FN-chefen opfordrede til mere fred i verden - han blev ikke hørt
Coronakrisen fik FN’s generalsekretaer til at opfordre til en global våbenhvile. Men konfilkter, krige og kriser kører videre. Nye er kommet til, og intet tyder på, at covid-19 får parterne til at taenke mere civilt.
’s generalsekretaer skal ifølge sin jobbeskrivelse arbejde for en bedre verden.
Også han ser covid-19 som en uhørt global trussel, der kalder på utraditionelle metoder. Også han håber på en fredeligere verden på den anden side af coronaen: Kan verdenssamfundet da ikke benytte lejligheden til at saette en stopper for aevl og kaevl, strid, krige og konflikter?
I en dramatisk appel opfordrede António Guterres i foråret til en global våbenhvile.
»Virussens rasen illustrerer krigens tåbeaf lighed. Det er tid til at lukke ned for vaebnede konflikter og koncentrere os om vores vigtigste kamp. Til alle stridende parter siger jeg: Traek jer ud af fjendtligheder. Skub mistillid og uenighed til side. Lad våbnene tie, stop artilleriet, indstil luftangrebene,« sagde generalsekretaeren i New York.
Der er krige nok i verden. Ifølge det svenske fredsforskningsinstitut Sipri er lige nu ca. 25 lande involveret i vaebnede konflikter af forskelligt tilsnit. Men selv for et institut, der ikke laver andet, er det svaert at bevare overblikket over mindre oprør, uro og interne konflikter, som kommer oveni.
Det er ikke hver dag, at en FN-generalsekretaer henvender sig direkte til verdenssamfundet på den måde. Faktisk kan Danmarks FN-ambassadør i New York, Martin Bille Hermann, ikke mindes et fortilfaelde.
»Der er ingen tvivl om, at Guterres er dybt bekymret for, hvad pandemien vil gøre, ikke mindst ved de mest sårbare og udsatte mennesker i verden. I opfordringen til en våbenhvile ligger der nok også en advarsel til dem, der ser militaere muligheder i krisen og søger at udnytte situationen,« siger han.
Her ved det nye års begyndelse må det konkluderes, at FN-chefens appel blev hørt, men ikke efterkommet på landjorden. Der har faktisk vaeret en forbigående våbenhvile i borgerkrigen i Yemen, og en kommunistisk oprørsbevaegelse i Filippinerne indstillede kortvarigt sin kamp.
Men ellers ligger det tungt med håbet om, at pandemien kan få verden til at taenke i lidt fredeligere og mere civile baner. De fleste store konflikter er kørt videre i 2020:
IRAN:
Slaget om atomaftalen med Iran har vaeret den udenrigspolitiske konflikt, hvor USA under praesident Trump har spillet mest med musklerne på den internationale scene.
Hen over året strammede USA de økonomiske sanktioner mod praestestyret. Trump trak i 2018 USA ud af aftalen, som skal forhindre Iran i at få atomvåben. Han mener ikke, at den opfylder sit formål, og det var et hans største valgløfter for fire år siden at opsige aftalen, forhandlet under Barack Obama, som Trump konsekvent har kaldt den dårligste nogensinde for USA.
De europaeiske underskrivere af aftalen – Tyskland, Storbritannien, Frankrig – ønsker at holde liv i aftalen, men har ikke kunnet kompensere Iran økonomisk for de tab, som USA’s sanktioner påfører landet. Arbejdsløsheden er tårnhøj, og valutaen styrtdykker.
Praestestyret har svaret igen ved også at traede ud af flere af aftalens kapitler. Bl.a. er maengden af beriget uran, der kan bruges til atomvåben, skruet i vejret.
For et år siden blev den iranske topgeneral Qassem Soleimani likvideret af en amerikansk drone i lufthavnen i Bagdad, Irak.
Han var hjernen bag det netvaerk af Iranloyale militser, som praestestyret har etableret i en shiamuslimsk halvmåne af magt og indflydelse fra Libanon ved Middelhavet over Syrien og Irak til Yemen.
Iran svarede igen med et missilangreb mod en amerikansk base i Irak, men uden
tab af menneskeliv. Som ved en stiltiende overenskomst accepterede USA dette niveau for gengaeldelse.
TYRKIET:
Praesident Recep Tayyip Erdogan brugte året til at skaerpe sin udenrigspolitiske aktivisme. Tyrkiet er engageret i mange konflikter i sit naerområde, og Erdogans velkendte fascination af Osmannerriget, der gik under efter Første Verdenskrig, blev konkret demonstreret: Tyrkiet skal placeres igen som en regional stormagt.
Tyrkiet står bag flere af de mest tilspidsede konflikter i Europas periferi:
Tyrkiske fartøjer borer efter olie og gas taet på Cypern og i graesk farvand i det østlige middelhav. Det kom til flere stridigheder, også militaere sammenstød, og tonen mellem Nato-partnerne Frankrig, der støtter Graekenland, og Tyrkiet var en overgang direkte rå.
Tyrkiet engagerede sig hårdt i den kortvarige, men voldsomme krig mellem Armenien og Aserbajdsjan over enklaven Nagorno-Karabakh. Tyrkiet leverede våben og avancerede droner til det muslimske Aserbajdsjan, som efter seks ugers krig kunne generobre store områder, der gik tabt i den forrige krig for 25 år siden.
Tyrkiet er løbende på kant med EU og USA på grund af Erdogans hårde udfald mod
EU’s ledere og for at have købt det avancerede missilsystem S-400 i Rusland, en af
Natos hovedmodstandere.
Endelig er Tyrkiet synligt til stede i borgerkrigene i både Syrien og Libyen. I det nordlige Syrien har tyrkiske tropper besat et 30 km dybt baelte ind i landet og presset den syrisk-kurdiske YPG-milits sydpå.
De to store hotspot, Syrien og Libyen, som i årevis har domineret den internationale krisedagsorden, faldt lidt til ro i årets løb.
I Libyen blev der indgået en våbenhvile mellem den FN-anerkendte regering og oprørsgeneralen Khalifa Haftar. Ved 2020’s begyndelse var generalen ellers taet på at løbe hovedstaden, Tripoli, over ende, men han blev standset og presset tilbage østpå mod den egyptiske graense.
Ikke mindst lejesoldater fra Syrien – organiseret af Tyrkiet, der støtter regeringen – og indsaettelsen af tyrkiske droner gjorde udslaget på slagmarken. Lige nu er situationen helt uforløst. Flere forsøg på at få gang i en fredskonference er slået fejl.
I Syrien er der også relativt ro på. Tyrkiet og Rusland har indgået en våbenhvile, der fastfryser status quo på landjorden fra sidste efterår. Russiske og tyrkiske styrker stod over for hinanden i det nordlige Syrien. Aftalen skal forhindre sammenstød.
Efter snart 10 års krig er status, at diktator Bashar al-Assad er taet på have genvundet kontrollen med Syrien, men med enorme omkostninger for civilbefolkningen. Knap 4 mio. syrere er flygtet, isaer til Tyrkiet. Fremtiden for Syrien er helt uafklaret, men de stemmer, der på forhånd kategorisk udelukkede en fremtid for Assad ved magten, er blevet svagere.
Borgerkrigen i Yemen har ifølge FN udløst den vaerste humanitaere katastrofe i verden. Hen over det forløbne år affyrede Houthioprørere missiler ind i Saudi-Arabien.
USA fremlagde en fredsplan for Israel, som helt tilsidesatte palaestinensernes interesser og reelt accepterede Israels bosaettelser på Vestbredden. Israel indgik i løbet af 2020 en stribe opsigtsvaekkende aftaler med tidligere arabiske dødsfjender om at normalisere forbindelserne: Bahrain, Forenede Arabiske Emirater, Sudan og Marokko.
NORDKOREA:
Eneherskeren Kim Jong-un holdt sig nogenlunde i ro med sine nye missiler og atomvåben. For at holde covid-19 stangen blev kasernestaten lukket yderligere ned, hvilket siger ikke så lidt.
Lotte og Søren Hammer: Kobberslottet (-)
Den Tavse Enke (1)
Lotte og Søren Hammer: Vejen Til Warszawa (-)