Danskernes tro på økonomien er ramt af coronakrisen

Forbrugertilliden er faldet primaert pga. manglende købelyst samt vurdering af Danmarks nuvaerende økonomiske situation.

Genopretningen af den danske økonomi har fået et slag. Forbrugertilliden led nemlig et knaek i september, viser den såkaldte forbrugertillidsindikator fra Danmarks Statistik.

Den faldt til minus 7,4 fra minus 5,4 i august. Det er anden måned i traek, at indikatoren, som belyser danskernes syn på den nuvaerende og fremtidige økonomiske situation, er faldet.

»Bekymringerne har desvaerre godt fat i forbrugerne, og det kan forsinke genopretningen,« skriver Søren V. Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.

Hvor vigtige forbrugerne er for Danmark i den nuvaerende situation blev bl.a. understreget i forbindelse med regeringens seneste prognose for den danske økonomi. Ifølge prognosen fra regeringen – kendt som økonomisk redegørelse – vil eksporten falde med 10,2 pct., mens erhvervslivets investeringer vil falde med 12,2 pct. Dermed er det privatforbruget, som skal holde økonomien i gang.

Privatforbrug skal traekke

»Vi kan ikke saette vores lid til, at eksporten kan traekke os fri af krisen – dertil er usikkerheden i den globale økonomi alt for stor. Derfor er det ekstra vigtigt, at det private forbrug kan holde tandhjulene i gang i det økonomiske kredsløb. Forhåbentlig kan udbetalingen af danskernes indefrosne feriepenge give et boost til det private forbrug,« skriver Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevaegelsens Erhvervsråd, i en kommentar.

Tallene for september er indsamlet i de første tre uger af september, hvor smitten med coronavirussen har vaeret stigende. Flere økonomer kobler denne stigning sammen med faldet i forbrugertilliden.

»Hvis den stigende smitte for alvor skraemmer danskerne tilbage i stuerne, vil det ramme privatforbruget hårdt og udløse et nyt økonomisk tilbageslag,« skriver Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

Stigende smitte trykker

Faldet i forbrugertillidsindikator skyldes primaert en manglende købelyst blandt forbrugerne samt en dårligere vurdering af Danmarks nuvaerende økonomiske situation.

»På den ene side har arbejdsmarkedet vist en overraskende styrke, hvor ledigheden er faldet markant i august og september. På den anden side er det med bekymring, at vi ser et stigende smittetryk og nye restriktioner rundtom i landet – og det laegger en daemper på danskernes købelyst. Hvis udviklingen i smittetilfaelde forvaerres, kan det vise sig at ramme arbejdsmarkedet,« skriver Niklas Praefke, der er cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation, i en kommentar.

Selv om man i Arbejdernes Landsbank kalder faldet i september bekymrende, venter man fortsat, at det vaerste er ovre for den danske økonomi.

»Trods en forbrugertillid, som stadig haenger markant i bremsen, beholder vi den forsigtigt optimistiske hat på hovedet. Vi forventer, at vi har set det vaerste, og at økonomien bevaeger sig fremad herfra,« skriver Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Bekymringerne har desvaerre godt fat i forbrugerne, og det kan forsinke genopretningen. SØREN V. KRISTENSEN, CHEFØKONOM, SYDBANK

Vi forventer, at vi har set det vaerste, og at økonomien bevaeger sig fremad herfra. JEPPE JUUL BORRE, CHEFØKONOM, ARBEJDERNES LANDSBANK