»Maend må ikke tabe ansigt, så man smyger sig udenom og siger pyha ... og så går man lige ud og pudrer naesen«

Foregår der MeTooovergreb i mediebranchen, eller hører det fortiden til? Trivselsmålinger siger nej. Men en forsker tvivler på, at sandheden udelukkende kan findes i dem.

Mens mediebranchen siden MeToo-bevaegelsen i 2017 har gjort sig umage for at afsløre sexistisk kultur i blandt andet filmbranchen og på forfatterskoler, så har der vaeret stille, når det gjaldt mediebranchens egne bonede gulve. Eller måske rettere: ølplettede dansegulve.

Indtil onsdag i forrige uge. Fra scenen under Zulu Comedy Galla berettede tvvaerten Sofie Linde, hvordan hun som 18-årig, nyansat i DR skulle vaere blevet antastet af en »stor tv-kanon«, der havde truet hende med at »fucking ødelaegge« hendes karriere, hvis ikke hun gav ham et »blowjob«. I dagene efter fortalte andre mediekvinder som Puk Elgård, Miriam Zesler, Ditte Okman og Mette Walsted Vestergaard lignende beretninger om chefer, der gik for taet, var upassende eller tilbød »noget for noget«.

Whistleblowerordning

Faelles for beretningerne er, at de ligger flere år tilbage. I Sofie Lindes tilfaelde 12 år. Og at de ikke virker til at have ført fyringer eller andre sanktioner med sig. I Ditte Okmans beretning, der handler om en ansat ved Se og Hør, der angiveligt rev en kjole af Mette Walsted Vestergaard, fremgik det i Berlingske Tidende, at sagen, ifølge Okman, ikke havde haft nogen konsekvenser for manden.

»I den omtalte sag er ingen af de involverede laengere ansat på Se og Hør, så der er graenser for, hvad vi kan stille op med oplysningerne i dag,« skriver Se og Hørs nuvaerende chefredaktør, Niels Pinborg, i et mailsvar til Jyllands-Posten og fortsaetter:

»Det, Ditte Okman beskriver, er en adfaerd, der ikke på nogen måde kan accepteres, og hvis det var sket under min ledelse, ville den slags jo have helt naturlige arbejdsretlige konsekvenser, som vi ville håndtere internt efter alle gaeldende regler.«

Af mailsvaret fremgår det, at Niels Pinborg føler sig sikker på, at Se og Hør siden har gjort op med en eventuel sexistisk kultur:

»Ikke bare på Se og Hør, men i hele huset har vi retningslinjer for, hvordan man omgår hinanden. Alle medarbejdere har direkte adgang til hr- og juraafdeling, og så har vi som vel et af de eneste mediehuse i Danmark en anonym whistleblowerordning. Endelig taler vi åbent med hinanden om, at man skal vaere klar over at balancere mellem det at vaere på et kulørt billedugeblad, hvor tonen i spalterne er frisk, og en arbejdsplads, hvor der skal vaere plads til alle.«

DR afviser sexistisk kultur

Det samme gaelder DR, hvor hr-chef Nanna Abildstrøm igennem flere dage har afvist at stille op til et interview om, hvorvidt sagen om Sofie Linde har ført til selvransagelse eller en ny undersøgelse af, hvorvidt DR har gjort op med sexisme og sexchikane. I et mailsvar skriver Nanna Abildstrøm:

»Jeg har også laest og hørt fortaellingerne om en usund og uacceptabel kultur i mediebranchen. Det er ikke rar laesning. Min vurdering er, at tiden generelt set er en anden i dag. Og det er også det, jeg haefter mig ved, at flere fremhaever i deres fortaellinger om, hvad de har oplevet. MeToo i 2017 var med til at saette fokus på, at seksuelle kraenkelser er et samfundsproblem. Jeg håber og tror, at den stigende opmaerksomhed på emnet har bidraget til en langt større bevidsthed om, hvad kraenkende adfaerd er – og at det aldrig er i orden. Det er vi helt tydelige om i DR.«

På spørgsmålet om, hvorvidt DR uden en intern undersøgelse kan vide sig sikker på, at virksomheden ikke stadig har en sexkraenkende chef gående rundt i gangene, som har haft held til at lukke munden på andre unge end Linde, henviser Nanna Abildstrøm i sit skriftlige svar til DR’s apvundersøgelse fra 2019. Den viste, at lidt under 1 pct. af medarbejderne i DR har angivet, at de har oplevet uønsket seksuel opmaerksomhed i forbindelse med deres arbejde.

»Undersøgelsen indeholder ikke oplysninger om karakteren af den uønskede opmaerksomhed, men det fremgår, at i knap halvdelen af tilfaeldene er den uønskede opmaerksomhed fra personer uden for DR. Da karakteren af den uønskede seksuelle opmaerksom ikke er kendt, kan der ikke konkluderes noget om det konkrete antal kraenkelser i DR. Jeg havde naturligvis gerne set, at tallet var nul, men desvaerre ved vi, at der i stort set alle organisationer er tilfaelde af uønsket seksuel opmaerksomhed,« skriver Nanna Abildstrøm og oplyser, at DR tager sexchikane »meget alvorligt«.

Nanna Abildstrøm forklarer, at DR har »helt klare og faste interne procedurer for, hvad man som medarbejder skal gøre, hvis man oplever noget, der opleves kraenkende. Man kan gå til egen chef, chefens chef, tillidsmandssystemet eller til hr. Information om, hvad man kan og skal gøre, er tilgaengelig for alle«.

Tomme trivselsmålinger

En undersøgelse fra Journalistforbundet i 2018 viste, at 10,6 pct. af 4.047 journalister og kommunikationsfolk i undersøgelsen havde følt sig seksuelt kraenket i en arbejdssammenhaeng inden for de seneste 10 år, og at kraenkelserne fortrinsvist går ud over yngre kvinder med løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det tal står i staerk kontrast til DR’s trivselsmåling. Hvor mange sager, mediehuset har haft uden for trivselsmålinger, hvor medarbejdere har henvendt sig med oplevelser af sexchikane, svaever i det uvisse. I 2017 blev to ledende medarbejdere i DR suspenderet i en sag om upassende adfaerd over for praktikanter, hvilket blev bekraeftet af DR’s davaerende hr-chef til