Laeger: Folk ser stort på coronareglerne, og myndighederne bør øge kontrollen
For få retter sig efter anbefalingerne og isolerer sig, når de er syge, er naere kontakter eller venter på test. Både borgere og myndigheder bør stramme op, lyder kritikken.
Ud med fløjlshandsken og ind med hårdere hånd i hanke med, at restriktioner og anbefalinger overholdes – og er de rette.
Det er koncentratet af et opråb midt i en coronatid fra laege Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), og professor Hans Jørn Kolmos, Syddansk Universitet.
Med afsaet i data fra Hopeprojektet på Aarhus Universitet, som siden epidemiens start har målt danskernes holdninger og adfaerd, problematiserer de to, at f.eks 15 pct. af danskerne med positiv test, knap halvdelen af naere kontakter til smittede og op mod 85 pct. af folk med symptomer ikke selvisolerer sig som anbefalet og holder sig hjemme.
»Det er lidt traettende hele tiden at høre, at danskerne får ros af myndighederne. Alt for mange, der har fået en positiv test, er naer kontakt eller har symptomer på covid-19 tager ikke konsekvensen og isolerer sig selv,« siger Anders Beich, som gerne ser et opgør med den bløde og appellerende strategi.
»Det har f.eks. vaeret forkert at opfordre så mange som muligt til at lade sig teste, fordi det jo naermest smadrede testkapaciteten og siden smitteopsporingen før jul. Når dertil laegges, at en stor procentdel faktisk ikke retter sig efter testens resultat og f.eks. holder sig hjemme, bliver det jo helt absurd,« siger han og ser hellere end gerne, at myndighederne påtager sig en mere kontrollerende rolle.
»Det er ikke et populaert synspunkt, men vi skal ikke vaere så bange for en løftet pegefinger. Ikke mindst når vi ved, at det virker. Bare det at sørge for, at folk bliver ringet op for at høre, om de stadig holder sig hjemme som aftalt, vil helt sikkert virke effektivt på adfaerden,« siger DSAM-formanden.
På samme måde ser han og Kolmos gerne, at der bliver kommunikeret meget klarere og med store bogstaver, når det gaelder vaernemidler, og det skal stå helt klart for alle, at mundbind er vores middel til at beskytte hinanden.
Halve visirer
»Efterhånden har der bredt sig alle mulige afarter af plastskaerme, og vi ser masser af mennesker, som bruger visirer eller ligefrem halve visirer, og der er ingen som helst videnskabelig dokumentation for, at det beskytter andre. Her bør myndighederne højt og tydeligt kommunikere, at det er mundbind, som beskytter os mod hinanden, og at visir er undtagelsen for de ganske få handicappede eller kronisk syge, som ikke kan bruge maske,« siger Anders Beich og understreger, at samfundet bruger uanede ressourcer på at afvaerge coronaepidemien og derfor også bør bruge mere energi på at kontrollere, om restriktionerne faktisk følges. Samme pointe har Hans Jørn Kolmos.
»Vi befinder os i en kritisk situation med en ny, højsmitsom virusvariant og en hård vinterperiode foran os. Inden man indfører flere og endnu mere dramatiske restriktioner, bør vi kvalitetssikre de restriktioner, vi allerede har og i højere grad turde påtale, kontrollere og sanktionere overfor den halvdel af befolkningen, som, har undersøgelser vist, ikke følger anbefalingerne,« siger Hans Jørn Kolmos, som medgiver, at den slags løftede pegefingre og kontrol normalt ikke er »sundhedsvaesenets stil«.
»Men vi bliver nødt til det for at beskytte os alle i faellesskab. Vi skal altså disciplinere os – der er ingen grund til at vaere sorgløs i denne situation. Det er faktisk dybt bekymrende,« siger han.
Professor Michael Bang Petersen, som er leder af Hopeprojektet på Aarhus Universitet, har set det samme mønster i 2020 og i starten af 2021.
»Men vi så en anden adfaerd de sidste to uger før jul, hvor andelen af mennesker, som fulgte sundhedsmyndighedernes anbefalinger om selvisolation, steg med 10 pct. Det er ret markant. Vi kan ikke afvise, at aendringen skyldes aendringer i, hvem der eksempelvis er blevet testet op til jul, men det kunne indikere, at når nødvendigheden af at blive hjemme for ikke at smitte andre bliver kommunikeret og italesat meget klart, virker det faktisk,« siger han.
»Det kan således vaere vigtigt, at myndighederne klart slår fast, at det er helt i orden at ringe til naboen og bede om hjaelp til at få købt ind, hvis man har symptomer,« siger han.
I Kvickly i Sundby på Amager var der onsdag eftermiddag blandt flere handlende forståelse for ønsket om mere kontrol.
Svaert at kontrollere
»Vagter og kontrol er jo noget aergerligt noget. Men jeg synes, at der skulle vaere kontrol med, om folk går i selvisolation, når de burde, for det lyder som om, at vi ikke er så gode til det,« siger den 76årige Ruth Andersen, som dog har svaert ved at se, hvordan kontrollen konkret skal udføres. Også en anden handlende Malene Christiansen er åben, men har betaenkeligheder.
»Det er jo et kaempe projekt at lave mere kontrol. Jeg tror heller ikke, det nytter så meget,« siger hun.
Ifølge professor Jan Pravsgaard Christensen, Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, er der flere relevante og rigtige pointer i kritikken.
Han haefter sig ikke mindst ved, at den danske teststrategi ikke følges op af en kontrol af, hvordan folk agerer på at vaere testet positiv.
»Noget kunne jo tyde på, at en del ikke tager et positivt svar tilstraekkeligt alvorligt og isolerer sig selv, og det er uholdbart. Så nytter test jo ikke noget, og som samfund gør vi ikke noget for at sikre, at folk tager de rigtige konsekvenser og f.eks. bliver hjemme, hvis de er positive, naere kontakter eller har symptomer. Her bør strammes op, og jeg vil ikke gøre mig klog på, at det er nok at give folk en opringning for at høre, om de holder sig hjemme, eller om vi ligefrem skal overveje fodlaenker,« siger han.
I hvert fald er han ikke i tvivl om behovet for mere konsekvente metoder i lyset af de akutelle smittetal. I det seneste døgn er der konstateret 2.216 nye smittede, og selv om antallet af indlagte falder en smule, ligger der aktuelt 886 mennesker med covid-19 på landets sygehuse.
Opstramning virker bedre end nedlukning