Navnet Kvindemuseet fastholder perspektivet

Af uigennemskuelige grunde ønsker museets nuvaerende direktør og bestyrelse alligevel et navneskifte, der risikerer at føre til en usynliggørelse af kvinders kulturhistoriske bidrag.

For 30 år siden blev et dansk museum statsanerkendt til at forske i, indsamle artefakter fra og formidle kvinders historie. Forud var gået et naesten 10-årigt graesrodsarbejde af kvinder – i alle aldre, med alle seksuelle orienteringer og fra hele det politiske spektrum.

Man kan undre sig over, at Kvindemuseet blev det første af sin art i verden, når kvinder udgør halvdelen af menneskeheden – og når den anden halvdel fylder godt på alle slags museer verden over. Men bedre sent end aldrig – og gerne i Danmark.

Gennem museets forskning, indsamling og formidling er sider af kvinders usynlige liv blevet synlige – landbo- og arbejderkvinders svaere betingelser, de uønskede graviditeters forbandelse, patriarkatets snaerende bånd, men også de sejrrige kampe for stemmeret og fri abort, de stadig pågående kampe for ligeløn, ligestilling og ligevaerd på arbejdsmarkedet og i privatlivet og kampen imod seksuelle kraenkelser lokalt og globalt har vaeret indhold i museets aktiviteter. Kvindemuseet er de underrepraesenteredes og de u-ligestillede gruppers debat- og udstillingssted set i et feministisk perspektiv. I 30 år har Kvindemuseet således gennem sin forskning og formidling udfyldt en vigtig rolle og bidraget til den offentlige debat om kvinders liv.

Navnet Kvindemuseet er i sig selv et vigtigt indlaeg i kampen. Det fastholder perspektivet og sikrer, at selv når kampene er vundet, forbliver kvindernes historie forudsaetning for fremtidens kvindeliv og -vilkår, for alle menneskers liv og vilkår. Siden 2016 har museets fokusområder vaeret kønskultur historisk og aktuelt med afsaet i kvindehistorie, herunder aendringer i kønnenes vilkår og relationer over tid samt diversitet i livsvilkår på tvaers af køn, seksuel orientering, androgynitet og etnicitet. Der er intet i disse fokusområder, som ikke kan realiseres under det nuvaerende navn – tvaertimod. Dét navn og dét brand er den flotteste markør for arbejdet for og med kønnenes vilkår.

Der er således stadig nok at tage fat på for et kvindemuseum.

Af uigennemskuelige grunde, men med henvisning til bl.a. ovenstående formulering om museets fokusområder, ønsker museets nuvaerende direktør og bestyrelse, at det indholdsområde, som museet blev sat i verden for at varetage, skal neutraliseres gennem et navneskifte til Køn – Gender Museum Denmark. I en »undersøgelse« af Kvindemuseet i Danmark med henblik på at udvikle »det nye brand« fremgår det, at en del maend ikke finder det interessant eller vedkommende at besøge et museum med fokus på kvinders historie og kønsbetingede udfordringer. Er formålet med en navneaendring at få flere maend til at besøge museet? Er dét det dybere motiv?

Maend har altid vaeret velkomne på museet. Men maskulinitetsproblematikker bør ikke fylde Kvindemuseets få lokaler eller taere på de – trods alt – begraensede ressourcer, der tildeles museet. En del af kvindekampen er – og har vaeret – at arbejde for at fremme maends respekt for kvinders liv og virke. Det fordrer oplysning og viden – som et aktivt kvindemuseum kan levere. En staerkere kønsligestilling er til fordel for både maend og kvinder, og den fremmes ikke ved at give køb på kvindeperspektivet.

Der har vaeret argumenteret for, at ved at skifte navn »følger museet med tiden«. Det giver ingen mening. Kvinder forbliver halvdelen af Jordens befolkning, selv når tiderne skifter, og kvinders liv og virke har afgørende betydning for hele menneskeheden. Det kan vaere en finte, at man ønsker en mere aktivistisk og aktuel linje end den såkaldt museale, der jo kan lyde lidt støvet. Men den dokumentariske og forskningsbaserede formidling må ikke forsvinde, ligesom det feministiske perspektiv skal fastholdes. En navneaendring risikerer igen at føre til en usynliggørelse af kvinders kulturhistoriske bidrag til marginaliserede gruppers rettighedskampe, som også mange debatindlaeg og over 2.000 kvinder med deres underskrift har advaret imod.

Cand.paed. cand.paed., ph.d.

Kvinder forbliver halvdelen af Jordens befolkning, selv når tiderne skifter, og kvinders liv og virke har afgørende betydning for hele menneskeheden.