Dansk pensionskasse går til klimakamp mod britisk storbank
Storbanken HSBC skal holde op med at finansiere kulkraftvaerker og anden fossil energiproduktion, hvis det står til en gruppe af 15 institutionelle investorer, inklusive danske Akademikerpension.
Den danske pensionskasse Akademikerpension tager kampen op mod en slap klimaindsats i en af verdens største banker, britiske HSBC. Det sker sammen med 14 andre institutionelle investorer, heriblandt svenske Folksam, britiske Man Group og franske Amundi, der er Europas største kapitalforvalter.
Investorgruppen, der tilsammen har 14.000 mia. kr. under forvaltning, praesenterede natten til mandag et aktionaerforslag, som gruppen vil have til afstemning på HSBC’s generalforsamling i april. Forslaget skal bl.a. bremse HSBC’s udlån til kulkraft, der går stik imod Parisaftalens målsaetning om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader.
»Banken skal saette klima højt på dagsordenen og få det helt ind i bestyrelseslokalet. Og så skal der ryddes ud i bankens aktiviteter i forhold til at finansiere fossil energi, ikke mindst kulkraft,« siger Anders Schelde, investeringsdirektør i Akademikerpension.
Jason Mitchell, der er vicedirektør for ansvarlige investeringer i hedgefonden Man Group, understreger, at det ikke er tilfaeldigt, at investorerne har kastet sig over HSBC.
»Som Europas største bank og naeststørste udbyder af finansiering til fossil energi har HSBC en unik mulighed for at hjaelpe med at lede den finansielle sektor i retning mod forpligtelser, som er på linje med Parisaftalen,« udtaler Mitchell.
HSBC fremlagde sidste år en målsaetning om, at banken vil vaere CO2-neutral i 2050. Men den målsaetning giver investorgruppen ikke meget for, så laenge HSBC i stor stil fortsaetter med at finansiere fossil energi.
Anders Schelde mener, at det er økonomisk sund fornuft at stoppe den slags forretninger:
»Det sidste kulkraftvaerk i Europa skal slukke i 2031, hvis vi skal nå Parisaftalens mål. Et kulkraftvaerk har typisk en levetid på 40 år eller mere, så det giver overhovedet ikke mening at finansiere opførsel af nye kulkraftvaerker i Europa eller for den sags skyld andre steder i verden.«
Men giver det ikke sig selv, at en bank ikke vil finansiere et kulkraftvaerk, som skal lukkes om 10 år?
»Vi mener ganske enkelt ikke, at den problemstilling er tilstraekkeligt inde på radaren.«
Hvad, hvis jeres forslag går ud over afkastet på den korte bane?
»Hvis HSBC her og nu går glip af indtjeningen fra en enkelt obligationsudstedelse til finansiering af fossil energi, synes vi, det er ganske fornuftigt. På den lange bane bliver det en staerkere bank,« siger han.
Sidste år blev et lignende grønt aktionaerforslag fremsat hos den anden britiske storbank Barclays. Ligesom i HSBC stod investeringsngo’en Shareaction bag forslaget sammen med nogenlunde samme investorkreds, dog uden Akademikerpension. Det fik opbakning fra 24 pct. af aktionaererne og gik derfor ikke igennem, men Barclays endte trods alt med at love en nulstilling af bankens CO2-udledning inden 2050.
»Vi oplever rent faktisk, at det rykker noget, når vi går ind med de her forslag,« siger Anders Schelde.
I løbet af foråret vil Akademikerpension også bringe den grønne agenda ind på danske C25-selskabers generalforsamlinger.
Inden for de seneste måneder har store danske selskaber som Carlsberg, Vestas og Coloplast tilsluttet sig den internationale grønne standard TCFD (Task Force on Climate-related Financial Disclosures), der skal få selskaber til at måle og nedbringe deres CO2-aftryk.
Dermed er 13 af de danske C25-selskaber med i det grønne selskab, men ifølge Anders Schelde bør det vaere 25 af 25. Derfor planlaegger Akademikerpension sammen med LD’s fonde at fremsaette grønne aktionaerforslag hos seks til otte store danske selskaber i løbet af foråret.
»Det bringer klimarisici og klimamuligheder helt ind i bestyrelsen og årsregnskabet. Det er fundamentet for, at man kan arbejde strategisk og langsigtet med det, og det er der virkelig behov for,« siger han.
En talsperson fra HSBC svarer i en mail til JyllandsPosten, at banken er staerkt engageret i at adressere klimaforandringerne og henviser til målsaetningen om at nulstille CO2-aftrykket i 2050.