Kulturarven skal kunne gendigtes

Det er både uforståeligt og sørgeligt, at et fødevarenaevn (!) nu for en tid har sat en stopper for det spaendende projekt med at genskabe det historiske Nyborg Slot.

Havde det vaeret en kulturarvsmyndighed som f.eks. Det Saerlige Bygningssyn, der havde meldt ud, kunne man dog have haft respekt for det.

At nogle aeldre antikvariske fundamentalister var imod projektet, kan man forstå. Men jeg forstår ikke, at Jep Loft fra ”Arkitekturoprøret” har meldt sig i koret.

”Oprøret” er jo netop opstået som et led i en nødvendig europaeisk kritik af modernismens udskejelser. Og her er Nyborg-projektet udtryk for en ny holdning til kulturarven, som forstår at gendigte og tilføje med sans for stedets historiske ånd. Ikke som i Berlin og Potsdam som kopi eller pastiche, men som modsaetning til de alt for mange steder, hvor senmodernistiske månebaser i glas og beton er landet i historiske miljøer.

Her er Nyborg-projektet, selv om det er stort i omfang, lige så ydmygt over for stedet som f.eks. Vadehavscentret ved Ribe, Danmarks Borgcenter i Vordingborg eller Ingvar Cronhammars ”hegn” om Jelling – eller de seneste års gendigtninger af middelalderkarréer i Stralsund og Lübeck.

Det, vi traenger til herhjemme i omgangen med kulturarven, er hverken minimalistisk puritanisme, hvor intet må ske, eller krav om, at alt nyt i gamle miljøer skal vaere ”nutidigt”.

Der må vaere plads til, at forsvunden kulturarv kan genskabes og gendigtes. Jeg håber efter mange års kamp for kulturmiljøet ikke, at det sidste ord er sagt i denne sag!