Faldgruber i brexit-aftalen: Danske virksomheder rammes af told
En del af Danmarks eksport over Nordsøen kuldsejler på grund af detaljer i den 1.255 sider lange brexit-aftale. Mange danske eksportvirksomheder stirrer nu direkte ind i en britisk toldmur.
Niels-Erik Bertelsen jublede juleaften, da han hørte, at EU og Storbritannien havde indgået en frihandelsaftale. Ved første øjekast så det ud til, at aftalen ville gøre det muligt for Niels-Erik Bertelsens virksomhed at opretholde eksporten til Storbritannien uden at ramle ind i en toldmur.
»Vi havde haenderne helt oppe over hovedet af glaede over at kunne fortsaette samhandlen. Eksporten til Storbritannien tegner sig for 25 pct. af vores forretning, så det er fuldstaendig afgørende. Desvaerre varede glaeden kort. Chokket kom, da vi laeste os ned i aftalen og forstod, hvad der reelt lå i den,« fortaeller Niels-Erik Bertelsen.
Han er adm. direktør for Chrisfish Danmark, som forarbejder og saelger fisk og skaldyr.
Chrisfish Danmark har fabrikker i Frederikshavn og Hanstholm og importerer råvarer fra lande som Kina, Canada og Island. Efter forarbejdning på de danske fabrikker eksporteres en stor del af varerne til Storbritannien.
»Denne eksport forsvinder nu fuldstaendig, og vi bliver nødt til at afskedige en del af vores medarbejdere,« fortaeller Niels-Erik Bertelsen.
Forklaringen er, at virksomhedens eksport til Storbritannien er baseret på råvarer, der kommer fra lande uden for EU.
»Vi køber frosne krebsehaler i Kina og koldtvandsrejer fra Island og Canada. Råvarerne bliver forarbejdet i Frederikshavn og eksporteret til Storbritannien. Her bliver varerne fremover pålagt en told på 20 pct., fordi råvarerne er fra lande uden for EU. Det betyder, at vi må indstille eksporten til Storbritannien. Det er urealistisk at vaelte så store merudgifter over på kunderne,« vurderer Niels-Erik Bertelsen.
Hidtil har Chrisfish Danmark årligt eksporteret varer for 40-50 mio. kr. til Storbritannien.
»Det gør virkelig ondt at miste det marked. Vi er i forvejen presset, fordi vi har stort salg til hoteller og restauranter, der er ramt af coronakrisen,« forklarer NielsErik Bertelsen.
Stort marked for fisk
Storbritannien er et af de største markeder for danske eksportører af fisk og skaldyr. Det står dog nu klart, at en stor del af denne eksport ikke er omfattet af frihandelsaftalen mellem EU og Storbritannien.
»60 pct. af sektorens eksport til Storbritannien bliver i fremtiden pålagt told, fordi den er baseret på råvarer, der kommer fra lande uden for EU,« oplyser Poul Melgaard Jensen, direktør i brancheorganisationen Danish Seafood Association.
Branchen eksporterer årligt varer for 1,5 mia. kr. til Storbritannien, og det kom som en overraskelse, at en stor del af varerne nu pålaegges told.
»Vi vågnede brat op til den erkendelse den 25. december. Vi laeste aftalen igennem flere gange, gned os i øjnene og taenkte: Kan det virkelig vaere rigtigt? Realiteten er desvaerre, at for vores industri er det forkert at kalde brexit-aftalen for en frihandelsaftale. Fiskeindustrien er meget global. Varerne suser frem og tilbage over landegraenser, og derfor rammes en betydelig del af eksporten til Storbritannien nu af toldsatser på helt op til 20-25 pct.,« påpeger Poul Melgaard Jensen.
Det går blandt andet hårdt ud over den danske eksport af rejer til Storbritannien. Eksporten løber årligt op i 400-500 mio. kr. og pålaegges nu en told på 20 pct.
»Så høje toldsatser er prohibitive – dvs., at eksporten ikke laengere kan svare sig. De speditører, vi har kontaktet, vurderer, at varerne til Storbritannien – ud over told – vil blive pålagt omkostninger på 5-10 pct. til fysisk toldkontrol samt diverse papirarbejde i form af blandt andet certifikater,« siger Poul Melgaard Jensen.
En stor del af de fiske- og skaldyrsprodukter, danske virksomheder eksporterer til Storbritannien, er ifølge Poul Melgaard Jensen baseret på råvarer, der ikke kan købes i EU. Derfor er det for mange virksomheder umuligt at undgå toldmuren.
Danmarks samlede vareeksport til Storbritannien beløber sig til 45 mia. kr.
En stor del af disse varer er indiskutabelt baseret på danske råvarer og dermed omfattet af frihandelsaftalen. Det gaelder eksempelvis eksporten af smør og bacon.
Andre varer – herunder rejeeksporten – er indiskutabelt baseret på råvarer fra lande uden for EU og bliver dermed pålagt told.
En tredje kategori af varer ligger i en gråzone, fordi de kun indeholder komponenter af råvarer fra lande uden for EU, eller fordi disse råvarer er forarbejdet så meget i Danmark, at varen skifter oprindelsesland og kategori i toldtarifferne.
Muligheden for, at varen kan klassificeres som dansk og opnå toldfrihed, øges, desto mindre indholdet af råvarer fra tredjelande er, og desto mere disse råvarer forarbejdes.
AEndret oprindelsesland
Det er den store bornholmske fiskevirksomhed A. Espersen et eksempel på.
»Vi importerer fisk fra lande som Rusland og Norge og forarbejder dem i en grad, så de aendrer oprindelsesland og dermed også i fremtiden kan eksporteres toldfrit til Storbritannien,« fortaeller Klaus B. Nielsen, adm. direktør for A. Espersen.
Hos DI får man i denne tid en del henvendelser fra virksomheder, som er usikre på, om deres vareeksport til Stor
britannien fremover pålaegges told.
»Vi har hørt om dette problem fra flere virksomheder. Der er mange virksomheder, som importerer råvarer eller faerdigvarer fra tredjelande (uden for EU, red.) til Danmark og forarbejder disse varer eller sender dem direkte videre til Storbritannien. Den trafik har hidtil kørt helt problemfrit, fordi Storbritannien har vaeret en del af EU. Det er slut nu, og pludselig opstår der en masse ekstra papirarbejde samt muligvis en britisk told,« forklarer seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard, DI.
Han understreger, at virksomhederne skal vaere opmaerksomme på muligheden for at få refunderet told på varer importeret fra tredjelande, hvis disse varer efterfølgende reeksporteres ud af EU til eksempelvis Storbritannien.
»Eksempelvis kan en vare, som importeres fra Kina til Danmark udløse en told, som kan refunderes, hvis varen efterfølgende reeksporteres til Storbritannien. Det forudsaetter dog ekstra papirarbejde og bøvl, og i praksis kan det nogle gange vise sig vanskeligt eller umuligt at få toldrefusion,« siger Peter Bay Kirkegaard.
En stor del af blandt andet fiskevirksomhederne har mulighed for at importere råvarer toldfrit fra en raekke tredjelande og kan derfor ikke afbøde den britiske told med refusion af importtolden.