Grønt byggeri trues af uigennemskuelighed

Det kraever øget samarbejde og standardisering af de forskellige certifikater, hvis baeredygtigt byggeri for alvor skal slå igennem, påpeger flere fagfolk. De frygter dog, at det kan blive svaert at nå til enighed.

Den danske byggebranche bliver mere og mere orienteret mod det at bygge baeredygtigt. Udfordringen er imidlertid, at der er mulighed for at vaelge mellem ikke mindre end fem forskellige løsninger, som hver isaer kommer med et bud på en certificeringsstandard.

De fem er:

N den engelske Breeam

N den amerikanske Leed

N den franske HQE

N den tyske DGNB

N det nordiske Svanemaerke.

De byder på hver sin definition, og det kan i høj grad vaere med til at mudre vandene, mener miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv Jakob Lamm Zeuthen.

Nødvendig ensretning

»Alle har de deres forskellige specifikationer for, hvilke krav man skal overholde for at kunne kalde et byggeri for baeredygtigt. Desuden kan jeg naevne, at mens det ift. Breeam og Svanemaerket handler om enten at have opnået eller ikke at have opnået en certificering, byder eksempelvis Leed og DGNB på forskellige varianter af certificering såsom platin, guld, sølv eller bronze. Det er bestemt heller ikke med til at gøre det samlede certificeringsbillede mere overskueligt og sammenligneligt,« siger den miljøpolitiske chef.

Det er ikke, fordi Jakob Lamm Zeuthen som sådan har noget imod de forskellige ordninger. Han er blot af den opfattelse, at hvis det baeredygtige byggeri for alvor skal opnå gennemslagskraft, kraever det standardisering.

Han er godt klar over, at det formentlig er lettere sagt end gjort, men ikke desto mindre er det i hans øjne en nødvendighed. Ikke blot ift. det at certificere et samlet byggeri, men også når det gaelder et kommende materialepas.

»Der er ikke nogen tvivl om, at det vil vaere en fordel med et materialepas, og det er da også noget, der er ambitioner om i branchen,« siger Jakob Lamm Zeuthen og fortsaetter:

»Men når de forskellige certificeringsordninger har forskellige krav til indholdet af f.eks. kemi i byggematerialer, er det umuligt at enes om forudsaetningerne for en standard, hvilket er en nødvendighed for effektiv og miljørigtig recirkulering af byggematerialer.«

Da der for nylig var uddeling af Byggeriets Klima-, Energi-, Miljø- og Arbejdsmiljøpris på Blox i København, fortalte Martha Lewis fra Henning Larsen Architects, at byggebranchen i løbet af de seneste 30 år har skiftet fokus:

Det, der startede som en ambition om at vaere energibesparende, har udviklet sig til et ønske om baeredygtighed.

I dag er fokus også i højere grad end tidligere rettet mod dokumentation og målbarhed. Både i form af transparens, sporbarhed og effektiv dokumentation af materialer. Men det saetter endnu en problemstilling i relief, mener Martha Lewis.

»2020’erne er blevet byggematerialernes årti. Men byggeriet står i dag for 28 pct. af det kemiske forbrug på globalt plan, og 48 farlige kemikalier anvendes i byggematerialer på det danske marked. Da den totale produktion af de 18 mest CO2-tunge kemiske produkter er beregnet til at stige med 200 pct. frem mod 2050, har vi derfor virkelig en udfordring,« siger Martha Lewis.

Materialepas

Branchen er med andre ord i gang med en udvikling, der står i skaerende kontrast til ambitionerne om at nå FN’s

Der er ikke nogen tvivl om, at det vil vaere en fordel med et materialepas, og det er da også noget, der er ambitioner om i branchen. JAKOB LAMM ZEUTHEN, MILJØPOLITISK CHEF, DANSK ERHVERV

verdensmål, påpeger hun.

Uanset udfordringerne med et ugennemskueligt certificeringsmarked og et stigende forbrug af kemi i byggematerialer er Palle Thomsen, der er direktør i brancheforeningen Danske Byggecentre, dog ikke i tvivl om, at et materialepas er et skridt i den rigtige retning. Bedst vil det i hans øjne vaere med et materialepas, der er forberedt til EU-markedet og bygger på EU-standarder.

Han er imidlertid godt klar over, at diversiteten i byggebranchen er så stor, at det kan vaere svaert at nå til enighed.

»Derfor skal politikerne på banen. Først da vil vi formentlig kunne leve op til kravene og ambitionerne i den frivillige baeredygtighedsklasse, som vi nu har fået. Der er behov for både standardiseret og lovpligtig dokumentation, ligesom der er brug for deklaration af byggematerialernes indhold, ganske som vi kender det fra en pakke rugbrød,« siger Palle Thomsen og tilføjer:

»Ellers kommer vi ikke videre i baeredygtighedens navn.«

Samarbejde skal løfte

Direktøren påpeger, at et dokumentationskrav naturligvis også skal ses i relation til genanvendelse og dermed recirkulation af byggematerialer. På det punkt er han helt på linje med Jakob Lamm Zeuthen fra Dansk Erhverv.

Spørger man Palle Thomsen, er der ikke nogen tvivl om, at dokumentation skal bane vejen for baeredygtigt byggeri. Det har vaeret for nemt bare at tale om det, mener han.

Derudover må vi ifølge Palle Thomsen vaere forberedt på, at vi på sigt også kommer til at skulle dokumentere processer og materialer, vi ikke engang kender til i dag.

De cirkulaere byggemodeller kraever bredt samarbejde og innovative løsninger, der understøtter netop dette. Derfor er dokumenteret dataindsamling i hans øjne nødvendig for livscyklusvurderingens succes.

På det punkt bakkes han ligeledes op af Jakob Lamm Zeuthen. Ifølge Dansk Erhvervs miljøpolitiske chef vil det have afgørende betydning for et mere baeredygtigt byggeri, hvis de forskellige standardiseringsorganer igangsaetter og løfter et samarbejde.