Bredhøj viste sig at vaere en gravhøj fuld af overraskelser

Museum Skanderborg gør boet op fra en gravhøj ved Kildebjerg Ry. Men gravens hovedperson ved vi ikke noget om.

»En overpløjet gravhøj ved Kildebjerg Ry viste sig slet ikke at vaere så overpløjet endda. Bredhøj har gennem knap 4.000 år holdt lav profil, og derfor blev arkaeologerne fra Museum Skanderborg blaest noget omkuld af de fantastiske opdagelser, der lå og ventede. En flot stensaetning indeholdt en bulkistebegravelse af en kvinde med fornemme bronzegaver dateret til den aeldre Bronzealder, og under graven lå to velbevarede hustomter, hvoraf den ene måske har tilhørt den gravlagte og den anden måske hendes forfader.«

Det konkluderer museet i en pressemeddelelse.

I det spaede efterår stak arkaeologerne fra Museum Skanderborg spaderne i jorden naer en overpløjet gravhøj ved Ry.

Ifølge Ejvind Hertz, leder af den arkaeologiske afdeling på Museum Skanderborg, var det hensigten, at udgravningen skulle afsluttes i løbet af et par uger, men gravhøjen var langt bedre bevaret end først antaget, og udgravningen måtte forlaenges et par måneder.

Udgravningen er afslutningen på udgravningskampagner gennem 16 år på Kildebjerg Ry. Området har gennem årene bragt utallige spaendende fund for dagen og givet vaerdifuld viden om bebyggelse, begravelser og kultiske ritualer fra flere forhistoriske perioder.

Bronzealder

Bronzealderen (1700 f.Kr.500 f.Kr.) har imidlertid vaeret sparsomt repraesenteret i udgravningerne. Indtil nu.

Udgravningsleder Louise Søndergaard uddyber, at forundersøgelser af højen havde vist et par brandgrave fra den yngre Bronzealder.

»Det har vaeret gaengs praksis i både Bronze- og Jernalder at kredse om forfaedrenes gravmonumenter, gravhøjene. Her praktiserede man forfaedrekult, og man foretog gerne yderligere begravelser heri. Derfor forventede vi en lille centralgrav fra enkeltgravskultur (2800-2400 f.Kr.), da vi har flere eksempler på denne type gravhøj på Kildebjerg,« fortaeller hun.

Men midten af gravhøjen indeholdt ejendommeligt nok ingen centralgrav.

»I stedet var området oversået af stolpehuller og gravede grøfter til vaegforløb. Midt under gravhøjen, der måler omtrent 20 m i diameter, lå et sydøst-nordvest-orienteret langhus på 12 m med vaeggrøft i østenden og stolper i vestenden. Huset er af en type, der kan henføres til overgangen fra Bondestenalderen til den aeldre Bronzealder (1800-1500 f.Kr.). Der er få huse af denne type på landsplan, og det er det første af sin art i Museum Skanderborgs område,« fortaeller pressemeddelelsen.

Efter dette hus er hele den naturlige højning, som gravhøjen er anlagt på, blevet pløjet over adskillige gange med ard – den forhistoriske plov, der efterlader karakteristiske spor i overfladen. Efter denne