Der skal meget til for at fyre en rådmand og topchefer

Flere politikere taler om at placere et ansvar i Sundhed og Omsorgs øverste ledelse efter forløbet om plejesvigt på Plejehjemmet Kongsgården.

Kan en rådmand fjernes fra sin post? Og hvad skal der til for at fyre en direktør eller andre topchefer i Aarhus Kommunes aeldreforvaltning?

Spørgsmålene er blevet aktuelle, efter at flere politikere nu taler højlydt om, at der skal placeres et ansvar i Sundhed og Omsorgs øverste ledelse som følge af forløbet omkring det kritiserede Plejehjemmet Kongsgården i Viby.

Efter at have set en rapport fra konsulentfirmaet Implement Consulting Group med beskrivelser af en raekke problematiske forhold sagde f.eks. Lone Norlander Smith (EL):

»Vi skal turde kigge helt op i de øverste lag af vores forvaltning. Det er vores direktør og rådmand, der har hovedansvaret.«

Men der skal meget til for at saette såvel rådmaend som topchefer fra bestillingen.

»De har et hierarkisk ansvar for, hvad der sker decentralt i et system. Men en rådmand eller en forvaltningschef har kun den indirekte styring af nogle institutionsledere i aeldreplejen,« siger Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Syddansk Universitet.

For at en direktør eller forvaltningschef står til en fyring, skal den bunde i f.eks. uduelighed, misrøgt af embedet, misbrug af deres magt til egen vinding, korruption, at de har taget af kassen eller har forgrebet sig på det andet køn, anfører professoren.

Det er ikke nok, at topcheferne har kendt til, at en aeldre dement kvindes pårørende har klaget over plejesvigt og holdt mange møder med kommunen for at få forbedret forholdene, vurderer Kurt Klaudi Klausen, da topcheferne ikke har det direkte ledelsesansvar:

»Hvis den her sag har vaeret bragt højt op i systemet, og de øverste chefer har vaeret klar over det, men ikke fortaget sig noget, er det pligtforsømmelse og så skal de have en naese. Det er ikke fyring, man taler om her.«

Meget svaert

Kommunalforsker Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, konstaterer, at ledende embedsmaend stort set aldrig bliver fyret.

»Det haenger sammen med, at det skal bevises, at man grundlaeggende ikke har passet sit arbejde godt nok. Det er meget svaert,« siger forskeren.

Han peger på, at et nyere eksempel er den såkaldte skandalesag i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune. Her vurderede revisionsfirmaet EY rod med udbud, indkøb og bilag i afdelingerne Center for Byens Anvendelse samt

Natur og Vej Service.

Den tidligere forvaltningschef Claus Pedersen blev bortvist i december 2016. Mens direktør Erik Jespersen i 2017 blev fyret, da en rapport rejste en alvorlig kritik af hans dispositioner. Kommunens politiske ledelse havde derfor ikke laengere tillid til ham.

»Der kunne man bevise, at det var sagligt at fyre dem,« siger Roger Buch.

Han oplyser, at fyringer af topchefer reelt set sker ved, at deres tre-fire-årige kontrakter bliver ophaevet:

»Man fyrer ved at sige, at du ikke skal møde ind, men du får resten af pengene i kontraktperioden.«

Brixtofte-sagen

Svaret på, hvordan en rådmand i et magistratsstyre som Aarhus Kommune kan afsaettes, findes i lov om kommunernes styrelse. Heri er paragraf 66 b-c, som blev vedtaget i januar 2014, som følge af Brixtofte-sagen fra Farum, hvor Peter Brixtofte naegtede at gå af som borgmester.

Loven giver to forklaringer på, hvordan en borgmester eller en rådmand kan afsaettes.

1. Hvis en rådmand bliver tiltalt for et strafbart forhold, der kan give faengsel i fire år eller derover, kan byrådet bede Valgnaevnet om at suspendere rådmanden.

2. En rådmand kan afsaettes, hvis vedkommende – i eller uden for sin stilling – agerer, så vedkommende ikke er vaerdig til den ”agtelse” og ”tillid”, stillingen kraever. Det er ikke praeciseret, hvad sådan en ageren kan vaere, men 90 pct. af byrådet skal bakke op om afsaettelsen, som rådmanden kan få prøvet lovligheden af hos Valgnaevnet.

Nu ville et eksempel vaere på sin plads. Men her må Christine Boeskov, valgkonsulent i Social- og Indenrigsministeriet, skuffe.

»Vi har ikke haft sager indbragt for valgnaevnet i den tid, reglerne har vaeret gaeldende,« siger hun.

I slutningen af april blev den davaerende forstander på Kongsgården flyttet og erstattet af en ny, og 13 ledere og medarbejdere blev indkaldt til tjenstlige samtaler, hvoraf nogle blev afskediget.

Via sin kommunikationsafdeling siger Jette Skive, at hun ikke har »yderligere kommentarer lige nu«, men afventer en dialog med sundhedsog omsorgsudvalget den 16. september, hvor konsulentrapporten skal diskuteres på et udvidet møde.

I en pressemeddelelse torsdag skrev aeldrerådmanden dog.

»Kongsgården har haft store udfordringer i nogle år. Der er handlet på rigtig meget af det, som der også står i rapporten. Blandt andet er pårørendetilfredshed [og] karakterer fra tilsynet bedre, ligesom sygefravaeret og omsaetningen af medarbejdere er faldet, men det er slet ikke nok,« lyder det fra rådmanden, der vil gøre Kongsgården til et af de mest eftertragtede plejehjem i Aarhus.

Vi har ikke haft sager indbragt for valgnaevnet i den tid, reglerne har vaeret gaeldende. CHRISTINE BOESKOV, VALGKONSULENT I SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET