Stort potentiale for vindkraft i Vietnam
Ifølge Energistyrelsen har Vietnam potentiale for 160 GW, men et nyt roadmap illustrerer, at landet allerede kan have 10 GW i drift i 2030, hvilket er mere end Danmark.
I dag står der lige praecis nul havvindmøller i Vietnam, men med en kystlinje på mere end 3.200 km bare på fastlandet er potentialet i det aflange land enormt.
For at finde inspiration har den vietnamesiske energimyndighed, Erea, indgået et samarbejde med Energistyrelsen fra havvindens eget hjemland, Danmark, og som en del af samarbejdet har Cowi for Energistyrelsen udarbejdet et vejledende roadmap for udbygningen af havvind i det sydøstasiatiske land.
Ifølge rapporten er potentialet stort.
Selv med en veludbygget fødekaede og infrastruktur i Danmark, samt planer om mastodontiske energiøer, vil Vietnam nemlig ifølge rapportens mest optimistiske scenarie kunne overhale Danmark på havvindfronten allerede i 2030.
Blod på tanden
Ifølge Energistyrelsen vil Danmark til den tid have 9 GW, mens det mest optimistiske scenarie peger på 10 GW i Vietnam i 2030 fra 2 GW i 2025.
Raportens lave scenarie peger på, at Vietnam vil have den halve kapacitet i henholdsvis 2025 og 2030.
I Energistyrelsen håber man, at rapportens resultater giver vietnameserne mod på mere.
»Vi er glade for at kunne dele vores erfaringer med havvindmøller med vores taette vietnamesiske partnere. At få trykket på ”start” har vaeret undervejs i et stykke tid og vores vietnamesiske partnere er både ivrige efter at komme i gang, men også at gøre det på den rigtige måde, « siger Anton Beck, kontorchef for Center for Global Rådgivning i Energistyrelsen.
Opgaver til Danmark
Foruden Energistyrelsen har brancheorganisationen Wind Denmark ligeledes et kontor i Vietnam, og i takt med, at Energistyrelsen deler knowhow, er der allerede begyndt at falde opgaver af til danskere.
Midt i flytterodet underskrev Copenhagen Infrastructure Partners eksempelvis i juli, blot to måneder efter at udvikleren havde åbnet kontor i Hanoi, en samarbejdsaftale om udvikling af La Gan havvindprojektet på op til 3,5 GW. Energistyrelsen har tidligere i en analyse beskrevet Vietnams potentiale for havvind til at vaere 160 GW.