UDPLUK AF DE 12 PEJLEMAERKER
KL og Danske Regioner er enige om, at der skal etableres formaliserede samarbejder mellem kommuner og regioner omkring hver af de 21 akuthospitaler. De formaliserede samarbejder omfatter også psykiatrien. Sundhedssamarbejder skal koordinere patientforløbet for de borgere, der har brug for både kommunen, sygehuset og den praktiserende laege. Det er isaer aeldre medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme og patienter med psykiske lidelser.
Det foreslås, at det kommunale akutområde udvikles, så det f.eks. gøres muligt at anvende videoløsninger i samarbejdet mellem almen praksis, sygehuse og akutfunktionerne.
Der er brug for et faelles data for at understøtte samarbejdet om de tvaersektorielle patientforløb. kamp mellem de forskellige kasser, er de to store organisationer enige om, at både det faglige indhold og økonomien skal aftales langt vaek fra de konkrete aktører i nationale aftaler.
De 12 pejlemaerker skal ses som en meget direkte opfordring til regeringen om at komme i gang med at laegge sporene til et nyt sundhedsvaesen, som tager højde for den nye struktur med højt specialiserede supersygehuse og relativt få sengepladser. Og dermed et behov for, at langt flere behandlinger og kontroller skal foregå ude lokalt.
»Der er et stort behov for, at regeringen handler nu. Alle aktører sidder og venter, og den lokale udvikling risikerer at gå i stå,« siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, som glaeder sig over, at Venstres tidligere forslag om at nedlaegge regionerne for at fremme det naere samarbejde er »taget ud af ligningen«.
Hun peger samtidig på, at coronaepidemien har vaeret en demonstration i, hvordan forandringer og nye initiativer hurtigt kommer ud over rampen.
»De seneste måneder med corona viser, at hvis målet ellers står klart, og økonomien er afklaret - og det har den vaeret under coronaen - kan der hurtigt findes gode løsninger lokalt. Både på sygehusene, som lynhurtigt omstillede sig til epidemien og løste nye opgaver, og i kommunerne, der pludselig kunne tage langt flere patienter hjem for at skabe plads,« siger hun.
I de 12 pejlemaerker er der desuden enighed om, at ingen af parterne af egen drift kan beslutte nye initiativer, som påfører udgifter uden for egen kasse – en kommune skal ikke vedtage et projekt, som kraever ressourcer fra regionen. Og omvendt.
Et af eksemplerne på en behandling, som efterhånden er rykket uden for sygehusenes mure, er IV-behandling – intravenøs behandling – som bl.a. gives til mennesker, som skal have antibiotika i årerne eller har behov for at få tilført vaeske.
»Det er et godt eksempel på, hvordan vi kan fastholde et højt kvalificeret tilbud lokalt – til gavn for patienterne. Den omstilling, vi står over for, kan sammenlignes med den øvelse, der er sket i det højt specialiserede sundhedsvaesen med supersygehuse. Men vi mangler det naeste ben, som er at udvikle det naere sundhedsvaesen, og der er behov for at trykke på speederen af hensyn til patienterne,« siger borgmester Jacob Bundsgaard (S), formand for KL.
Et rigtigt skridt
Sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, slår også fast, at diskussionen om et sammenhaengende sundhedsvaesen har vaeret et tema i årtier. Han ser de nye faelles pejlemaerker som et fornuftigt og positivt skridt i den rigtige retning, men tilføjer det, han selv kalder en drillende kommentar:
»Hovedparten af de tanker, der er indeholdt i de 12 pejlemaerker, kan regioner og kommuner bare gå i gang med at gennemføre,« siger han, men erkender, at det ikke ligefrem blomstrer med nye samarbejdsformer mellem kommuner og regioner.
Udover faelles vilje efterlyser han en mere faglig gennemgang af problemet.
»Vi ved faktisk ikke, hvor mange patienter der falder igennem systemet, eller hvor mange der har brug for hele trekanten sygehuse, praktiserende laege og kommunen. Måske er det ikke så mange, som vi tror,« siger Kjeld Møller Pedersen, der ser det som fornuftigt, at det økonomiske slagsmål ifølge de 12 pejlemaerker skal tages centralt.
»Men måske er økonomien ikke den store forhindring. Måske handler det i højere grad om kultur og vaner, ikke mindst i sygehussektoren. For mens alle hjemmesygeplejersker kender tankegangen på sygehusene, for de har alle arbejdet der, er der ingen på sygehusene, som har vaeret ansat i en kommune. Der er meget forskellige tilgange til borgeren eller patienten de to steder, og den forskel skal samarbejdet jo kunne rumme,« siger professoren.
I Randers glaeder Grethe Jensen sig over, at efterforløbet er lokalt, så hun ikke skal køre f.eks. til Aarhus, når hun skal traene. Også Sanne Møller Palner, kvalitets- og udviklingsfysioterapeut i Randers Kommune, ser klare fordele ved samarbejdet:
»Når sundhedsvaesnet på tvaers af sektorer begynder at arbejde efter samme kvalitetsindikatorer, får vi løftet den sundhedsfaglige indsats, og det kommer borgeren til gode. Vi kan i hver enkelt kommune arbejde med kvalitetsudvikling på mange måder, men her har vi fået en mere kvalificeret måde at kvalitetsudvikle vores rehabiliteringsindsats på,« siger hun.
Set med regionsbriller er der desuden klare dataopsamlingsfordele, lyder det fra faglig leder og projektleder for HjerteKomMidt Hanne Søndergaard, Defactum, som er en forskningsenhed under Region Midtjylland:
»Fra april blev det muligt, at de data, som midtjyske kommuner har indsamlet om hjerterehabiliteringsforløbene, også kan køres over til den nationale database. På den måde kan man vise den samlede kvalitet for et helt patientforløb,« siger hun.
Sundhedsminister Magnus Heunicke kalder de 12 pejlemaerker for et »vigtigt indspil«.
»Det flugter rigtig godt med regeringens overvejelser. Det skal vi sammen bygge videre på,« siger han.