Bandeleders dom er efter bogen og kan få principiel betydning
Bandelederen Shuaib Khans rettigheder blev ikke kraenket, da han blev udvist. Forsvarsadvokat er parat til at gå videre med sagen.
Det var ikke i strid med menneskerettighederne, at bandelederen for den nu forbudte bande LTF, Shuaib Khan, for godt to år siden blev udvist af Danmark. Sådan lyder konklusionen i en dom tirsdag fra Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
Khan, der er pakistansk statsborger, men født og opvokset i Danmark, blev i november 2018 i Højesteret udvist af Danmark i seks år for at have truet en betjent. Han klagede efterfølgende til Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol for at få udvisningsdommen ophaevet.
Et principielt punkt i sagen var, om den ”beskedne” straf var nok til en udvisningsdom. Højesteret har i sin vurdering også lagt vaegt på Shuaib Khans kriminelle fortid. Herunder risikoen for, at han vil begå personfarlig kriminalitet igen.
Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard forklarer, at Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol er enig i Højesterets vurdering.
»Selv om Khan ikke er idømt en saerlig alvorlig straf i den seneste sag, når domstolen ud fra en helhedsbedømmelse frem til, at udvisningsdommen ikke kraenker hans ret til privatliv og familieliv, selv om han er født og opvokset i Danmark,« siger han.
Institut for Menneskerettigheders direktør, Louise Holck, ridser et principielt spørgsmål op:
»Skal man se på den samlede kriminalitet, hvor Shuaib Khan f.eks. samlet har vaeret faengslet i 10 år og på et tidspunkt er blevet dømt for vold med døden til følge, eller skal man alene se på den seneste dom, hvor han blev idømt tre måneders faengsel?«
»Dér siger Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol, at der ikke er nogen minimumsgraense i forhold til den seneste dom, og at man i stedet godt kan se på det samlede billede,« lyder det fra direktøren.
Kan man virkelig det?
Louise Holck vurderer, at det fremadrettet vil få en principiel betydning for udvisningssager:
»Den vil få betydning ikke bare i Danmark, men i udvisningssager generelt i EU-regi. Det er nyt, at domstolen slår så tydeligt fast, at der ikke er nogen minimumsstraf i den konkrete sag for at kunne blive udvist.«
Jørn Vestergaard mener også, at dommen er vigtig og retningsgivende, da spørgsmålet ikke er prøvet før.
Han er ikke overrasket over dommen, som han mener er i overensstemmelse med den linje, som Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol har fulgt i de senere år.
»I lyset af den udvikling, som Menneskerettighedsdomstolens praksis har gennemgået i de senere år, er danske domstole blevet mindre tilbageholdende med udvisninger. Domstolens afgørelse bekraefter, at dansk