Bloody Sunday i Selma er et sår, der ikke vil hele
Debatten om monumenter for slaveejere og andre af fortidens syndere raser i USA. I Selma i Alabama er der ikke enighed om at omdøbe byens berømte bro, der var med til at aendre historien.
Joanne Bland bøjer hovedet og bider sig selv i tungen. Når man som en 11-årig sort pige har deltaget i raceprotester med Martin Luther King i Selma i det dengang raceopdelte Alabama, er det svaert at erklaere sig enig med Donald Trump.
»Jeg hader bare at sige, at jeg er enig med det røvhul,« siger den nu 67-årige kvinde, men hun deler i bund grund praesidentens opfattelse af, at man ikke skal forsøge at udviske historien.
Centrum i striden i Selma er byens berømte bro, Edmund Pettus Bridge, opkaldt efter en racistisk Ku Klux Klan-leder, der også var sydstatsgeneral under Den Amerikanske Borgerkrig.
Broen var med til at aendre historien og blev et symbol på de sorte amerikaneres kamp for stemmeret og ligestilling. 600 demonstranter blev på Bloody Sunday den 7. marts 1965 angrebet af betjente til hest med knipler og tåregas, da de forsøgte at marchere de ca. 86 km fra Selma til statshovedstaden, Montgomery.
Nu er en gammel diskussion om broens navn blusset op igen. Naeret af den ophedede debat i USA om fjernelse af statuer af tidligere slaveejere og racister blev den højaktuel i juli efter borgerretslederen og senator John Lewis’ død.
Den politiske strateg Michael Starr Hopkins samlede 100.000 underskrifter for at omdøbe broen og erstatte navnet Edmund Pettus med John Lewis. Blandt underskriverne var Ava DuVernay, der i 2014 instruerede filmen ”Selma”.
Den demokratiske politiker Jim Clyburn bakkede op om idéen. Han var en naer ven af John Lewis, der på Bloody Sunday ledede marchen og blev båret vaek med kraniebrud.
»Pettus var Ku Klux Klan-leder. Fjern hans navn fra broen og erstat det med en god mand, John Lewis. Han personificerer alt, hvad der er godt i USA, i modsaetning til en mand, der ikke havde respekt for individuel frihed«, sagde Clyburn i tv-programmet ”Meet the Press”.
Han tilføjede, at en omdøbning af broen vil give folk i Selma noget at samles om.
Broen aendrede historien
Joanne Bland er dybt uenig. Selv besvimede hun midt på broen, da hun så en kvinde blive slået, så hendes hoved knaldede ned mod asfalten. Hun vågnede op i skødet på sin 14-årige søster Lynda, der fik slået en flaenge i ansigtet af en politiknippel. Blodet dryppede ned på lillesøsterens ansigt.
»Jeg elskede John Lewis. Han var en god ven. Men det, der skete på Edmund Pettusbroen i 1965, aendrede historien og blev set over hele verden,« siger Bland, der i årtier har levet af at fortaelle historien om Selma til turister:
»USA var dengang i krig i Vietnam. Vi var i gang med at befri et land, mens vores egen befolkning ikke var fri. Det sendte et dårligt budskab ud i verden.«
Ifølge Joanne Bland var John Lewis ikke den eneste leder på Bloody Sunday. At saette hans navn på broen udelukker alle de andre, der var med.
»Det ville sende et forkert budskab til vores børn om, at almindelige mennesker ikke kan skabe forandring. Når man omdøber ting, glemmer man historien. I stedet skal vi undervise vores børn om, hvad der skete, « siger hun.
Det kunne der måske godt vaere brug for. Selv i en symbolsk vigtig by som Selma, der flere gange har fået besøg af tidl. praesident Barack Obama, ved mange unge ikke, hvad bronavnet står for.
»Jeg er lige blevet faerdig med gymnasiet, og der har vi ikke laert noget om, hvad der skete i Selma, eller hvem Edmund Pettus var,« fortaeller den 20-årige
Kevin Sawyer i en pause i en basketballkamp med vennerne.
Efter en hurtig historisk forklaring fra Bland om Edmund Pettus er han ikke i tvivl:
»Vi skal omdøbe broen. Hvis vi skal videre i dette land, skal vi fjerne KKK-ledere fra monumenter. Og John Lewis spillede en vigtig rolle i borgerretsbevaegelsen. «
Også Charles Mauldin, der som 17-årig var med på broen på Bloody Sunday lige bag John Lewis, er uenig med sin veninde Joanne Bland.
»Hvis man har en racistisk historie, skal man gøre, hvad man kan for at omskrive den. Da de hvide i 1940 opkaldte broen efter en racist, der gjorde alt for at forhindre frigørelsen af de sorte, var det en racistisk handling, som det nu er på høje tid at omgøre,« siger han over telefonen.
De hvide flygtede vaek
Joanne Bland foreslår i stedet at saette skilte op ved racistiske monumenter, hvor det forklares, hvem personerne på broerne og statuerne er, og som fortaeller om den ondskab, de var skyld i.
»Selma er en lille fattig by dybt nede i Alabama, der stort set lever af de turister, broen hvert år tiltraekker,« siger Joanne Bland, der lever af at fortaelle om byens historie.
Mens byen i 1940 var halv hvid, halv sort, er 83 pct. af de godt 18.000 indbyggere i dag sorte, og flertallet bor i fattige kvarterer med billige håndvaerkertilbud på stribe. Siden lukningen af en luftbase uden for Selma i 1982 er det gået ned ad bakke. Lige nu har coronakrisen forvaerret en i forvejen høj arbejdsløshed.
Da Selma i 2000 udskiftede sin hvide borgmester igennem 36 år og fik sin første sorte borgmester, pakkede mange hvide kufferten og forsvandt ud af byen. Det har efterladt mange af byens smukkeste huse som tomme, afrakkede skaller.
Kravet om at omdøbe broen er et forsøg fra marxister i Black Lives Matter på at udslette USA’s historie, så vi glemmer, hvad vi står for. CECIL WILLIAMSON, 80-ÅRIG HVID ADVOKAT
Er der marxister på spil?
På Selmas gamle kirkegård har de tilbageblevne hvide stadig et afsnit, der med monumenter og sydstatsflag hylder gamle krigshelte fra sydstatshaeren, der kaempede for at bevare slaveriet. Her kommer den hvide advokat Cecil Williamson for at mindes to af sine oldefaedre, der begge var soldater i sydstatshaeren.
»Hvis vi ikke husker vores historie, kender vi ikke vores vaerdier. Kravet om at omdøbe broen er et forsøg fra marxister i Black Lives Matter på at udslette USA’s historie, så vi glemmer, hvad vi står for. Edmund Pettus var en fremtraedende amerikansk senator. Jeg ved ikke noget om, at han skulle vaere medlem af Ku Klux Klan,« siger han.
Den 80-årige tilhaenger af Donald Trump tror ikke på, at det vil lykkes at omdøbe broen. Ifølge en lov i Alabama kraever det vedtagelse af en ny lov, der naeppe i øjeblikket kan samle flertal.
Selma blev et lokalt centrum for kampen for borgerrettigheder, da to medlemmer af den ikkevoldelige studenterbevaegelse SNCC (udtalt snik) i 1963 kom til byen og mobiliserede eleverne på det sorte R.B. Hudson-gymnasium. Men først to år senere efter Bloody Sunday og to senere marcher, der blev ledet af Martin Luther King, fik byen for alvor både national og international opmaerksomhed.
De unge blev dengang optraenet i ikkevoldelig kamp og organiserede talrige demonstrationer fra kirker i Selma. Igen og igen blev de slået, anholdt og smidt i faengsel,