Voldelige aegtemaend, afsporede praester og fordrukne kvinder

Karin Smirnoffs religiøse gyser skildrer den skraemmende tilvaerelse i en fundamentalistisk religiøs sekt.

Første bind i trilogien om Jana Kippo, ”Jeg tog ned til Bror”, udkom sidste år. Det var en hårrejsende oplevelse.

Andet bind, ”Vi tog op med mor”, er hårrejsende ganget med to. Jeg tør slet ikke taenke på, hvad der sker i bind tre.

Karin Smirnoff har med fortsaettelsen af romanen om den 35-årige ødelagte Jana bevaeget sig fra tjaeresort socialrealisme til dirty realism.

Sproget er bidt ned til neglerødderne, og tilvaerelsens uhumske sandheder fylder hele laerredet i fortaellingen, som med bind to har udviklet sig til en dirrende religiøs gyser.

Den juleaften, som afsluttede ”Jeg tog ned til Bror”, og som var fuld af håb og lysende løfter for fremtiden, begraves hurtigt under en klaebrig pøl af udsigtsløshed.

Jana og Bror rejser til Kukkujärvi, fordi deres mor har ønsket at blive begravet på slaegtens kirkegård. Byen viser sig at vaere hjemsted for en yderligtgående kristen sekt ledet af den karismatiske praest Silas.

Den alkoholiserede, vakkelvorne Bror bliver tiltrukket af sektens lovbundne, moralske og patriarkalske faellesskab, mens Jana bliver frastødt.

Problemet er, at Jana ikke vil, ikke kan, tage tilbage til Smalånger uden sin bror. De to er bundet sammen som tvillinger. Mister hun ham, falder hun helt fra hinanden. Hun er allerede godt på vej.

De religiøse vanvid

Karin Smirnoff skildrer Janas vrede kamp for at hive Bror ud af sektens kløer med en imponerende psykologisk forståelse for, at viljen ikke er nok, når det handler om religiøst vanvid.

Selv om Jana er fuldstaendig frygtløs, når hun med alle midler udfordrer og provokerer sektens sort-hvide, gammeltestamentlige livssyn, kommer hun til kort.

Hele byen, også den skole, hvor hun siger ja til et vikariat som billedkunstlaerer, er underlagt sektens snaevre normer. Praestens dominans er massiv. Den bygger på en giftig blanding af frygt og had, og Jana får svaerere og svaerere ved at traenge igennem til Bror.

Sproget i ”Vi tog op med mor” er som en le hen over afbraendte stubbe: Det skaerer alt ned til den nøgne sandhed om fanatismens, voldens og de seksuelle overgrebs konsekvenser.

Når det drejer sig om Jana, er der ikke meget at bygge på. Hun kan hverken elske eller lade sig elske. Hendes krop reagerer på sex, ikke på kaerlighed.

Handlingen i ”Vi tog op med mor” er haeslig, det samme er sproget. Karin Smirnoff forskønner ikke de menneskelige sumpområder det mindste. Tvaertimod. Men trods det stigende ubehag bliver man haengende side efter side, og med afslutningens dramatiske cliffhanger er der ingen vej tilbage: Selvfølgelig skal bind tre laeses.

ROMAN

KARIN SMIRNOFF Oversat fra svensk af Birgitte Steffen Nielsen 384 sider, 300 kr. C&K forlag