Identitetspolitisk katekismus til Aarhus Byråd
2.253 maend og kvinder har skrevet under på, at Kvindemuseet ikke bør skifte navn.
Aarhus Byråd skal snart tage stilling til Kvindemuseets ønske om at skifte navn fra Kvindemuseet til det fantastisk mundrette Køn – Museum for kønnenes kulturhistorie Gender Museum Denmark.
2.253 maend og kvinder har skrevet under på skrivunder.net, ”Nej til at aendre navn på Kvindemuseet”, og begrundet deres kritik med mange kloge og saglige kommentarer. Det kalder på demokratisk respekt.
Jeg og mange andre har i henvendelser til Aarhus Kommune og kulturministeren samt i debatindlaeg udtrykt vores bekymring for, hvad dette navneskifte indebaerer. Det handler nemlig ikke kun om et navn, men også om et indhold. Navneskiftet bekraefter, at den identitetspolitiske dagsorden er sat på Kvindemuseet – for offentlige midler vel at maerke.
Jeg har udarbejdet en identitetspolitisk katekismus til brug for byrådet, når I skal behandle sagen.
1. Identitetspolitik: Begrebet identitetspolitik tager udgangspunkt i minoriteters religion, etnicitet, seksualitet eller lignende og søger at varetage netop disse gruppers interesser. Begreber som køn, hvide, racisme, sexisme, xenofobisk, patriarkalsk og androgyni bliver lagt til grund for beslutninger og handlinger. Køn er i denne forståelse en flydende, foranderlig og mangfoldig størrelse.
2. Woke-culture: Begrebet woke (vakt) er udledt af det amerikanske udtryk ”awake” og definerer en identitetspolitisk korrekt bevaegelse (vaekkelse). Woke-culture er f.eks. LGBT+. Aarhus Kommune er med den årlige bevilling på 0,5 mio. kr. til LBGT+Huset allerede godt på vej til at vaere woke.
3. Cancel-culture: Begrebet dukker op i de identitetspolitiske debatter og bruges til at beskrive, hvordan politiske fløje udskammer og lukker munden på personer, som ikke opfylder kravene til identitetspolitisk korrekthed (køn, race, hudfarve). Det sker ved at boykotte dem eller få dem fyret fra deres arbejde. Eksemplerne er legio.
4. Alle kønnene: En situationsbestemt flydende kønsidentitet er en central del af identitetspolitikken. På Kvindemuseet taler man om »alle kønnene«. En plakat om de mange køn på Kvindemuseet illustrerer LGBT+. Det er centralt, at køn opfattes flydende og foranderligt (biologisk, psykisk, socialt) og ikke behøver vaere det, som man biologisk ser ud til at vaere. På Facebook kan man vaelge mellem 71 køn.
cand.mag. og initiativtager til Kvindemuseet, Hellerup
Det handler nemlig ikke kun om et navn, men også om et indhold. Navneskiftet bekraefter, at den identitetspolitiske dagsorden er sat på Kvindemuseet – for offentlige midler vel at maerke.
5. ”Han” og ”hun” – to forbudte ord: Helt i tråd med identitetspolitikken og de flydende kønsidentiteter opfattes ordene ”han” og ”hun” ikke som fyldestgørende og erstattes af kønsneutrale stedord som ”hen”, ”de” eller ”dem”. Det drøftes p.t. af flere danske medier, hvor nogle vaelger de kønsneutrale stedord, mens andre mener, at det får sproget til at gå i opløsning, hvorfor de fastholder brugen af ”han” og ”hun”. Det samme gør sig gaeldende på visse videregående uddannelser.
6. Konsekvenser af identitetspolitikken: Et konkret eksempel er den sag, der snart lander på byrådets bord. Ordet ”kvinde” opfattes som ekskluderende. Museumsdirektør Julie Rokkjaer Birch betegner navnet Kvindemuseet som ekskluderende over for LBGT+grupperne og ønsker derfor at aendre navnet til Køn – Museum for kønnenes kulturhistorie Gender Museum Denmark. Det betyder, at kvinder gradvist vil blive ekskluderet fra museets forskning og formidling.
Kaere Aarhus Byråd: Nu ved I, hvad denne sag handler om. Ønsker I, at kvinder skal blive ekskluderet fra Kvindemuseets forskning og formidling til fordel for de mange kønsidentiteter i LBGT+? Jeg tror det naeppe.
Jeg opfordrer jer til at bruge jeres sunde fornuft og drøfte denne sag ud fra de tre gode vaerdier, som I for mange år siden besluttede skulle vaere retningsgivende for arbejdet i Aarhus Kommune og for jeres eget arbejde: Trovaerdighed, respekt og engagement. Så er valget måske ikke så svaert.