SAS er reddet for nu, men går en barsk fremtid i møde
Livsnødvendig kapitalforhøjelse sikrer, at SAS kan komme igennem en hård periode. Men coronakrisen traekker dybe spor, og prisen for at få tilført milliarder har vaeret høj.
SAS kan flyve videre efter godkendelsen af en økonomisk redningspakke, der polstrer flyselskabet med op mod 8 mia. kr.
Tilførslen af kapital var livsnødvendig for det skandinaviske flyselskab, der siden marts har set pengene fosse ud af kassen i et foruroligende tempo, efter at coronakrisen har lammet flytrafikken.
Garantier og aktiekøb fra den danske og den svenske stat har sammen med nye lån og omlaegning af gaeld skabt ro om SAS i en turbulent tid.
Flyselskabet går imidlertid en meget hård og vanskelig tid i møde. Covid-19 vil ikke slippe sit tag, og en genopblussen af smittetrykket i en lang raekke lande har sat flytrafikken tilbage efter et kortvarigt comeback i sommermånederne.
Der er stor usikkerhed om udviklingen for luftfarten, og i dette vanskelige miljø skal SAS gennemføre en aktieemission som en vigtig del af rekapitaliseringen.
Samtidig har SAS vaeret nødt til at acceptere lånevilkår med høje renter. Det vil i de kommende år vaere en haemsko for selskabets konkurrenceevne i den skaerpede kamp om at vinde kunderne tilbage.
Kapitalforhøjelsen
Opbakning fra den danske og den svenske stat har vaeret helt afgørende for at få den økonomiske redningspakke på plads på en ekstraordinaer generalforsamling i SAS. De to stater bidrager samlet med knap 4 mia. svenske kr. i ny kapital. Dermed øger Danmark og Sverige ejerandelen af SAS fra hver ca. 14 pct. til ca. 20 pct.
Desuden garanterer staterne at købe mere end 80 pct. af aktierne i den kommende emission, der skal polstre SAS med yderligere et par mia. kr. Rekapitaliseringen omfatter også, at obligationsejerne konverterer gaeld til aktier, ligesom der bliver udstedt nye hybridobligationer.
De store tabere er de nuvaerende aktionaerer, som må se op mod 95 pct. af deres vaerdier blive udvandet med den kommende kapitalforhøjelse.
Det store spørgsmål er, hvordan emissionen vil forløbe. De nuvaerende aktionaerer skal afgøre, om de vil tegne sig for flere aktier, ligesom obligationsejerne skal beslutte, hvor stor en del af gaelden de vil konvertere til aktier.
Flere analytikere vurderer, at det kan vaere svaert at tiltraekke investorer på et tidspunkt, hvor fremtiden for luftfarten er saerdeles usikker.
Hvis interessen er lav, kan staterne ende med en højere ejerandel.
Prospektet til kapitalforhøjelsen offentliggøres den 30. september, og SAS forventer at gennemføre kapitalforhøjelsen den 5. november.
Prisen
Forhandlingerne om kapitaltilførslen har vaeret hård, og obligationsejerne ville ikke godkende det første udspil fra flyselskabet. De forhandlede sig tvaertimod til vaesentligt bedre vilkår. Det gik ud over de eksisterende aktionaerer, og det gik ud over SAS, der skal betale vaesentligt mere i renter på obligationslånene i de kommende år.
Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, konstaterer, at de nye vilkår »vil ramme konkurrencekraften i SAS og de langsigtede muligheder for at overleve.«
Han fremhaever, at situationen i luftfarten er kaotisk på grund af coronakrisen, og der vil i de kommende år vaere en intensiveret kamp om passagererne og kamp for fortsat overlevelse.
»I det miljø har SAS brug for hver en krone for at foretage de nødvendige investeringer og skabe overskud,« siger Jacob Pedersen.
Markedet
Luftfarten har det seneste halvår vaeret ramt af den største nedtur siden Anden Verdenskrig. I april og maj var trafikken på vågeblus, og de fleste af SAS’ fly var parkeret på landjorden. I slutningen af juni og i juli blev en lang raekke internationale ruter genåbnet, i takt med at graenserne blev åbnet, og restriktioner ophaevet.
Forventningen var, at antallet af passagerer ville stige langsomt i løbet af efteråret. Men da smittetrykket begyndte at stige i flere lande, blev rejselysten daempet, og nogle restriktioner vendte tilbage. Derfor er trafikken i september begyndt at falde, og de fleste flyselskaber har reduceret i trafikprogrammet, fordi efterspørgslen er lav.
SAS er i fuld gang med at tilpasse sig til den nye virkelighed. 5.000 medarbejdere er blevet afskediget, og selskabet har varslet nye milliardbesparelser. Et af kravene er, at omkostningerne til det flyvende personale skal reduceres med 15-20 pct.
De store tabere er de nuvaerende aktionaerer, som må se op mod 95 pct. af deres vaerdier blive udvandet med den kommende kapitalforhøjelse.
Fremtiden
Der er meget stor usikkerhed om udviklingen for flytrafikken. SAS forventer, at trafikken vil naerme sig et normalt niveau i løbet af 2022. Den internationale luftfartsorganisation IATA og flere store flyselskaber forventer først i 2023 eller 2024 at vaere tilbage på niveauet fra 2019.
Meget afhaenger af, hvornår der er udviklet en vaccine mod eller en effektiv behandling af covid-19. Først herefter vil rejselysten blive sluppet løs.
Det er imidlertid langtfra sikkert, at rejsemønstrene bliver som før.
De fleste eksperter er enige om, at en meget stor del af ferietrafikken vil vende tilbage, når det igen er sikkert og trygt at flyve.
Det er derimod usikkert, om erhvervslivet vil rejse i samme omfang. Medarbejdere og virksomheder har under coronakrisen vaennet sig til virtuelle møder, som i mange tilfaelde har vist sig at vaere en god løsning.
Videomøder sparer tid og penge, og det er ovenikøbet bedre for miljøet. Derfor forventer store dele af erhvervslivet at rejse mindre på den anden side af coronakrisen.
Det vil ramme SAS, som i stor udstraekning har indrettet trafikprogrammet efter erhvervslivets behov og derfor har kunnet saelge den type billetter lidt dyrere.