I Graekenland kom sundhedskrisen ikke alene

Graekenland blev udsat for den største økonomiske nedtur for noget EU-land siden Anden Verdenskrig.

I Graekenland får man ikke gaver juleaften eller første juledag. Det foregår nytårsmorgen, hvor børnene vaekker foraeldrene tidligt. En anden tradition er, at man ved midnat nytårsaften drikker et glas mousserende graesk vin, og alle får et stykke kage. Den, der får 1 euromønten, der er gemt i ét af stykkerne, får en gave – ligesom med vores mandelgave. Hyggeligt alt sammen – men måske ikke så meget i år. Dertil er problemerne for Graekenland simpelthen blevet for store.

Først og fremmest er der den økonomiske situation. Graekenland led meget under gaeldskrisen fra 2008, som skraellede 25 pct. af den graeske økonomi. I begyndelsen af 2020 begyndte optimismen dog langsomt at komme. På ambassaDe den kunne vi maerke en større interesse for Graekenland fra danske virksomheder, og de økonomiske nøgletal begyndte at bedre sig.

Så kom covid-19 med to negative ting på én gang: For det første den vaerste sundhedskrise, verden har set i de seneste 100 år. For det andet blev Graekenland udsat for den største økonomiske nedtur for noget EU-land siden Anden Verdenskrig.

I begyndelsen håndterede Graekenland covid-19 ret godt. Smittetallene var lave, og graekerne var stolte af, at deres land sammen med bl.a. Danmark var blandt de få ”smart countries”, der klarede sig bedst. Men i anden bølge er det gået staerkt ned ad bakke. Smittetallene er egentlig ikke så slemme i forhold til Danmarks, men dødstallet er fire gange højere end hos os med en befolkning, der kun er dobbelt så stor. Og hospitalerne er voldsomt belastede – nogle er allerede på 100 pct.’s udnyttelse af respiratorpladser.

Det kommer, samtidig med at de økonomiske konsekvenser nu rammer stort set alle graeske familier. er gået ind i det nye år med en bøn om, at vaccinen kan nå at få så meget bugt med sygdommen, så man ikke endnu en gang skal opleve en turistsaeson, der helt kollapser. Turismen er 20 pct. af den graeske økonomi, og det er også her, at mange unge mennesker arbejder. Eller arbejdede – Graekenland har ifølge FN’s børneorganisation, Unicef, ganske enkelt verdens højeste ungdomsarbejdsløshed (naesten 40 pct.).

I en tid praeget af økonomiske problemer og frygt for fremtiden er der to ting, der holder graekerne sammen. Det er først og fremmest familien. Mange familier har slået sig sammen om at dele husleje og husholdning, så børn, unge, børnebørn, mostre, faetre osv. bor sammen og gennem stordrift prøver at få det hele til at haenge sammen. Det andet er kirken. Graekerne er et af de mest religiøse folkeslag i Europa. Derfor rammer den graeske regerings seneste restriktioner saerlig hårdt, fordi man nu ikke må vaere mere end én person pr. 10 kvadratmeter i kirkerne.

Og som om det ikke var nok, så har graekerne også nogle storpoliti