ANDRE KRISER

Konflikten koster flere menneskeliv end nogen anden vaebnet konflikt i verden. Mindst 90.000 mennesker er døde siden ca. 2001, da USA indledte angrebet på Taliban efter 9/11-terroren i USA. En våbenhvile mellem USA og Taliban blev indgået i årets løb uden om Kabul-regeringen. Taliban står staerkere end laenge, mens USA skal have sine sidste tropper trukket ud den 30. april 2021.

Konflikten på verdens tag mellem Kina og Indien om graensedragningen førte for første gang laenge til direkte militaere sammenstød. Kinesiske og indiske tropper kom i kamp og mindede om en af klodens laengste og mest risikofyldte konflikter. Også Indien og Pakistan strides om graenserne.

– En eskalerende konflikt mellem centralregeringen og lederne af den halvautonome Tigray-region har ført til voldsomme kampe. Konflikten er en faellesnaevner for de mange uafklarede konflikter i Afrika. Oprydningen efter kolonitiden er langt fra slut.

Året igennem var der forlydender om test af nye våben, men ikke noget på niveau med årene 2016-17, da både interkontinentale missiler, der kan nå det amerikanske fastland, og atomvåben, bl.a. formentlig en brintbombe, blev testet og bragte USA og Nordkorea taet på krig.

Nordkorea beklager sig over, at USA ikke lemper de økonomiske sanktioner. USA forlanger det omvendte: Først skal alle atomvåben skrottes, først derefter ophaeves sanktionerne.

Appel fra FN

I FN i New York forsøgte António Guterres at råbe verden op:

»Virussen er ligeglad med etnicitet eller nationalitet, parti eller tro. Den angriber alle, hele tiden. Samtidig raser vaebnede konflikter over hele verden. De mest udsatte – kvinder og børn, handicappede, hjemløse – betaler den højeste pris.«

Det tog i sidste ende FN’s sikkerhedsråd måneder at nå til enighed om en resolution, der støttede Guterres’ våbenhvileappel. Alene fordi de to stormagter USA og Kina havde en masse stridigheder, der blev blandet ind i arbejdet og blokerede for, at Sikkerhedsrådet kunne løfte sit ansvar med at tage vare på fred og sikkerhed, oplyser FN-ambassadør Martin Bille Hermann.

»Bl.a. i frustration over Sikkerhedsrådets manglende handling gik 170 af FN’s medlemslande så ud med en erklaering, der bakkede entydigt op om Guterres’ appel. Og selv om freden jo ingenlunde har saenket sig over kloden, giver netop den erklaering måske lidt håb for fremtiden,« siger Martin Bille Hermann.

Sara Blaedel: