Forsikret deres erhvervsevne
som led i sit arbejde – ikke med rimelighed kan sammenlignes med personer, som eksempelvis primaert udfører manuelt fysisk eller håndvaerksmaessigt arbejde eller personer, som udfører ufaglaerte job,« skriver ankenaevnet.
Samtidig ses der normalt på, hvad folk er i stand til at tjene, hvis de af skånehensyn kun kan arbejde inden for et andet erhverv.
»Der foreligger ikke tilstraekkelige holdepunkter for at antage, at begrebet ”erhvervsevnetab” i naervaerende forsikringsbetingelser har en vaesentlig anden betydning, end hvad der saedvanligvis forstås ved ”erhvervsevnetab”
– en nedsaettelse af sikredes evne til at skaffe sig indtaegt ved arbejde,« skriver ankenaevnet.
Fire kendelser
I et skriftligt svar til JyllandsPosten skriver direktøren for Forsikring & Skade i PFA, Mikkel Lykke Larsen, at PFA er enig med ankenaevnet, men har udtrykt sig uklart. Han mener ikke, at de fire kendelser siger noget om PFA’s generelle politik.
»Det er en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvorvidt og i hvilken grad en persons erhvervsevne er nedsat. Det er sjaeldent sort-hvidt,« skriver Mikkel Lykke Larsen.
PFA vinder de to af sagerne, men får kritik af ankenaevnet i alle fire sager. Blandt de fire er også en ingeniør med efterfølgende lederuddannelse, som efter alvorlig stress ikke kunne vende tilbage til sin chefstilling.
Laegerne bedømte, at hun ikke kunne arbejde inden for sit eget fag og ikke laengere have ansvar. En praktik i en sfo, hvor hun blot skulle dele papirer rundt og svare på spørgsmål, endte med, at hun kunne arbejde 18 timer om ugen. Alligevel vurderede PFA, at hun sagtens ville kunne arbejde mindst halv tid, idet hun en enkelt uge under praktikken havde arbejdet 24 timer. Og dermed daekkede forsikringen ikke.