Renée Toft Simonsen byder på regnbuefamilieog friskoleliv i sin seneste børnebog

Renée Toft Simonsen har skrevet en underholdende og hjertevarm opfølger til ”Børnene fra Sølvgade”. Nogle gange bliver humoren dog lidt indforstået.

år udgav Renée Toft Simonsen børnebogen ”Børnene fra Sølvgade” og introducerede for første gang sine laesere til børnene Katinka, Tristan, Kirk og Petra, der på bedste Pippi

Langstrømpe-vis boede alene i en lejlighed i Sølvgade i København.

Nu er der så kommet en opfølger. Børnene er nemlig flyttet fra Sølvgade til det paene Frederiksberg. Her bor de hos det kulturradikale, homoseksuelle par Brian og miss Nelly, som har taget dem under deres vinger og meldt dem ind i Frederiksberg Friskole. Alt er fryd og gammen i den nye familie. Lige indtil børnenes rige bedsteforaeldre og kommunetrolden (som vi kender fra første bind) selvfølgelig dukker op og blander sig.

Kampen mod systemet

Renée Toft Simonsen har tidligere haft succes som børnebogsforfatter med bogserierne ”Tiberius Tudefjaes” og bøgerne om Karla, som også er lavet som film. Der er ingen tvivl om, at ”Børnene fra Sølvgade”-bøgerne også vil gøre sig godt som familiefilm. De humoSidste ristiske scener og farverige karakterer egner sig godt til det, og så er det en fin fortaelling om den kamp, nogle børn må tage mod systemet og en masse åndssvage voksne for at blive hørt.

Til trods for børnenes omtumlede tilvaerelse holder bogen sin humoristiske tone hele vejen igennem. Der er også en del samfundssatiriske beskrivelser at komme efter for de voksne, som for eksempel det småhykleriske i, at Brian, der egentlig er imod julegaver og forbrug af hensyn til klimaet, alligevel ikke siger noget til at få et abonnement på papirudgaven af Weekendavisen.

Undervejs er der mange sproglige vendinger, som hovedpersonen hiver frem og forklarer – som for eksempel hvad det betyder, at der er stilhed før storm. Den slags er sjovt for børn at tygge på, men enkelte steder kan de mange forklaringer også godt komme til at bremse fortaellingen.

Lidt indforstået

Det haender også, at humoren bliver lidt indforstået. Børnenes skoleleder på Frederiksberg Friskole, Petrus Slyngborg, lader i hvert fald til at ligge voldsomt taet op ad Frederiksberg Friskoles virkelige forstander, Per Slyngborg. Det er hyggeligt at laese, hvis man selv kender skolen eller har haft ham som efterskoleforstander engang i 00’erne, som det tilfaeldigvis gør sig gaeldende for undertegnede. For alle andre vil referencen nok vaere rimelig ligegyldig. Det er naturligvis ikke første gang, at en litteraer figur er staerkt inspireret af virkeligheden, men når miss Nelly fremhaever forstanderen som »verdens flinkeste mand« og eksplicit henviser til skolens »sorg- og kriseplan«, kommer det med sine rødder i virkeligheden naesten til at virke som en reklame, og det tror jeg ikke er hensigten.

Det aendrer heldigvis ikke ved, at ”Børnene fra Sølvgade tager kampen op” er et glaedeligt gensyn med de fire krudtugler fra Sølvgade, fyldt med hjertevarm fortaelleglaede. Mest af alt skal man laese den som en underholdende fortaelling om at holde sammen som familie – også selv om konstellationen ikke ser helt gennemsnitlig ud.

BØRNEBOG

GRO VASE