Regeringen vil skaffe fingeraftryk fra USA
Udlaendingeminister Mattias Tesfaye går i forhandlinger med USA om at få adgang til en kaempe database. Det skal hjaelpe i kampen mod asylsnyd.
I et forsøg på at stoppe asylsøgere, der »fusker« med deres identitet, vil den danske regering nu indlede forhandlinger med USA om at få adgang til en gigantisk amerikansk database med internationale fingeraftryk.
Oplysningerne skal i første omgang kun bruges til asylsager, men hvis det går godt, kan samarbejdet udvides til andre områder.
Der er tale om de amerikanske immigrationsmyndigheders Ident-database med over 260 mio. fingeraftryk, oplyser regeringen.
Ifølge udlaendinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye er det nødvendigt at finde nye vaerktøjer, fordi menneskesmuglerne hele tiden bliver dygtigere til at skjule asylsøgernes sande identitet. Netop folks identitet kan vaere afgørende for, om de kan få asyl eller ej. Kommer de eksempelvis fra det krigshaergede land, som de siger, de kommer fra?
»Det giver os mulighed for at styrke kontrollen i asylsystemet. Vi er i et teknologisk kapløb med menneskesmuglere, og vi ser desvaerre folk lyve om deres alder og nationalitet. Vi ser eksempler på arabere, der siger, de er fra Syrien, men slet ikke kommer derfra. Får vi adgang til databasen, vil vi stå staerkere til at afsløre fusk,« siger Mattias Tesfaye.
»Det er vigtigt for os, at vi har aerlige oplysninger om, hvem der står foran os, når vi behandler en asylsag.«
Indledende drøftelser
Der har allerede vaeret indledende, uformelle drøftelser, og de egentlige forhandlinger begynder digitalt til februar, håber ministeren. Det er uvist, hvad Danmark skal give amerikanerne til gengaeld for adgangen, men Tesfaye har ingen forventning om, »at vi skal betale en masse penge til amerikanerne«:
»Jeg tror, USA vil styrke samarbejdet med de allierede i Vesteuropa for at forhindre illegal immigration. Hvis vi kan vaere et af de første europaeiske lande til at indgå en aftale, kan det danne skole for andre lande.«
Men USA giver vel ikke bare adgang uden at få noget til gengaeld?
»Vi har i forvejen et staerkt samarbejde og en faelles interesse i at få kontrol med migrationen. Deres migration kommer typisk fra Mellemamerika,
hvor vores kommer fra Mellemøsten.«
Udover fingeraftryk indeholder databasen også fødselsdato, ansigtsfoto og nationalitet. Fingeraftrykkene havner eksempelvis i databasen, hvis man har søgt visum til USA. Men ud fra det, regeringen har fået at vide indtil nu, ligger amerikanerne også inde med fingeraftryk på folk fra de lande, hvorfra man typisk søger asyl i Danmark.
»Da jeg første gang hørte om det, taenkte jeg, hvad vi overhovedet kunne bruge en amerikansk database til. Men da jeg fik at vide, at fingeraftrykkene også er fra Mellemøsten,
blev jeg lidt mere interesseret i det. Vi har en vurdering af, at det vil få en ren praktisk indflydelse i vores asylsystem,« siger Tesfaye, som tilføjer, at man i forvejen kan søge i en europaeisk database med fingeraftryk.
Foreløbigt skal de amerikanske fingeraftryk kun bruges i asylsager, men bliver det en succes, kan det bruges til øvrige dele af udlaendingefeltet eller andre myndigheder, siger Mattias Tesfaye:
»Hvis det viser sig at vaere informationer, der faktisk kan bruges, kan der vaere andre myndigheder, der kunne have interesse i at have adgang til databasen. Det kan f.eks. vaere myndigheder, der arbejder med sikkerhed i det danske samfund.«
Ifølge Udlaendinge- og Integrationsministeriet kommer ordningen, hvis forhandlingerne lykkes, til at foregå på den måde, at Danmark sender et fingeraftryk fra en asylsøger til USA for at se, om der er et match. De danske myndigheder kan dermed umiddelbart heller ikke søge i fingeraftryk på danskere, der er i databasen, fordi de på et tidspunkt er rejst til USA. Det er ikke en smutvej til at få danskeres fingeraftryk på uretmaessig vis, fastslår Tesfaye.
Skepsis fra støtteparti
Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, finder initiativet »bekymrende«. Hun pointerer, at det i forvejen »er ret svaert at få asyl«, og frygter, at man vil afvise for mange mennesker og sende dem tilbage til krig i hjemlandet.
»Min første tanke er, at der må vaere et retssikkerhedsmaessigt problem. Mange flygtninge kender ikke deres fødselsdato, og skal de så have afslag på asyl, fordi de er kommet til at sige noget forkert? Jeg skal have et meget godt argument for, at det skal ske,« siger hun og advarer mod, at regeringen i forhandlingerne giver USA adgang til danske fingeraftryk.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra den amerikanske ambassade.