»Jeg har fundet ud af, at det er okay at springe et traeningspas over og se en serie i stedet«
Mia Blichfeldt har truffet et afgørende valg inden 2021, hvor badmintonprofilen og mange andre atleter risikerer at blive ramt af alvorlige skader på grund af et sammenpresset program.
Nogle ting er svaere at aendre på. Det kan vaere den tomme fornemmelse i et fremmed hotelvaerelse. Eller rastløsheden, der hele tiden risikerer at ramme Mia Blichfeldt, mens den 23-årige badmintonspiller venter på at komme i gang med den naeste turnering.
»Jeg elsker at have en masse mennesker omkring mig hele tiden. I naesten et år har jeg vaeret meget mere derhjemme end saedvanligt, fordi jeg ikke har kunnet rejse rundt. Nu skal jeg lige vaenne mig til at vaere vaek fra familie og venner igen. Man kan hurtigt komme til føle sig lidt alene.«
Over telefonforbindelsen fra Thailand kan hun imidlertid også konstatere, at noget har aendret sig, siden hun sidst sad alene på et hotelvaerelse:
»Jeg har laert at lytte mere til min krop. Jeg har fundet ud af, at det er okay at springe et traeningspas over og se en serie i stedet, hvis det er det, min krop har brug for. Jeg vil ikke blive ved med at presse min krop, som jeg tidligere har gjort.«
Smadrede sig selv
I løbet af de naeste par måneder kan Mia Blichfeldt og mange andre danske atleter se frem til et usaedvanligt sammenpresset program.
Flere store internationale turneringer med bl.a. OLkvalifikationspoint på spil blev udsat i 2020, og nu vil arrangørerne afvikle så meget som muligt inden sommerens OL i Tokyo.
»Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke skal stresse mig selv. Jeg går ikke ind til den kommende periode med en indstilling om, at jeg skal spille alle turneringer og hente point hele tiden, selv om jeg vil til OL. Min krop har vaeret så nedbrudt, og jeg er stadig i gang med at bygge den op igen. Tidligere smadrede jeg mig selv med al den traening,« siger Mia Blichfeldt.
Når atleterne konstant skal kaempe for at indsamle ranglistepoint og sikre sig OLkvalifikation, risikerer de at presse deres krop for meget, forklarer Marlene Søby Vestergaard, fysioterapeut hos Team Danmark.
»Eliteatleter er vant til, at det gør ondt i kroppen, og derfor spiller de ofte videre, selv om det f.eks. gør lidt ondt i knaeet. Når vaevet bliver nedbrudt over en laengere periode, så opstår skaderne,« siger hun.
»Det vaerste, der kan ske«
Allerede nu har Team Danmarks fysioterapeuter mere at se til end normalt. Under kamppausen har flere atleter presset sig selv så meget under traeningen, at der er opstået flere overbelastningsskader.
Det kan blive endnu vaerre, når atleterne atter kan komme i kamp og tilmed står foran flere turneringer end normalt. Et sammenpresset program risikerer at skabe overbelastning af knaeskalsenerne, akillessenerne og svangsenerne i foden, forklarer fysioterapeuten og slår fast:
»Det kan føre til langvarige skader på flere måneder og op til et år. Det er jo det vaerste, der kan ske for en atlet.«
Den slags problemer kender Mia Blichfeldt bedre end de fleste. I halvandet år kaempede hun med svangskader og haelspore i begge fødder. Det meste af 2019-saesonen blev ødelagt, og hun følte sig sjaeldent 100 pct. klar.
»Men jeg pressede alligevel mig selv til at spille, fordi jeg skulle jagte point til OL-kvalifikationen. Under kamppausen i 2020 fik jeg pludselig et pusterum, hvor jeg kunne hvile min krop så laenge, som den havde brug for. Og så begyndte smerterne at forsvinde,« siger hun.
Andre skadesplagede atleter har ligeledes haft godt af perioden uden konkurrencer, forklarer Marlene Søby Vestergaard:
»Normalt skal vi ”slukke brande”, inden atleterne skal afsted i kamp igen. For en gangs skyld har vi haft god tid til at hjaelpe atleter, der oplever et tilbagevendende skadesproblem. Vi har haft bedre mulighed for at forebygge, at problemerne blusser op igen, og arbejde med de problemer, atleterne har kaempet med i laengere tid.«
Team Danmarks fysiske eksperter har også forsøgt at forebygge nye problemer ved bl.a. at øge atleternes muskelmasse og styrke senerne i deres kroppe.
»Det kan også vaere, at den enkelte atlet i kroppen har nogle svage områder, som har haft behov for at blive styrket. Men vi kan aldrig forberede dem på den samme belastning, som de kommer til at opleve under konkurrencerne,« siger Marlene Søby Vestergaard.
Det kan føre til langvarige skader på flere måneder og op til et år. Det er jo det vaerste, der kan ske for en atlet. MARLENE SØBY VESTERGAARD, FYSIOTERAPEUT HOS TEAM DANMARK
Den første store test
Thailand Open bliver den første store test for Mia Blichfeldt. Selv om hun er ivrig efter at komme i gang, vil hun ikke lade sig stresse, hverken af et taet kampprogram eller drømmen om at opnå et stort resultat til OL.
»For to år siden ville jeg gerne have vidst, at mine fødder ville få det godt igen, hvis jeg bare holdt en måneds pause og ikke drønede videre. Nu ved jeg, at jeg skal blive bedre til at give min krop ro, når den begynder at sige fra – også selv om jeg står midt i et presset program,« siger hun.