Forhuden er en vigtig del af mandens krop

Grete Søbye Høj efterlyste for nylig i JP et indlaeg fra en person med erfaring med omskaering. Jeg har levet med forhud i ca. 50 år og uden i ca. 30 år. Omskaeringsdebatten har også generet mig derved, at den føres af ukyndige. Hvad ved jøder om forhud, de mistede som spaed? Hvad ved forhudsintakte maend om at undvaere den? Og kvinder ved selvsagt ikke i denne sammenhaeng, hvad de taler om. Skikken blandt jøder er gammeltestamentlig, idet Abraham i en høj alder skar sin forhud af. Man kan forestille sig en gammel mand, som forpint af spansk krave får lindring ved at skaere i sig selv.

Spansk krave er en smertefuld tilstand, hvor forhuden er trukket tilbage uden at kunne komme frem. I det lys giver fortaellingen god mening. Hans ide, det, der kaldes en pagt med Gud, om, at alle drenge og maend i slaegten også skulle omskaeres, har jeg derimod svaert ved at forlige mig med.

Forhuden er et vigtigt organ; den baerer et stort antal føleceller, der gør organet til mandens mest følsomme del. Derudover indeholder forhuden nogle talgproducerende celler, som holder overfladen af penishovedet glat og også meget følsomt. Signalet fra følecellerne indgår sammen med andre stimuli i en kaede af reflekser, som har stor betydning i forbindelse med seksualitet, specielt samleje. Når signalerne fra følecellerne mangler, er der reflekser, som ikke virker. Når vedligeholdelsen af overfladen af penishovedet mangler, sker der en gradvis aendring af overfladen, som kan minde om hård hud. Den bliver følelsesløs, og konsekvenserne er som før omtalt. Det kan endda vaere svaert at føle urinstrømmen under vandladning, med hygiejniske problemer til følge. At omskaering skulle vaere et mindre og betydningsløst indgreb passer ikke. Tab af en finger vil vaere langt mindre alvorligt.

Forhåbentlig opfylder dette Grete Søbye Højs ønske, og ja, jeg er tilhaenger af et forbud mod ikkemedicinsk indikeret omskaering.