Så saet dog hårdt mod hårdt
End ikke de mest naive kan vaere i tvivl om Kinas målrettede arbejde med at indlemme Hongkong som en provins med et pynteparlament detailstyret med brutal hånd fra Beijing.
I onsdags, da stormløbet på Kongressen i Washington D.C. tiltrak sig al opmaerksomhed, arresterede politiet i Hongkong flere end 50 tidligere parlamentsmedlemmer og demokratiforkaempere. De sigtes for at have stået bag det primaervalg, som den prodemokratiske opposition gennemførte i juli i fjor som optakt til det såkaldte parlamentsvalg senere på året, der endte med at blive udsat i ét år.
Flere end 600.000 indbyggere i Hongkong deltog i primaervalget, og de kommunistiske magthavere i Beijing må med god grund have frygtet en ydmygelse magen til den, som blev set ved lokalvalgene i november 2019, der endte med en jordskredssejr til oppositionen.
Modsat tidligere har udenrigsminister Jeppe Kofod denne gang reageret prompte: »Massearrestation af folkevalgte og demokratiaktivister i Hongkong gør 1-land-2-systemer til en illusion. Klart brud på internationale forpligtelser. At bruge sine demokratiske rettigheder er ikke kriminelt. Opfordrer til anholdte løslades omgående og dialog. Vil drøfte sagen i EU,« skrev han på Twitter.
Der er al mulig grund til at stå fast, da myndighederne i Kina og Hongkong aktivt undersøger mulighederne for at retsforfølge folketingsmedlemmerne Katarina Ammitzbøll fra De Konservative og Uffe Elbaek fra Frie Grønne, der i efteråret hjalp parlamentsmedlem og demokratiforkaemper Ted Hui med at flygte fra Hongkong til Danmark under daekke af at skulle deltage i en møderaekke om miljø og baeredygtighed her i landet. I en reaktion, der gengives i Politiken, fastslår John Lee, Hongkongs minister for sikkerhed, at der pågår aktive undersøgelser mod bl.a. de to folketingsmedlemmer. Andre, der er i søgelyset, er fhv. formand for Konservativ Ungdom Anders Storgaard samt formanden for Dansk Kina-Kritisk Selskab, Thomas Rohden. Såfremt der findes grundlag for at retsforfølge nogen, vil det kunne betyde udstedelse af en international arrestordre, der vil kunne gøre det risikabelt at forlade Danmark.
Der er tale om et uhyrligt skridt, og forhåbentlig er Jeppe Kofods umiddelbare reaktion kun et første skridt. Et forbenet kommunistisk diktatur skal aldrig, gentager aldrig, slippe godt fra at true danske parlamentarikere.
EU har også reageret hurtigt på udviklingen i Hongkong, men det klinger mildt sagt hult, eftersom unionen i de sidste timer af 2020 indgik en investeringsaftale med Kina, hvilket mildt sagt ikke aftvinger respekt. Angiveligt skal aftalen skabe lige vilkår for europaeiske virksomheder, når de er oppe imod statsvirksomheder i Kina, men den er holdt i så relativt elastiske vendinger, at vaerdien er tvivlsom.
Ved magtoverdragelsen i 1997 forpligtede Kina sig til i en periode på 50 år at sikre Hongkong udstrakt selvstyre. Det løfte har vist sig vaerdiløst, og derfor vil det vaere ubegribeligt, hvis investeringsaftalen ratificeres.
Anført af Tyskland har EU i mange år talt om »forandring gennem handel«, men i forhold til Xi Jinpings regime har dette mantra spillet fallit. Det er da også tankevaekkende, at tysk bilindustri har vaeret den ihaerdigste fortaler for investeringsaftalen, hvilket endnu en gang viser, at dele af erhvervslivet skamløst saetter profit før principper. Xi Jinping taler kun magtens sprog, og derfor skal den vestlige verden som en enig blok tage konfrontationen med Kina.