Champagne og tabte kys

Jean tror oprigtigt på, at han kan skildre sin ungdoms bekendtskabskreds med nøgtern klarhed, men det viser sig hurtigt, at han kan vaere mere engageret end som så.

”Memory Lane” er den ottende roman af Patrick Modiano, der bliver udgivet på dansk. Det tyder på, at den franske forfatter – med rette – er paent populaer herhjemme.

En af forklaringerne er givetvis, at de signifikante temaer i romanerne – erindring, glemsel, fortraengning og vemod – er alment menneskelige.

Det er trods alt kun de faerreste, der uden at lyve kan sige, at de aldrig kigger sig tilbage, og Patrick Modianos karakterer bestiller ikke andet end at vende sig om eller blive indhentet af fortiden.

”Memory Lane” er fortaellingen om et bestemt erindringsindsnit, som fortaelleren Jean helt bevidst har skåret ud af sin hukommelse. Det er ikke et navn, en lugt, et ord, en boulevard eller en avisnotits, der har udløst mindet.

Det er ren vilje, ren nysgerrighed og muligvis et lille staenk af udefineret laengsel, som får ham til at dykke ned i det lille stykke afgraensede fortid, hvor han som ganske ung var en del af en ”lille flok” mennesker og deres bohemeagtige liv i Paris og ude på landet.

Jean laegger fra begyndelsen en vis distance til sit engagement i flokken, hvis magnetiske centrum er aegteparret Maddy og Paul Contour, der bor i en stor lejlighed på Avenue Paul-Doumer.

Han understreger, at han aldrig var rigtigt medlem, at han bare omgikkes dem, og at det gav ham mulighed for at ”observere” dem.

Han vil have os til at tro, at hans blik på de otte personer og deres relationer er professionelt, køligt registrerende, som om han var etnolog. Men skriften forråder ham. Fortiden kan ikke taemmes. Den melder sig på sine egne praemisser – et af Patrick Modianos yndlingsmotiver.

Fortidens fortryllelse

Selv på 15 års afstand er Jean ikke i stand til skjule sin fortryllelse af den dengang 40årige Maddy, som han engang naesten havde held til at kysse.

På samme måde er han stadig blindt betaget af Pauls verdensmands-manerer, når han sagde: »Omskiftere, vaer så venlige …« for at få fyldte champagneflasker på bordet.

Jean var dengang så indtaget i selskabet og deres bekymringsløse omgang med penge, at han ikke opdagede, at aegteparret var på fallittens rand.

Så nej, nogen neutral fortaeller er Jean ingenlunde. Han er formet af sin fortid, sådan som ethvert menneske er, og trangen til at genkalde sig en bestemt tid udspringer af noget så menneskeligt som behovet for at kende sig selv.

”Memory Lane” har ikke helt den samme eksistentielle appel som f.eks. ”Dora Bruder” fra 1997, men den er en vaegtig lille bog, illustreret med de skønneste tegninger, som matcher Patrick Modianos prunkløse stil til fuldkommenhed.

ROMAN

PATRICK MODIANO Oversat af Lone Bjelke Illustreret af Pierre Le-Tan 84 sider, 200 kr. Batzer & Co.