Skaering af vandplanter i Gudenåen
For mange husejere er grødeskaering en selvfølge, men ifølge Miljøstyrelsen kan det få alvorlige konsekvenser for fisk og smådyr.
Små, glinsende fisk bryder ivrigt vandoverfladen på Gudenåen. Bag dem er den gulmalede Kongensbro Kro badet i solskinnet. Åen klukker, fuglene kvidrer, og en stille brise rasler med traeernes blade.
Man skulle ikke tro, at dette område var en del af en stor konflikt, der for tiden fylder i Silkeborg Kommune. Men på bredden over for kroen er en stor container fyldt med grøde – altså planter, der gror i vandløb.
Dan Lund Sørensen, der er ansat ved Tangevaerket til at samle grøden op, fortaeller, at denne container allerede er blevet tømt flere gange. Han venter på, at den grøde, der de sidste dage er blevet skåret, bliver frigjort, så han kan samle det op med grødeskaeringsbåden.
Det er der opstået en hel del opmaerksomhed omkring – da der ifølge et saerligt regulativ kun må grødeskaeres én gang om året, og grøden på området mellem Silkeborg og Tange sidst blev beskåret i juni i år. Det har fået Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund til at komme med en skarp kritik af borgmesteren i Silkeborg, Steen Vidum (V), der har udstukket ordren.
Nødsituationer eller ej
De to foreninger har ifølge TV2 Østjylland haft overvejelser om at politianmelde kommunen for grødeskaeringen. Når kommunen, anført af Steen Vindum, ikke har stoppet grødeskaeringen, så skyldes det, at grøden ifølge regulativet må skaeres mere end én gang om året, hvis der opstår saerlige problemer.
Der er blot lidt uenighed om, hvornår der er saerlige problemer. I den forgangne uge har flere haver og terrasser vaeret udsat for oversvømmelser, og sandsaekkene fra februar måtte findes frem igen. Men de problemer er ifølge de to foreninger ikke nødsituationer nok til, at den ekstraordinaere grødeskaering skal tillades.
»Hvis grøden ikke skaeres, så oversvømmes kroens have, bygningerne tager skade, og folk aflyser deres reservationer, fordi krominoen er oversvømmet og ikke kan vandres på,« siger tredjegenerations kromand Christian Lund Andersen på Kongensbro Kro.
Han pointerer derudover, at når Gudenåen oversvømmer, så drukner traeerne langs bredden – blandt andet elletraeerne. Derfor mener han, at der er flere grunde til at grødeskaere efter nødvendighed frem for efter reguleringer:
»Jeg vil sige stor tak til Steen Vindum, for efter grøden blev skåret, så faldt vandstanden med 20 cm på et døgn. Det virker!«
Fremstilles negativt
Grøden på straekningen mellem Tange og Silkeborg blev skåret tirsdag-torsdag, og processen er nu ved at vaere afsluttet, da det eneste, der mangler, er, at grøden samles op af Dan Lund Sørensen.
En hvid varevogn holder ved vandkanten over for kroen. I den sidder pensionisten Søren Pedersen fra Bjerringbro og kigger ud over vandet.
»Jeg var nysgerrig, så jeg kørte herned. Medierne sagde jo, at fiskene ville dø, men se, hvor livligt de springer,« siger Søren Pedersen med et grin.
Han har ikke noget imod grødeskaeringen og tror, at de miljømaessige konsekvenser bliver overdrevet. For ham er grødeskaeringen vigtig, fordi den holder grundvandsstanden nede, og det påvirker hans kaelder 12 km derfra. Han har investeret i en grundvandspumpe, men der har vaeret flere tidspunkter, hvor den ikke har holdt vandet ude af kaelderen, og derfor mener han, at grødebeskaeringen skal fortsaette – for hans skyld også oftere.
Det, medierne har sagt om Gudenåens fiskebestand, kan muligvis komme fra Miljøstyrelsen. I 2017 udgav de en grødeskaeringsvejledning, hvori undersøgelser viser omfattende fiskedød af bl.a. ørred og laks ved grødeskaering, samtidig med at diversiteten i smådyrene falder.
»For mig lyder det, som om der menes, at det er vigtigere, at insekter har det godt, end at befolkningen har det godt,« siger Søren Pedersen, der synes grødeskaering fremstilles langt mere negativt, end det er.