Regeringen under grønt pres før ny runde europaeisk klimabingo

Et flertal rundt om regeringen vil tvinge Dan Jørgensen til at haeve ambitionerne i EU-regi. Det handler om tal, men også om klima og danske arbejdspladser.

Det var i sidste uge, EU-kommissaer Margrethe Vestager brugte udtrykket:

»Det er ikke bare bingo, altså at det højeste tal rydder pladen. Der ligger et substantielt stykke arbejde bag.«

Vestager forklarede, hvorfor EU-Kommissionen er nået frem til at anbefale et mål for EU’s reduktion af drivhusgasser i 2030 på »mindst 55 pct.«. Det er nemlig det realistiske, viser kommissionens analyse.

Det substantielle arbejde erklaerede den danske klimaminister Dan Jørgensen sig enig i, og »det skal vi vaere virkelig glade for,« lød det fra den danske klimaminister, Dan Jørgensen, da han i Jyllands-Posten kommenterede målsaetningen.

I Bruxelles har Dan Jørgensen selv arbejdet for, at lige praecis formuleringen »mindst 55 pct.« vinder frem. I marts udsendte han en pressemeddelelse om, at et foreløbigt udspil til ny EU-klimalov som udgangspunkt så godt ud.

»Til gengaeld er der ikke noget 2030-mål i udspillet. Det vil jeg fortsat arbejde for, at der kommer, og at det bliver på mindst 55 pct.,« skrev han.

Det var på den baggrund, at Dan Jørgensen var glad for at få kommissionen med på ”55-holdet”, som i Vestagers sprogunivers naeppe kan betegnes som et bingohold.

Problemet for Dan Jørgensen og den danske regering er bare, at den ikke har et flertal i Folketinget bag sig.

Venstre, De Radikale, SF og Enhedslisten erklaerer, at regeringen skal arbejde for et mål på mindst 65 procents reduktion.

Hovedrystende

Den nye diskussion om måltal kommer, fordi EU arbejder frem mod en klimalov for at nå det store mål om at blive klimaneutral i 2050, hvilket betyder, at der ikke udledes mere drivhusgas, end der optages. Et delmål for 2030 skal hjaelpe.

Det gamle mål for 2030 var at daempe udledningen med 40 pct. i forhold til 1990, men det er for laengst overhalet af både muligheder og klodens behov.

»Regeringen skal som minimum arbejde for en EUreduktion på 65 pct. Hvis regeringen går efter 55 pct., er det direkte hovedrystende. Vi er nødt til at forhindre klimakrisen. Og jeg synes også, det stiller danske virksomheder i en dårligere position, hvis vi ikke sørger for at få resten af EU’s medlemslande med på at gøre noget mere,« lyder det fra Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen.

De rabiate

I sidste uge langede Dan Jørgensen ud efter regeringens støttepartier på det grønne område, fordi de kraever klimatiltag, han mener vil koste arbejdspladser og øge uligheden. Han beskrev De Radikale som »rabiate«.

Det forhindrer dog ikke De Radikale, SF og Enhedslisten i nu sammen med Venstre at vride armen om på regeringen og presse den til at haeve barren i EU-regi.

Og det er på ingen måde urealistisk, selv om andre EU-lande får noget svaerere ved at nå målet end Danmark, mener SF’s klimaordfører, Signe Munk:

»Realisme er at erkende omfanget af opgaven og indse, at vi skal lave gennemgribende forandringer. Jeg vil gerne anerkende, at det er en stor opgave for en raekke EUlande. Det synes jeg bare ikke er et argument for at saenke målsaetningen. Det er et argument for, at et måltal ikke kan stå alene,« siger Signe Munk.

”Yes, we can!”

Heller ikke De Radikales EUordfører, Jens Rohde, lader sig afskraekke af, at mange lande vil vaere imod 70 pct.

»En ting er, hvad der er realistisk. Men jo lavere, vi saetter barren, jo mindre får vi igen, for nogen vil traekke i den anden retning. Derfor skal Danmark udbrede, hvorfor vores målsaetninger er de rigtige. Så vi får vendt diskussionen fra at handle om byrder til at handle om muligheder. Der skal altså lidt mere ”Yes, we can!” over den danske regering,« siger Rohde.

De fire partier er enige om, at regeringen i EU skal laegge »stor vaegt« på de 65 pct. Det betyder, at regeringen ikke automatisk er tvunget til at stemme imod en EU-aftale, hvis målet ikke bliver indfriet.

I sidste uge advarede Dan Jørgensen direkte mod at haeve ambitionsniveauet nu, hvor kommissionen har lagt sig på hans ønskeniveau.

»Hvis vi nu, når vi endelig har fået opbakning fra EUKommissionen, siger ”nu går vi efter noget helt andet”, tror jeg ikke, vi ville vaere nogen saerlig trovaerdig forhandlingspartner. Jeg tror ikke, de lande, der er imod 55 pct., vil tøve med at bruge den splid, der i givet fald vil vaere i gruppen af progressive lande, til deres egen fordel,« sagde Dan Jørgensen.

Men den situation vil et flertal altså nu tvinge Dan Jørgensen ind i. Og Venstre placerer ansvaret herfor hos regeringen.

Synes du, det var dumt af regeringen at melde 55 pct. ud i EU, når flertallet i Folketinget vil noget andet?

»Jeg er meget tilbageholdende med at bruge ordet ”dumt”. Regeringen har ved flere lejligheder selv brugt udtrykket ”uklogt”, så det tror jeg, jeg vil bruge. Det er i hvert fald uklogt, at man ikke sikrer sig Folketingets opbakning, før man melder ud,« siger Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen.

Dan Jørgensen skriver i en mail, at han har arbejdet hårdt for mindst 55 pct., som nu afspejler sig i kommissionens udspil:

»Men vi må jo også vaere aerlige og sige, at det stadig er mindretallet i EU, der støtter det ambitionsniveau. Så vi er kun halvvejs, og der venter meget hårde forhandlinger forude. Derfor risikerer vi, at et dansk krav om et mål på 65 pct., som ingen andre endnu har støttet, bliver kontraproduktivt i forhandlingerne. Som jeg ser det, er det ikke sådan, man skaber reel forandring. Men jeg ser selvfølgelig frem til at drøfte sagen med ordførerne. Og som jeg tidligere har sagt, så er vi klar, hvis der pludselig skulle vaere mulighed for at opnå et højere mål.«

Jeg vil gerne anerkende, at det er en stor opgave for en raekke EU-lande. Det synes jeg bare ikke er et argument for at saenke målsaetningen SIGNE MUNK (SF), KLIMAORDFØRER