Har vi lavet en grundlov, der beskytter koranafbraending – koste hvad det vil?

Forleden fik jeg to tal ind i hovedet på samme dag. Det ene var tallet seks millioner. Så meget koster en operation, som to piger med en sjaelden sygdom havde søgt om. Fik de ikke operationen, ville de blive blinde.

I første omgang sagde myndighederne nej. Men et indslag i Go’ aften Live og en dokumentar på DR aendrede beslutningen. Nu er operationen bevilget, og de kan redde synet. Heldigt, de havde ressourcestaerke folk omkring sig, der kunne råbe medierne op.

Samtidig faldt mit blik på et andet tal; en aktindsigt fra BT: Den danske statskasse har det seneste halvandet år brugt 128 millioner kroner på at beskytte provokatøren og partilederen Rasmus Paludan.

Jeg har svaert ved at rumme det. Og taenker: Hvad er det for et samfund, vi har skabt os? Jeg er med på, at Rasmus Paludan blot udnytter sin grundlovssikrede ret til at demonstrere. Og jeg er med på, at koranafbraending og ”koranspark” medfører trusler. Isaer hvis man står og gør det ved hoveddøren til et beboelsesområde, hvor der bor temmelig mange muslimer. Deres trusler og vold skal jeg på ingen måde forsvare. Men undskyld: Hvad skal det til for? Har vi lavet en grundlov, der beskytter koranafbraending – koste hvad det vil?

Hvis jeg får lyst til at gå op til en rockerborg, ringe på døren og råbe ”bøsserøve!”, skal politiet så også beskytte mig, når rockerne kommer løbende ud med deres knojern, kamphunde og det, der er vaerre?

”Ja”, sagde én af mine mere begavede venner. ”Du har ret til at demonstrere. Så må politiet beskytte dig.”

Jeg ved godt, at det egentlige problem er afskaffelsen af blasfemiparagraffen i 2017. Alle Folketingets partier minus socialdemokraterne stemte for afskaffelsen. Som Enhedslistens ordfører Bruno Jerup begejstret sagde til Ritzau: ”Det er glaedeligt, at et stort flertal nu ønsker at afskaffe paragraffen. Det kan betyde, at vi kan få en mere fri og fordomsfri diskussion om religioner. Vi mener, at religiøse tankesaet ligesom alle andre tankesaet skal kunne udsaettes for kritik.”

Selvfølgelig kunne ihaerdige Jerup ikke forudse, at han dermed naivt og høfligt holdt døren for den selvforherligende partileder Rasmus Paludan og hans brovtende ghettocirkus. Jerup kunne vel ikke forudse, at Paludan, hver gang han bevaeger sig uden for en dør, har 2-3 gange så mange PET-agenter med sig, som landets statsminister har. Eller at dusinvis af uniformerede betjente skal kaldes ind, hver gang Paludan er i koranbraendehumør.

I Sverige er han blevet resolut afvist. Hvorefter han har erklaeret, at han er svensk statsborger. Hvilket i parentes bemaerket gør det bemaerkelsesvaerdigt, at en svensker skal føre an i den islamofobiske debat i Danmark.

Jeg mente dengang, og jeg mener nu, at det er helt rimeligt, at vi har en blasfemiparagraf i Danmark.

Tilbage til hovedsporet: Jeg mente dengang, og jeg mener nu, at det er helt rimeligt, at vi har en blasfemiparagraf i Danmark. Lad os genindføre den.

Man kan sagtens kritisere muslimer, jøder, kristne eller buddhister uden at vaere blasfemisk. Nøjagtigt som man sagtens kan kritisere Rasmus Paludan eller andre uden at bruge injurier. Jeg er sikker på, at Rasmus Paludan griner hele vejen ned til sin Youtubekonto, hver gang det er lykkedes ham at provokere voldelige elementer, som jeg i øvrigt ikke skal forsvare, og komme i alle medier inklusive hans eget på Youtube.

Jeg siger bare: Det vil jeg nødig vaere med til at betale 128 millioner for naeste år også. Så må Enhedslisten aede deres gamle hat. Droppe deres store sejr. Og finde nogle andre kammerater at åbne dørene for.