Kinas femårsplan giver et sjaeldent indblik i landets prioriteter

Kinas vej ud af covid-19’s skygge: Økonomisk og teknologisk selvforsyning er på programmet.

2020 har i Kina på alle måder stået i covid-19’s tegn. Kina var det første land til at lukke samfundet ned, men var også det første land til igen at få økonomien på ret køl. Og ved udgangen af 2020 forventes Kina med en økonomisk vaekst på omkring 2 pct. at vaere den eneste af verdens store økonomier med positiv vaekst. En positiv økonomisk vaekst er saerlig vigtig for topledelsen i Kina, for i årtier har det vaeret kernen i den sociale kontrakt mellem kommunistpartiet og befolkningen.

Der er dog stadig udfordringer. Eftervirkningerne af covid-19 er endnu ikke klinget af, og selv om økonomien er i klar fremgang, har den på grund af en verdensøkonomi, der halter, endnu ikke helt genfundet formen fra før pandemien. Derudover står Kina med egne ord over for et »ustabilt eksternt miljø«. Dette daekker isaer over, at forholdet til USA er på frysepunktet. Og selv med en ny amerikansk praesident i Washington er det fortsat meget uklart, hvad det vil betyde for forholdet. Kina skal også håndtere et EU, der med bevidstheden om Kinas stigende betydning både laegger vaegt på et mere balanceret handels- og investeringssamarbejde og at vaere en tydelig stemme på den bredere menneskerettighedsdagsorden i relation til f.eks. Hongkong og arbejdstagerrettigheder.

Kigger vi lidt fremad, har 2021 laenge vaeret spået en central rolle for Kinas fremtidige kurs. Ifølge Kinas stramt koreograferede politiske kalender vil Den Nationale Folkekongres formelt i marts i år vedtage den 14. femårsplan. Den vil udstikke økonomiske målsaetninger for de naeste fem år og give os en idé om, hvilken kurs Kina saetter for at komme staerkest muligt ud på den anden side af covid-19. Overskriften ventes at vaere økonomisk og teknologisk selvforsyning – og afledt heraf et Kina, der kigger lidt mere indad og fokuserer på national sikkerhed i bred forstand. Det forvaerrede forhold til USA – krydret med amerikanske teknologisanktioner f.eks. inden for chipteknologi – har naget beslutningstagerne i Beijing og overbevist dem om, at Kina i højere grad må kunne stå på egne ben.

Udarbejdelsen af en femårsplan er en vigtig kinesisk disciplin, idet planen er et vaesentligt styringsredskab for kommunistpartiet til at sikre, at partiets prioriteter når ud i alle afkroge af Kina og bliver koordineret på tvaers af politikområder og landets mange provinser. For udenforstående, herunder danske virksomheder i Kina, giver femårsplanen et sjaeldent indblik i prioriteterne hos den kinesiske topledelse og bidrager til en vis gennemsigtighed i et politisk system, som ellers i høj grad er en “black box”. Prioriteterne i femårsplanen er også vigtige at følge med i, for Kina plejer faktisk at opfylde sine mål.

Konkret ventes femårsplanen at udstikke følgende fire pejlemaerker for Kinas udvikling:

N For det første vil Kina satse på forskning og innovation for at realisere ambitionen om økonomisk og teknologisk selvforsyning. Fokus vil ikke mindst vaere på morgendagens teknologier som 5G og 6G, kunstig intelligens, kvanteteknologi mv., men der kan også ventes flere midler kanaliseret til grundforskning. Dette vil give endnu flere muskler til den i forvejen boomende techindustri, der allerede i dag har gjort Kina til et laboratorium for innovative teknologiske løsninger.

N For det andet vil Kina forsøge at dreje sin vaekstmodel i retning af indenlandsk efterspørgsel og innovation. Strukturer skal derfor forbedres, hjemmemarkedet styrkes og åbnes op, og vaerdikaeder skal moderniseres og foraedles.

N For det tredje vil der vaere fokus på sociale reformer. En balanceret økonomisk vaekst er en forudsaetning for den stadige udvikling af socialisme med kinesiske karakteristika under kommunistpartiets ledelse. Den økonomiske udvikling skal ikke kun favorisere de rige østlige provinser, men også de fattigere vestlige provinser. Kinas mange migrantarbejdere halter bagefter med hensyn til sociale rettigheder. For stor ulighed mellem denne gruppe af borgere og den voksende middelklasse er en potentiel kilde til ustabilitet. I kategorien sociale reformer falder også behov for at tage hånd om Kinas aldrende befolkning, der laegger et stigende pres på sundhedsvaesnet. Et pres, der også kommer fra en øget frekvens af livsstilssygdomme såsom diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

N For det fjerde er der blevet spekuleret i, hvor stort et grønt fodaftryk Kinas vej ud af covid-19 vil efterlade. Dette er centralt, for klimakampen kan ikke vindes uden Kina, der er verdens største udleder af CO2. Det gav derfor genlyd, da praesident Xi Jinping i september sidste år annoncerede, at Kina sigter mod at toppe CO2-udledningerne før 2030 og blive CO2-neutral før 2060. Kina har efterfølgende løftet lidt af sløret for, at målene blandt andet skal indfries ved at udbygge sol- og vindenergi.

2021 er ikke kun året for en ny femårsplan.

Det er også året, hvor kommunistpartiet i juli fejrer 100-års fødselsdag. Det vil blive fejret med pomp og pragt og dermed saette en tyk streg under partiet som nøglen til politisk og økonomisk udvikling. Begge begivenheder er vigtige skridt på vejen mod, at Kina i 2049 – 100-året for Folkerepublikken Kinas grundlaeggelse – ønsker at realisere visionen om at blive en dagsordenssaettende supermagt, som ingen kan true.

Begge begivenheder er vigtige skridt på vejen mod, at Kina i 2049 – 100-året for Folkerepublikken Kinas grundlaeggelse – ønsker at realisere visionen om at blive en dagsordenssaettende supermagt, som ingen kan true.