udnyttet den såkaldte frivaerdi til at fjerne bil- og forbrugslån med ultrabillige realkreditlån.

Jeg har ikke fantasi til at forestille mig konsekvenserne for bankerne, hvis vi får en aktienedtur, eller bunden går ud af obligationsmarkedet. Det vil kunne true flere bankers eksistens.

Der er udsigt til yderligere pres, efter at regeringen har besluttet sig for at pålaegge bankerne en strafskat. Den skal betale et valgløfte, nemlig at danskere, uanset om de er nedslidte eller ej, skal have mulighed for at gå på tidlig pension.

Det, man kalder Arneskatten.

Fremgangsmåden kan sammenlignes med, at en kommune beder renovationsmedarbejderne om at smide indholdet af skraldespandene på borgernes trappesten og derefter kraever betaling for oprydningen. Det er en straf for, at mange glemte at skovle sne i løbet af vinteren!

Der er kun én gruppe, som kan betale bankernes Arneskat, og det er dig og mig. Hvor stor den bliver, er op til bankerne.

Politikerne laegger ikke skjul på, at bankerne ”skylder” staten penge efter finanskrisen, hvor flere bankpakker blev vedtaget for at holde hånden under de kriseramte banker.

At staten reelt tjente op mod 17 mia. kr. på bankpakkerne, er et faktum, der mildt sagt underspilles af regeringen og dens støttepartier.

Regningen vil i høj grad ramme de svage kunder, det er jeg ikke i tvivl om. Truer banken med at haeve renten på et boliglån, vil en velpolstret boligejer true tilbage med at indfri lånet og tage et realkreditlån i stedet. Så det gør banken ikke.

De svage kunder har ikke samme mulighed for at slå tilbage. Er man ikke omfattet af et kundeprogram i en bank, betaler man for en lang raekke ydelser, der er gratis for alle andre.

Et hurtigt blik i Nordeas prisliste viser, at en indlånskonto koster 180 kr., en såkaldt ”basal betalingskonto” koster 480 kr. og et Visa/ dankort 350 kr. om året.

Andre banker har tilsvarende gebyrer. Dog er det ikke lykkedes for mig at finde nogen, der er dyrere end Nordea.

Alle danskere skal have en Nemkonto for at få penge fra det offentlige eller løn for den sags skyld. Men er man ikke omfattet af et kundeprogram, kan den nemme kontoløsning blive relativt dyr.

Der findes banker, som ikke tager gebyr for at oprette en Nemkonto. Et godt råd herfra er at bruge den kommende tid på at finde en bank, der er så billig som mulig. Det gaelder ikke mindst danskere med skrøbelig økonomi.

... bankerne vil hellere se ryggen af de svage kunder end deres spørgende ansigter foran skrankerne. Den udvikling tager fart nu.

Fremfor alt skal du ikke holde dig tilbage, selv om din økonomi er skrøbelig. Tag evt. et familiemedlem eller en god bekendt med gennemslagskraft og viden om økonomi med i banken.

N Vaelg en bank med gratis Nemkonto og gratis dankort.

N Undersøg, om det kan betale sig at vaelge bankens billigste kundeprogram fremfor at have en løs tilknytning.

N Har du en gammel pension fra et tidligere arbejdsforhold, kan en flytning af den måske give dig bedre vilkår. Det skal du dog kun, hvis ikke den gamle pension indeholder en forsikring, der kan komme i spil.

N Har du kviklån, er det langtfra umuligt, at banken vil overtage dem og give et samlet forbrugslån, medmindre gaelden er bundløs. Det gør dig til en mere attraktiv kunde.

N Det er vigtigt at få omkostningerne så langt ned som muligt. Dermed garderer man sig bedst mod de stigninger, der kommer.

Du skal selv gøre forarbejdet, for bankerne gør det ikke. Og det er den bedste garanti mod sjusk.

naturlig udvikling; ingen har vel noget imod, at jernbaneselskaber ikke fylder så meget i dagens aktieindeks som for 100 år siden. Man kan naturligvis også lege med på argumentet om, at der er nogle aktier, der har for høje kurser.

Men kritikerne har en pointe, og den kender vi jo fra Danmark, hvor Novo Nordisk efterhånden har vokset sig så stor, at den københavnske fondsbørs valgte at oprette et nyt ”capped” indeks, hvor ingen aktie må fylde mere end 20 pct. af den samlede vaerdi.

Når det er sagt, haelder jeg til bare at lade argumenter vaere argumenter og i stedet kigge på resultaterne. De viser, at du med indeksinvestering har størst sandsynlighed for et fair afkast.

Hvorfor betale ekstra omkostninger for, at professionelle forvaltere bytter aktier med hinanden, når resultaterne virker tilfaeldige og oftest halter?

Derfor har indeksinvestering sin berettigelse, og vi er kun lige begyndt.