Ytringsfriheden gaelder også for Trump

Den 8. januar spaerrede Twitter for den amerikanske praesidents konto og afskar ham dermed fra at kommunikere til og med sine 89 millioner følgere. Tidligere på dagen var han blevet udelukket fra Facebook og Instagram.

Twitter, Facebook og Instagram er private virksomheder og kan naturligvis juridisk set selv bestemme, hvad der distribueres på deres platforme. Der er således ikke noget at komme efter, rent juridisk. Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, fandt alligevel beslutningen så markant, at han personligt måtte begrunde den. Zuckerberg understregede indledningsvist, at Facebook principielt mener, at befolkningen har ret til videst mulig adgang til andres synspunkter, også de kontroversielle. Zuckerberg kundgjorde derefter, at man undervejs har slettet eller ”maerket” enkelte opslag, hvis de efterfølgende blev vurderet til at vaere i strid med Facebooks vaerdier. Det nye er, må man forstå, at

Facebook her gør sig til dommer over, hvad Trump eventuelt fremadrettet vil finde på at sige.

Det er stadig juridisk uangribeligt, at Facebook afviser kunder, som den ikke ønsker på sin platform. Det er til gengaeld vaerd at bemaerke, at Twitter, Facebook og Instagram her skifter politik fra efterfølgende fjernelse af offentliggjort indhold til forudgående spaerring af en afsender. Det er et vaesentligt skift i de tre tjenesters tilgang til den ytringsfrihed, som de besynger i deres markedsføring og branding. Jeg ved godt, at andre profiler er blevet blokeret, men det har primaert vaeret ”falske” eller uidentificerbare profiler. Det kan man ikke haevde om Donald Trumps. Selv om man somme tider skulle have troet det.

I den klassiske debat om ytringsfrihed skelner man skarpt mellem efterfølgende straf for forbudte ytringer og forudgående fratagelse af retten til at ytre sig. Det er samtidig et velkonsolideret princip, at både ytringsfriheden og det tilhørende ansvar for ens ytringer er ens for alle. Ingen har ret til at sige hvad som helst. Men alle har samme ret til at ytre sig, og alle straffes efter samme principper, hvis de straffes.

Det er et helligt princip, at alle har lige ret til lovlige ytringer. »Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene,« som det så smukt hedder i Danmarks grundlov fra 1849.

Med tilføjelsen: »Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres«.

Det er sunde principper, som den danske befolkning heldigvis viser stor forståelse for. Den danske Ytringsfrihedskommission, som i 2020 afleverede sin 867 siders store betaenkning om ytringsfrihedens tilstand i Danmark, gennemførte i forbindelse med sit arbejde en undersøgelse af den danske befolknings holdning til ytringsfrihed. Kommissionen noterer med tilfredshed, at der i Danmark generelt er stor opbakning til ytringsfriheden. Men bemaerker også med en vis bekymring, at vi er tilbøjelige til at acceptere, at mennesker med holdninger, vi ikke er enige i, begraenses i deres ytringsfrihed. Vi har det med at forsvare ytringsfriheden for dem, vi er enige med, og forsvare indskraenkninger i den for dem, vi er uenige med.

Det, der nager mig i debatten om Trumps Twitter-karantaene, er derfor ikke, at Twitter lukker kontoen, men den lethed, hvormed mange danskere, der selv nyder godt af Twitters, Facebooks og Instagrams åbne og ucensurerede platforme, har taget sagen på. Det er, som om selv de, der principielt kaemper for ytringsfrihed, synes, at det er OK at begraense den, når det gaelder Trump og hans, indrømmet, saeregne ytringer.

Det er gået igen i forsvaret for udelukkelsen af Trumps adgang til de tre førende meningsplatforme, at det er legitimt, ja naermest naturligt eller nødvendigt, at tjenesterne udelukker ytringer, der kan opildne til voldelige handlinger, som man så det ved det voldelige angreb på Kongressen i Washington den 6. januar.

Jeg gad se, hvordan Danmark ville reagere, hvis Facebook lukkede Jyllands-Postens Facebookprofil begrundet med, at den måske kunne finde på at offentliggøre satiretegninger, der kunne føre til voldelige reaktioner. Det suveraene, men også udfordrende, ved ytringsfriheden er, at den gaelder for alle, selv dens egne modstandere. At den gaelder for selv de mest forkaetrede, uønskede og aparte synspunkter. Og at ingen kan fratages den på forhånd, men alene stå til ansvar for, hvad de bruger den til. Efterfølgende.

Jeg gad se, hvordan Danmark ville reagere, hvis Facebook lukkede Jyllands-Postens Facebookprofil begrundet med, at den måske kunne finde på at offentliggøre satiretegninger, der kunne føre til voldelige reaktioner.