Der bliver rusket op i traditionerne, når Holberg sendes til Det Vilde Vesten

Den franske instruktør Laurent Chétouane leger med dansk teater og Holberg. Sådan skal teater vaere, siger han om sin udgave af "Den vaegelsindede", som er Holberg med cowboystøvler.

Man kan lige så godt forberede sig: Det bliver utraditionelt.

»Det bliver ikke bare en anderledes Holberg, det bliver en anderledes måde at gå i teatret i Danmark på,« siger den 29-årige skuespiller Anne Plauborg, der spiller hovedrollen i Aarhus Teaters opsaetning af Holbergs ”Den Vaegelsindede”. Hun er den humørsvingende Lucretia, der er omdrejningspunktet i en kaerlighedsintrige mellem to søskendepar.

Den 47-årige Laurent Chétouane, der instruerer Holberg-komedien, er enig.

»Det er spontant teater, hvor skuespillerne har en sti gennem stykket, uden at de behøver følge den slavisk. Jeg kan godt lide at se skuespillere arbejde, ikke bare spille. De skal hele tiden vaere på kanten af, hvad de ved, og hvad de ikke ved. På den måde er teater virkelig i live,« siger den franske instruktør, der i dag bor i Berlin.

Regler versus frihed

Han har selv sat det meget på kanten ved sammen med scenografen David Gehrt at saette det klassiske stykke ind i et spaghettiwesternunivers, hvor civilisationen og Det Vilde Vesten mødes – regler saettes op mod frihed.

»Jeg vil have skuespillerne til at spille rundt om det at spille skuespil. De er ikke vant til at blive eksponeret som individualister på scenen, til at vaere på graensen mellem sig selv og deres karakter, sådan som man gør i tysk teater. Jeg vil have dem på scenen som de personer, de er. Derfor kan de improvisere, for det er jo dem selv, der er på scenen hver aften.«

Det betyder også noget, at publikum er forskelligt fra aften til aften. Det skal skuespillerne også forholde sig til, siger han.

Sved på panden

Det har indimellem givet skuespillerne sved på panden, erkender de begge.

»Laurent kraever et enormt naervaer og tilstedevaer for os alle – det er ikke nok at hive en maske ned over hovedet og sige, at nu spiller jeg Lucretia. Det skal ikke kun vaere professionelle skuespiller Anne, men også Anne som privatperson, der stiller sig selv spørgsmålet: Hvem er jeg, der står lige i dag foran dette publikum?« siger Anne Plauborg.

»Vi er så traenede i at have øje for, hvor spillet skal kanaliseres hen i sidst ende, men i sin arbejdsmåde siger Laurent, at vi først er faerdige, hvis vi overhovedet er faerdige, til premieren. Personligt kan jeg godt lide at blive rystet i måden, jeg arbejder på. Laurent har en helt anden tilgang i måden, man udtrykker sig på scenen. Jeg har set forestillinger i Tyskland uden at forstå tysk, og de formår at ramme mig, selv om jeg ikke forstår ordene. Det har en anden feeling.«

Hun peger isaer på nogle »ekstremt store tekstpassager og monologer« og »en langsommelighed, både i måden, det er skrevet på, og i måden, vi arbejder med det på.«

»Bullshit«

Det er klassisk, det er Holberg, og der er en hel masse forventninger, men det forholder instruktøren sig frit til, siger han.

»Det er det gode ved at vaere i et kulturelt miljø, som man ikke kender. Jeg har et lidt besynderligt forhold til Holberg. Tager du f.eks. Shakespeare og Molière, er de på et poetisk niveau, hvor du kan tage en monolog og analysere den, og verden åbner sig på en ny måde. Det kan du ikke med Holberg. Teksten i sig selv er ikke noget; du studerer ikke kvaliteten i den. Jeg vil sige, at det er bullshit. Det er ikke litteratur, det er en farce, en komedie,« uddyber han.

»Men Holberg ved, hvad han gør med teksten på scenen. Du kan kreere en verden af absurditet og ukendte overraskelser, som får noget til at ske, som ikke kan siges med ord. Skuespillerne skal vaere opmaerksomme på, at det ikke er det, de siger, men måden, de siger det på, der betyder noget. Så åbner denne intethed noget smukt.«

»Hvem er jeg?«

Anne Plauborg tilstår gerne, at hun skulle igennem manuskriptet nogle gange for at maerke det ordentligt. Men nu er hun der.

»Jeg er spaendt – det er altid dejligt, når publikum kan lide det, man laver. Her forventer jeg, at nogen ikke vil kunne lide det. Enten er man med den, eller også er man imod den. Sådan forventer jeg det. Laurent har givet os en stor improvisatorisk frihed. Det forpligter, så vi er forpligtet til bare at kaste os ud i det,« siger hun.

»Forestillingen stiller spørgsmål til jeget. Hvem er jeg? Det må man som publikum gerne taenke over. Hvem er jeg til at dømme andre?« siger hun.

Laurent Chétouane uddyber:

»Man må gerne taenke over, hvordan man selv lever sammen med en? Hvordan er det indbyrdes forhold, hvordan ser jeg mig selv som mand eller som kvinde? Meget er ikke, som det ser ud.«

Holberg ved, hvad han gør med teksten på scenen. Du kan kreere en verden af absurditet og ukendte overraskelser, som får noget til at ske, som ikke kan siges med ord. LAURENT CHÉTOUANE, INSTRUKTØR

»"Den Vaegelsindede" er ikke en lårklasker – der er et tempo, der er trukket lidt ud af forestillingen, så det er ikke bare en komedie, der ruller af sig selv. Vi har dog grinet meget i prøverummet,« siger Anna Plauborg, der spiller hovedrollen som Lucretia. Foto: Rumle Skafte

»Måske bliver vi ikke helt faerdige til premieren. En risiko, jo da, men alt, hvad jeg laver af teater, er risikabelt. Der er mange måder, man kan vaere ikkefaerdig på,« siger Laurent Chétouane. Foto: Rumle Skafte