Forsvarets Efterretningstjeneste fik materiale fra whistleblower udleveret i november

Samme dag som Tilsynet med Efterretningstjenesterne modtog det omfattende materiale, som nu danner baggrund for FE-sagen, sendte det en kopi videre til efterretningstjenesten.

Siden den 21. november 2019 har Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, haft fuld adgang til det whistleblower-materiale, som nu danner fundament for FE-sagen.

Det fremgår af et brev, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, den 21. august sendte til forsvarsminister Trine Bramsen, og som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.

»Tilsynet med Efterretningstjenesterne meddelte Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) den 21. november, at tilsynet var kommet i besiddelse af en betydelig maengde materiale fra én eller flere whistleblowere, der sås at hidrøre fra tjenesten. Samme dag udleverede tilsynet en kopi af materialet til FE,« skrev TET.

TET’s brev til Trine Bramsen fulgte med den pressemeddelelse, som tilsynet tre dage senere, den 24. august, udsendte med anklager om flere års mulige ulovligheder og løgne i FE.

FE bliver bl.a. beskyldt for siden 2014 at have givet TET mangelfulde eller urigtige oplysninger om sin indhentning og videregivelse af oplysninger, ligesom whistleblower-materialet ifølge TET »indikerer, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig maengde oplysninger om danske statsborgere«.

Flere medier har beskrevet, at whistleblower-materialet bl.a. omfatter en maengde skjulte optagelser, som en menig FE-medarbejder har foretaget af samtaler med bl.a. FE-chef Lars Findsen, der er hjemsendt som en konsekvens af FE-sagen. Jyllands-Posten har fra kilder med indsigt i sagen fået disse oplysninger bekraeftet.

To høringssvar fra FE

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger omhandler TET’s kritik af FE konkret efterretningstjenestens samarbejde med den amerikanske signalefterretningstjeneste NSA. FE’s samarbejde med NSA om tapning af danske datakabler blev i 2014 afdaekket af dagbladet Information på baggrund af dokumenter laekket af whistlebloweren Edward Snowden.

Materialet, som JyllandsPosten

har fået aktindsigt i hos Forsvarsministeriet, viser, at TET, FE og ministeriet har vaeret i løbende kontakt om FE-sagen siden slutningen af 2019.

TET har oplyst, at forsvarsminister Trine Bramsen løbende har vaeret orienteret om tilsynets undersøgelse af FE, og at forsvarsministeren løbende har »udtrykt støtte til tilsynets tilbundsgående undersøgelse af materialet«. Ifølge en aktliste fra Forsvarsministeriet har TET fremsendt breve om sagen til forsvarsministeren den 6. december 2019 samt den 4. juni og den 4. august i år.

Derudover har FE ifølge aktlisten afgivet to høringssvar om sagen forud for, at TET udfaerdigede den pressemeddelelse, som den 24. august blev delt med offentligheden.

TET’s pressemeddelelse har siden vaeret genstand for stor debat, efter at saerligt fhv. forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har beskyldt Trine Bramsen for at røbe statshemmeligheder og underminere Danmarks samarbejde med NSA – og dermed Danmarks sikkerhed – ved at lade pressemeddelelsen blive offentliggjort.

En raekke eksperter har imidlertid over for JyllandsPosten afvist, at pressemeddelelsen eller Trine Bramsens ageren i FE-sagen har en sådan karakter, at samarbejdet mellem FE og NSA reelt kan forventes at lide skade på nuvaerende tidspunkt i forløbet.

Hvordan FE har stillet sig i sagen og reageret på TET’s undersøgelse og pressemeddelelse, henstår i det uvisse.

Forsvarsministeriet hemmeligholder såvel FE’s høringssvar som øvrig korrespondance i sagen med henvisning til § 31 i offentlighedsloven, hvorefter »retten til aktindsigt kan begraenses, i det omfang det er af vaesentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar«.