Journalisten og ingeniøren troede, at de havde og levestandard. Sandheden var en anden

Det kan vaere svaert at få erstatning for en varigt nedsat erhvervsevne, skønt det ikke laengere er muligt at arbejde med det samme som før.

En journalist styrtede i 2013 på cykel og slog sit hoved slemt. Siden har han ikke kunnet arbejde som før. Han lider af voldsom hovedpine og kan kun bruge en computer ganske kort tid hver dag.

Heldigvis havde han sin forsikring mod erhvervsevnetab. Den daekkede bare ikke helt som ventet.

Tusindvis af danskere bliver hvert år alvorligt syge eller kommer ud for en ulykke og må traekke på deres forsikring mod tab af erhvervsevne. Det går for det meste fint, så laenge der er udsigt til, at de kommer sig.

Men når pensionsselskaberne på et tidspunkt vurderer, om arbejdsevnen er varigt nedsat, bliver folks arbejdsevne testet bredere.

Nu har Ankenaevnet for Forsikring taget PFA i skole for måden at fortolke egne regler på i fire sager. PFA mener, at man er kommet til at forklare sig uklart og almindeligvis gør som alle andre.

PFA udbetalte i ca. to et halvt år erstatning for midlertidigt tab af erhvervsevne til journalisten. Så stoppede udbetalingerne. Nu blev han nemlig ikke laengere bedømt efter sin mulighed for at arbejde med journalistik eller lignende.

I stedet vurderede PFA, at han i et generelt erhverv ville vaere i stand til at arbejde mere end halv tid. Journalisten havde på det tidspunkt vaeret i fire forskellige praktikker i fag, der mindede om journalistik, men han kunne ikke holde til mere end 15-18 timer om ugen. I den seneste praktik arbejdede han noget af tiden som tjener.

»De fleste tror, at de har forsikret deres fagspecifikke erhvervsevne. Det har kun få pensionskunder et egentligt krav på, men hidtil har selskabernes praksis vaeret at daekke. Det er utrolig vigtigt for pensionsopsparerne, at branchen ikke forsøger at løse lønsomhedsudfordringen ved at forringe produkterne,« siger Søren Andersen, aktuar og pensionsspecialist i FPension.

Journalisten klagede til Ankenaevnet for Forsikring. Til ankenaevnet forklarede PFA:

»Det fremgår af rehabiliteringsplanen fra jobcenteret, at forsikredes skånehensyn er intet skaermarbejde og intet fysisk tungt arbejde.«

Da den syge selv vurderer, at skånehensynet ikke har vaeret tilgodeset i han virksomhedspraktikker, og han desuden belastes af at vaere far til flere små børn, forklarer PFA, at der efter selskabets opfattelse intet er til hinder for, at manden skulle kunne arbejde mere end halv tid i et generelt erhverv.

Lidt for smart

PFA mener ikke, at det, at journalisten p.t. arbejder blot 10 timer om ugen som medhjaelper på en kirkegårds grønne arealer, siger noget om, hvor mange timer han bør kunne arbejde.

En journalist tjener noget mere end en deltidsansat på en kirkegård, så nogen kunne taenke, at forsikringen mod erhvervsevnetab betød, at han så ville få suppleret indtaegten op. Det er dog ikke tilfaeldet.

Men det er lidt for smart, mener Ankenaevnet for Forsikring. For en forsikring mod tab af erhvervsevne daekker normalt evnen til at skabe indtaegt med afsaet i folks uddannelse, helbred og alder og hidtidige beskaeftigelse.

»På den baggrund finder naevnet, at klageren med en laengerevarende boglig uddannelse og tidligere beskaeftigelse inden for samme fag – hvor det normalt forudsaettes, at han i betydeligt omfang laeser og benytter pc