TRE MARCHER I SELMA
Den 7. marts 1965:
På Bloody Sunday blev 600 demonstranter angrebet af politiet på Edmund Pettus-broen.
Med borgerretslederen Martin Luther King i spidsen marcherede demonstranter igen. Politiet trådte til side, men King besluttede at vende om midt på broen, fordi det var for farligt at fortsaette. En ung hvid praest fra Boston, James Reeb, der kom for at støtte marchen, blev samme nat draebt af hvide racister.
Den 9. marts 1965:
Under beskyttelse af praesident Lyndon B. Johnson, 2.000 amerikanske soldater og 1.900 medlemmer af Alabamas nationalgarde blev marchen gennemført.
Den 21. marts 1965:
når de f.eks. forsøgte at få servering i restauranten Thirsty Boy, der ligesom de fleste andre var forbeholdt hvide.
Historien om, hvordan borgerretsbevaegelsen kaempede imod systematisk undertrykkelse af sortes stemmeret, genfortaelles i byens museum, det såkaldte Interpretive Center, der dog lige nu er lukket på grund af coronakrisen.
Her får gaester udleveret eksemplarer af den test, som alle sorte i Selma skulle bestå for at få lov til at stemme. 68 meget indviklede og tekniske spørgsmål om den amerikanske forfatning, som ville vaere stort set umulig at besvare selv for en ekspert. Hvide skulle til gengaeld blot besvare et spørgsmål om, hvem der traeder til i tilfaelde af, at praesidenten ikke laengere er i stand til at udføre sine pligter.
Joanne Bland bakker 100 pct. op om de protester mod systemisk racisme i bl.a. politiet, der finder sted tvaers over USA. Hendes egen søn er politibetjent, så hun ved, at der er brug for forandring. Men, advarer hun, det skal ikke ske ved at omskrive historien eller gennem voldelige optøjer.