Europa er hårdt ramt af nye udbrud
Storbritannien indfører nye barske restriktioner, der skal gaelde de naeste seks måneder.
Kaffen kan fortsat nydes på fortovscaféerne i det mest meste af Europa, men stadig flere steder sker det med mundbind samt bevidstheden om, at samfundene kan vaere på vej mod nye nedlukninger.
Status denne tirsdag i september er, at smittetrykket er hastigt stigende i så mange europaeiske lande, at presset vokser på EU’s stats- og regeringschefer for en koordineret indsats.
De skulle vaere mødtes i Bruxelles torsdag og fredag i denne uge, men topmødet er nu foreløbig udskudt til den 1. og 2. oktober på grund af den voldsomme stigning i antallet af smittetilfaelde.
Topmødet skulle have fokuseret på:
At vende tilbage til et fuldt N fungerende indre marked så hurtigt som muligt.
At gøre EU’s industrier mere N konkurrencedygtige på verdensplan.
At fremskynde den digitale N omstilling.
Alle elementer knytter sig til den genopretningsplan, som efter lange forhandlinger blev vedtaget på topmødet i juli, og hvor EU-landene i faellig har afsat 750 mia. euro. eller naesten 5.600 mia. kr.
»Aftalen er et vigtigt skridt hen mod vores nye faelles projekt for dette århundrede: Europas strategiske uafhaengighed,« hedder det i invitationen fra formanden for Det Europaeiske Råd, Charles Michel.
Uden for Justus Lipsiusbygningen i Bruxelles, der danner rammen om de fysiske EU-topmøder, er virkeligheden imidlertid en kraftig genopblussen i coronapandemien uden udsigt til en snarlig, effektiv vaccine. Belgien er blandt de hårdest ramte lande.
Smitteeksplosionen
Spanien har nu en kumulativ incidens på 1.364 coronatilfaelde pr. 100.000 indbyggere, hvilket er den højeste i EU.
Luxembourg og Belgien er andre lande i den høje ende af skalaen, og det samme gaelder Sverige.
Frankrig og Storbritannien ligger laengere nede på listen, men da der er tale om to af Europas store økonomier, giver udviklingen grund til bekymring.
Frankrig registrerede i weekenden flere end 13.000 nye smittetilfaelde i løbet af 24 timer, hvilket er det højeste nogensinde.
Myndighederne har besluttet at intensivere testningen i hovedstadsregionen, hvor der i dag kan vaere op til en uges ventetid. I forvejen er der krav om at baere mundbind i det offentlige rum.
I Spaniens hovedstad, Madrid, er myndighederne gået endnu mere drastisk til vaerks. Her har flere end 850.000 indbyggere fået besked på at holde sig i de kvarterer, hvor de bor. Offentlige parker er lukkede, mens forretninger og restauranter skal begraense antallet af kunder til 50 pct. af det normale.
Indbyggere, der kan godtgøre at skulle på arbejde eller til en uddannelsesinstitution uden for deres kvarter, kan få tilladelse hertil. Det samme gaelder laegebesøg, men ellers er kvartererne sat under politibevogtning.
Mandag valgte Tjekkiets sundhedsminister, Adam Vojtech, at traekke sig. Han begrundede sin afgang med, at »friske øjne bør til i bekaempelsen af pandemien«.
Torsdag i den forgangne uge blev der i Tjekkiet registreret flere end 3.000 nye smittetilfaelde. Det er naesten samme antal som i hele marts.
I nabolandet Polen har smittetallet også vaeret markant stigende, hvilket myndighederne tilskriver, at børn og voksne er vendt tilbage til uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser efter sommerferien.
Hasteindgrebene
City of London fungerer, og de finansielle markeder opererer som normalt, men virkeligheden er, at 85 pct. af dem, der før pandemien dagligt pendlede til og fra Europas finanscentrum, fremdeles arbejder fra hjemmekontoret.
Adskillige store arbejdsgivere har de senere uger forsøgt at overbevise medarbejderne om at vende tilbage til kontoret, men det er isaer frygten for smitterisikoen i den kollektive trafik, der afholder de ansatte fra at drage ind til centrum af millionbyen igen.
Resultatet er, at store kontorarealer står tomme, og at alle forretninger, restauranter, caféer, pubber, barer, m.m., der normalt lever af de hundredtusinder af ansatte i The City, er truet på deres eksistens.
Stramme regler
Lysten til at returnere til kontoret er naeppe steget med den firdobling i antallet af nye smittetilfaelde, der på det seneste er registreret, og som tirsdag fik premierminister Boris Johnson til ikke bare at indføre en raekke skaerpede restriktioner, men også at bebude, at de forventes at ville vaere gaeldende i seks måneder – det vil sige frem til midten af marts naeste år.
Blandt de nye tiltag er, at alle, der kan arbejde hjemme, skal gøre det.
Forsamlinger på flere end seks personer bliver forbudt. Dog tillades 15 personer til bryllupper og 30 til begravelser. Graensen på seks personer gaelder også for bl.a. holdsport.
Pubber, barer og restauranter skal lukke senest kl. 22.00 og må kun servere for siddende gaester.
Kravet om at baere mundbind udvides, og bøden for ikke at gøre det fordobles til 1.600 kr.
Opsvinget går bedre, end vi havde forventet. TIMO WOLLMERSHÄUSER, PROFESSOR, IFO INSTITUTE