Kampen om vacciner mod corona spreder sig i Europa
EU-lande flokkes om Israel for at få fingre i overskydende vaccine uden om EU’s faellesskab. Danmark er også interesseret ifølge israelske medier.
I jagten på vacciner mod covid-19 har flere europaeiske lande de seneste dage taget kontakt til Israel, der er laengst i verden med at vaccinere befolkningen og forventer at vaere faerdig til marts.
På det tidspunkt vil Danmark endnu ikke vaere nået til borgere under 65 år ifølge Laegemiddelstyrelsens prognose. I Danmark som andre EU-lande er det mangel på doser, der holder massevaccinationerne tilbage, fordi selskaberne ikke kan følge med.
Det øger interessen for Israels beholdninger. Landet har udsigt til at modtage flere doser hurtigere end de forskellige EU-lande, hvilket angiveligt skyldes, at Israel både har vaeret klar til at betale mere, og desuden af flere selskaber er udvalgt som testland på, hvor hurtigt programmer kan rulles ud.
I weekenden oplyste Cyperns praesident, Nicos Anastasiades, at han har bedt Israels regeringschef om vacciner.
»Jeg har kontaktet hr. Netanyahu og bedt ham overveje at levere et antal til Cypern. Han vil undersøge mulighederne,« sagde Anastasiades til den cypriotiske avis Politis.
Han afviste, at modtagelse af doser fra Israel vil vaere i strid med EU’s spilleregler. De 27 lande har ellers aftalt, at de kun vil forhandle og indgå kontrakter med producenterne i faellesskab for at forhindre et internt EUkapløb om de gyldne doser.
»Jeg mener ikke, der kan vaere et problem med det her. Det er et tiltag, som vores land tager for at få fart i vaccinationerne i lyset af den forsinkede produktion. Men der ville vaere et problem, hvis vaccinerne (fra Israel, red.) ikke var godkendt af EU,« sagde Anastasiades.
En talsmand for EU-Kommissionen kaldte det mandag for »et fuldstaendig hypotetisk spørgsmål«, om EU-lande kan modtage vacciner fra tredjelande uden at bryde den solidaritetspagt, som kommissionen i månedsvis har arbejdet for at fastholde.
»Vi har forhandlet rammer på plads med medicinalselskaberne om købsoptioner. Det er vores proces. Hvad angår disse kontakter med tredjelande, så har vi brug for flere detaljer for at kommentere,« sagde han og tilføjede, at kommissionen nu beder sundhedsministrene om at holde kommissionen løbende orienteret om deres kontakter med selskaberne.
Mange doser til Israel
Israel har allerede vaccineret mere end 20 pct. af landets 9 mio. indbyggere og vil i januar modtage 1 mio. doser fra Pfeizer-Biontech. Til marts ventes 10 mio. yderligere. Israel har også foreløbig fået mere end 100.000 doser fra Moderna.
Danmark vil efter planen have modtaget i alt ca. 150.000 doser fra de to selskaber efter denne uge.
Ifølge onlinemediet Times of Israel har den israelske tvkanal Channel 12 rapporteret, at »de nye leveringer har ført til, at Israel de seneste dage er blevet kontaktet af mindst fire lande, blandt dem Cypern og Danmark, der bad om noget af Israels lager. De fik at vide, at Jerusalem vil overveje sagen, men at det ikke vil tilbyde vacciner til andre, før der er taget fuldstaendig hånd om dets egen befolkning.«
Statsminister Mette Frederiksen talte i telefon med Netanyahu i sidste uge.
»Statsministeren og den israelske premierminister drøftede en raekke emner, herunder muligheden for evt. samarbejde på vaccineområdet, men det var ikke på tale, at Danmark skulle overtage nogen af Israels aktuelle Pfizer-BioNTech vacciner,« skriver Statsministeriet i en mail.
Også Østrigs kansler, Sebastian Kurz, har talt med Netanyahu om »muligt samarbejde i kampen mod coronavirus«, oplyser Netanyahus kontor.
Byråd vaccineret
Kampen om vaccinationer blev i weekenden også tydelig i Bulgarien, hvor regeringen nu undersøger en sag fra byen Sandanski. Her er 20 medlemmer af byrådet blevet vaccineret, selv om landet endnu kun vaccinerer laeger. Derefter kommer turen til plejepersonale og laerere. Men altså efter planen endnu ikke byrådspolitikere.
»De sagde, at der var doser i overskud, der ellers ville blive smidt ud. Jeg ville ikke vaccineres i dag, men de sagde, at hvis jeg afviste, ville det gå til spilde,« siger byens borgmester, Nikolaj Sjalamandov, ifølge Euractiv.