Meningen med livet? Jazz, selvfølgelig
Hvis man ikke allerede har tegnet abonnement på Disney+, er ”Sjael” en grund til at gøre det.
Hvad er meningen med det hele? Musiklaereren Joe Gardner (med vidunderlig dansk stemme af Nikolai Lie Kaas) er ikke i tvivl. Meningen med livet er jazz.
Når han underviser de ugidelige, livstraette og ofte meget lidt musikalske børn på den folkeskole i New York, hvor han lige er blevet tilbudt fastansaettelse, forlader han i tankerne ofte den gehørløse virkelighed og flygter til et sted, hvor klaverets toner er ledestjernen. Og selv om hans skraeddermor priser sig lykkelig for, at hendes efterhånden midaldrende søn endelig er blevet tilbudt et fast job, er det slet ikke det, Joe drømmer om.
Nej, Joe er født til at vaere på scenen, og da han ved et lykketraef bliver tilbudt en tjans som pianist for den berømte saxofonist Dorothea Williams, svaever Joe så højt på en lyserød sky, at han ikke opdager, at han traeder forkert på fortovet i Harlem og falder ned gennem et åbent kloakdaeksel. Det var det, tilsyneladende. Et liv er forbi, uden at Joe har fået realiseret sine største drømme.
At Disney Pixar med instruktøren
ANIMATION SJAEL USA, 2020 Instruktion: Pete Docter Kan streames på Disney+ 1 time og 40 minutter
Pete Docter (manden bag animationsmestervaerker som ”Inderst inde” (2015), ”Op” (2009) og ”Monsters Inc.” (2001)) har fundet på at lave en familieanimationsfilm med en midaldrende, sort, jazzspillende mand, er i 2021 ingen overraskelse, for graenserne for, hvilke emner der kan tematiseres i en tegnefilm, er i den grad blevet flyttet gennem de seneste tre årtier. Med ”Sjael”, der er tematisk beslaegtet med saerligt ”Inderst inde” og Lee Unkrichs ”Coco” (2017), lykkes det igen.
For selv om den del af filmen, der udspiller sig i et efterårs-New York så smukt og realistisk tegnet, at man får akutte udrejseabstinenser, er forankret i en genkendelig virkelighed, så indeholder ”Sjael” også et sfaerisk forestillingsniveau, hvor Docter så smukt som i ”Inderst inde” får konkretiseret vores uhåndgribelige forestillinger om før- og efterlivet.
De andre døde
For mens Joe ligger på intensiv, svaevende mellem liv og død, er hans sjael allerede på vej videre. Stående på et rullebånd sammen med alle de andre døde sjaele kan han ikke begribe, at det er hans skaebne. Livet skulle jo først lige til at begynde.
Derfor gør Joe alt for at slippe vaek, og mod alle odds finder han faktisk et hul i mellemtilstanden, som den gode fru Drusse fra ”Riget” (1994-1995) kalder det, der fragter ham fra efterlivet til førlivet, hvor alle de endnu ufødte sjaele befinder sig i håb om at finde vej til det rette menneske.
Jeg er intuitivt mest draget af den del af ”Sjael”, der foregår i virkeligheden, men det lykkes Docter at gøre sjaeleverdenen både sjov og interessant. Ikke mindst i tilfaeldet den fortabte sjael 22 (Mille Lehfeldt), der af hele sit ikkeeksisterende hjerte insisterer på aldrig at blive menneske.
Gennem århundreder har hun kørt mentorer som Sokrates og Abraham Lincoln traette med sin evindelige modvilje. Hun er sikker på, at hun aldrig finder sin gnist, men da Joe og hun pludselig slår sig sammen, kommer hun på andre tanker. Og også Joe tvinges til at aendre opfattelse af, hvad der, når alt kommer til alt, er vigtigt.
God formidling
”Sjael” er en på én gang virkelighedstro og overnaturlig film om meningen med livet formidlet med sjaelden fornemmelse for at formidle vanskelige ting til både store og små.
”Sjael” alene er grund til at tegne abonnement på Disney+.
”Sjael” er en på én gang virkelighedstro og overnaturlig film.